RUC er vært for europæisk eliteuddannelse i sikkerheds- og forsvarspolitik
12.4.2023 09:44:09 CEST | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse

Fra den 17. til den 21. april får Institut For samfund og Erhverv på Roskilde Universitet besøg af 74 deltagere fra 22 EU-lande. De skal deltage i et modul af uddannelsen High-level Course on Common Security and Defence Policy. Samtlige deltagere har ledende eller højt profilerede stillinger inden for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
Ifølge programansvarlig Peter Horne Zartsdahl, som er RUC’s repræsentant i ESDC, er det en stor begivenhed, at uddannelsen afholder et modul på Roskilde Universitet.
”Det er første gang nogensinde, at Danmark er vært for et modul. Jeg håber, at vi får demonstreret, hvordan RUC’s problembaserede tilgang til forskning og læring er ideel til praksisimplementering – også på højere uddannelser og kurser for chefniveauet i for eksempel EU,” siger han.
Kurset i Security and Defence Policy er det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademis (ESDC) flagskibsuddannelse. Det er 18. gang uddannelsen afholdes, og den er bygget op af fire ét-uges-moduler, som finder sted i fire EU-værtslande med max to pladser per medlemsland per år.
”Deltagerne skal arbejde problemorienteret og dybdegående med EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske missioner og operationer med fokus på blandt andet civil-militær samtænkning og relationer både i missionsplanlægning og eksekvering,” forklarer Peter Horne Zartsdahl.
Fokus på eksterne partnere
Ifølge RUC’s programansvarlige er det universitetets opgave at udfordre og udvikle deltagernes tilgange til deres nuværende og kommende tjeneste inden for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske område.
”Vi har ansøgt om værtskabet for at vise værdien af problemorienterede og forskningsbaserede bidrag til det højeste uddannelsesniveau inden for EU’s fælles sikkerhedspolitik. Vægten i det danske modul er på eksterne partnere – fx fra statsinstitutioner og civilsamfund i de lande, hvor missionerne finder sted. Det står i kontrast til, at kurset normalt har et mere indadvendt fokus, hvor uddannelsen fokuserer på perspektiver fra EU’s egne institutioner,” siger Peter Horne Zartsdahl.
Roskilde Universitet deler værtskabet med Forsvarsakademiet, så der også gennemføres halvanden dag af kurset ved Forsvarsakademiet på Svanemøllens Kaserne. Derudover bidrager Royal Institute for International Relations, Det belgiske Royal Higher Institute for Defence, Finlands Police University College og Austrian National Defence Academy.
Nøgleord
Kontakter
Programansvarlig Peter Horne Zartsdahl, 4674 2124 eller pdhk@ruc.dk.
Billeder

Information om Roskilde Universitet
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Nyt værktøj skal styrke samarbejde mellem Danmark og Tyskland10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, bliver Østdanmark og Nordtyskland knyttet langt tættere sammen. Men en tunnel skaber ikke i sig selv en sammenhængende region. Derfor har Roskilde Universitet som led i det dansk-tyske Interreg-projekt Dannelsesregionen udviklet Femern Bælt Kompasset – et nyt værktøj til organisationer, der samarbejder på tværs af grænsen.
Ny stabschef ansat på Roskilde Universitet2.9.2026 11:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Kira Vinberg Iversen skal stå i spidsen for strategisk ledelsesbetjening af rektoratet og universitetsledelsen samt universitetets politiske interessevaretagelse.
Ny rapport: Unge danskere er mest villige til at betale for et nyhedsmedie25.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge danskere mellem 18 og 24 år er nu den aldersgruppe, der har den højeste villighed til at betale for nyhedsmedier, viser ny rapport. De slår dermed de ældre aldersgrupper fra 55 år og opefter, der typisk har udvist den største betalingsvillighed.
Forældrenes vaner har betydning for, om børn kommer op på cyklen12.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
Skal flere børn op på cyklen, er det ikke nok kun at fokusere på børnene, lyder det fra forskere fra Roskilde Universitet, som netop har afsluttet forskningsprojektet ’Green Mobility Shift’.
12 mio. kr. skal styrke forskning i børn, unge og ældres trivsel13.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Velfærdsforskerne Tine Rostgaard og Hanne Warming har begge modtaget millionbevillinger fra VELUX FONDEN. Deres forskningsprojekter sætter fokus på fremtidens omsorg og trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
