Koncertnyhed i Odense: EN AFTEN MED HUGORM feat. Frank Hvam

Til efteråret får man svaret, når det umage par lægger vejen forbi landets spillesteder og musikhuse med showet ‘En aften med HUGORM featuring Frank Hvam’.
På forhånd kan man vide sig sikker på to ting:
Man kommer til at høre god musik, og man kommer til at have det sjovt. Men hvordan det hele kommer til at udforme sig, er til gengæld umuligt at forudsige.
“I HUGORM har vi længe haft lyst til at lave noget lidt mere eksklusivt, hvor vi giver den ekstra gas med at eksperimentere med koncertformatet. Vi er blevet enige med vores ven Frank Hvam om at gøre det sammen, og det, tør jeg godt love, vil ende nogle steder, som man ikke forventer - og som vi heller ikke forventer,” siger Simon Kvamm.
“Selve grundenergien er, at det simpelthen kunne være sjovt at opfinde noget, der kunne give os en undskyldning for at hænge ud sammen. Vi har kombineret det, vi hver især kan, i et format, der på den ene side er en koncert, og på den anden side meget andet.”
Frank Hvam tilføjer:
"Der er chancer, man kun får en gang i livet. For mit vedkommende er den musikalsk. Jeg glæder mig sindssygt til at komme på tour med Hugorm, som jeg betragter som Danmarks bedste liveband. Så skide være med, at Gnags aldrig ringede.”
Siden Simon Kvamm, Morten Gorm og Árni Bergmann Jóhannson dannede HUGORM i 2017, har de fået ry for deres legesyge tilgang til at optræde - i tv-programmer og rundt om på festivaler og spillesteder. Til efteråret trykker de Hugorm-o-meteret yderligere i bund.
“Vi har altid haft lyst til at eksperimentere med selve koncertformatet. Om det har været ved at lade den her indre stemme forstyrre igennem koncerterne eller træde ind på scenen med bind for øjnene og lege med momentet, hvor man møder publikum første gang. Med Frank Hvam smider vi endnu flere ingredienser i gryden, uden vi aner, hvad den så kommer til at smage af. Publikum bliver vidner til et eksperiment, som vi ikke selv ved, hvor ender henne - udover at det bliver med musikken i centrum,” siger Simon Kvamm.
Man skal ikke forvente at møde op til et færdigsyet show, der er planlagt ned til mindste detalje. Hver aften vil blive en ny leg med formatet, men man kan til gengæld vide sig sikker på at blive en del af et show, hvor aktørerne på scenen har det sjovt, fordi de kommer til at sætte sig selv på spil.
“Da jeg fortalte min kone, at jeg skulle på tour med Hugorm og spille en lidt større musikalsk rolle, var hendes kommentar: “Okay!?” Jeg tror, at det meget godt udtrykker, hvad folk kan forvente,” fortæller Frank Hvam.
“Både Frank og jeg har optrådt i mange år, så vi har lyst til at lave noget, hvor vi kommer på dybt vand og mærker en snert af usikkerhed, i forhold til om vi rent faktisk kan bunde. Det skylder vi os selv og publikum,” tilføjer Simon Kvamm.
“Vi tager ud for at eksperimentere og bygge videre. Vi er stadig et lille band, og for mange et nyt band, vi står stadig i kø lidt længere ned på plakaten, selvom vi har fået kæmpet os op videre fra de mindste skrifttyper. Der er en stærk energi til at fortsætte, og sommeren bliver en ny hvervekampagne, hvor vi skal have flere medlemmer med i Hug Army, som vi kalder den. Nogle af dem kan så måske have lyst til at komme igen til efterårsturen, hvor vi lukker op til noget endnu mere crazy,” siger Simon Kvamm
Kontakter
Henrik FrischKommerciel direktørLive Culture
Tlf:51515256hef@liveculture.dkBilleder
Links
Information om Live Culture
FAKTA
Koncerten afholdes på ODEON den 29. november '23
Billetsalget starter officielt den 14. april kl.10.00
Billetpriser fra 340 kr. + gebyr
Arrangøren er Odenseanske Live Culture
Følg pressemeddelelser fra Live Culture
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Culture
Olympen Live justerer efter gæsternes feedback: “Vi har lyttet – og vi har handlet”16.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Olympen Live den 23. august 2025 igen fylder Ollerup med musik og fest, bliver det med en række markante forbedringer. Efter sidste års festival har arrangørerne lyttet nøje til publikums feedback – og de har taget konsekvensen.
Flere grin til Fyn: Nikolaj Stokholm vender tilbage med nyt onemanshow i 20262.4.2025 10:01:09 CEST | Pressemeddelelse
Live Culture trækker endnu engang grinene til Fyn, når Nikolaj Stokholm vender tilbage med nyt onemanshow i 2026.
Pressemeddelelse: Fuldt program og nyt koncept i Landsbyen '2519.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Live Culture præsenterer med de to sidste navne, Jonah Blacksmith og Hjalmer, fuldt program for Landsbyen 2025 – med nyt koncept og store musikoplevelser – ”Vi har store forventninger til især Upcomers-aftenerne,” fortæller Henrik Frisch.
Macy Gray til ODEON i Odense – 25-års jubilæumstour fejrer ikonisk album5.2.2025 10:03:17 CET | Pressemeddelelse
Live Culture præsenterer en af soulmusikkens mest markante stemmer, når Macy Gray lægger vejen forbi ODEON i Odense den 29. maj 2025 som en del af sin europæiske 25-års jubilæumsturné. Koncerten bliver en fejring af hendes legendariske debutalbum On How Life Is, som for alvor satte hende på verdenskortet og gjorde hende til en af tidens mest unikke artister.
Andreas Odbjerg fuldender programmet til Olympen Live 202529.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 23. august 2025 bliver Sydfyn centrum for musik og fællesskab, når Olympen Live, arrangeret af Live Culture, byder velkommen til en festivaldag, der favner både legender og nye stjerner. Live Culture er stolte over at kunne afsløre, at det sidste hovednavn til årets festival er den folkekære og fynske sangskriver og performer Andreas Odbjerg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum