Wadden Tide 2023: Ni kunstnere skaber værker om sand på Blåvand Strand
12.4.2023 09:48:50 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse

KUNST
Den 31. august 2023 vender kunstudstillingen Wadden Tide tilbage med storslåede skulpturer og installationer på Blåvand Strand. Det sker under titlen First There Is A Mountain, der præsenterer nye, stedsspecifikke værker af ni danske kunstnere.
De ni værker omfatter storslåede skulpturer, poetiske installationer, dybdegående forskning, sanselige videoer og bjergtagende performances på stranden ved Blåvandshuk Fyr, når de ni kunstnere viser sandet fra nye vinkler.
Udstillingens titel er inspireret af den buddhistiske tekst First there is a mountain, then there is no mountain, then there is (Qingyuan Weixin, 9. århundrede). Udtrykket peger på, hvordan vi mennesker opfatter og forstår vores habitat og verden omkring os. Ambitionen er, at First There Is A Mountain giver de besøgende nye oplevelser af Vadehavet gennem kunsten.
I udstillingsperioden vil familier, skoleelever, turister og lokale kunne deltage i workshops, performances, vandringer og middage, hvor sandet bliver udforsket på ny. Udstillingen henvender sig til alle aldre.
Udover de ni kunstnere udstiller fire kunstnere i Blåvand by.
Citater
Sandie Eis Ravn (A), formand for Udvalget for Kultur og Fritid i Varde Kommune:
”Wadden Tide er en ambitiøs satsning på kulturturisme, og det er en af de centrale elementer i Varde Kommunes kunststrategi. Wadden Tide er et event, der tiltrækker et nationalt og internationalt publikum, fordi det er en udstilling, der præsenterer nyskabende kunst og sætter tidens største spørgsmål på dagsordenen i en lokal kontekst.”
Stenka Hellfach, kunsthistoriker, Empathic Environment:
”Vores ønske er at skabe en helt særlig udstilling her på det vestligste punkt i Danmark. Sandet er essentielt for Blåvands tilblivelse og oplevelsen af stedet. På Blåvandshuk Strand forekommer sandet som en uudtømmelig ressource om end det er et flygtigt materiale, vi mennesker kun umiddelbart begriber.”
Fakta
- Wadden Tide 2023 bliver kurateret af Empathic Environments, der består af kunsthistoriker Stenka Hellfach og arkitekt Tyra Dokkedahl.
- Udstillingen First There Is A Mountain er udviklet af Empathic Environments sammen med Varde Kommunes kulturkonsulent, Varde Kommunes Kunstudvalg og samarbejdspartnere.
- De deltagende kunstnere i Wadden Tide 2023 er Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Kåre Frang, Kasper Hesselbjerg, Kirstine Roepstorff, Molly Haslund, Rasmus Myrup, Rikke Luther, Spacegirls og Tue Greenfort. Læs mere om kunstnerne på: www.waddentide.dk/kunstnere-2023/
- Wadden Tide finder sted på stranden ved Blåvandshuk Fyr fra d. 31. august til d. 1. oktober 2023.
- Programmet offentliggøres løbende på: www.waddentide.dk
Kontakter
Sandie Eis RavnFormand for Udvalget for Kultur og Fritid i Varde Kommune
Tlf:60 13 99 34sanr@varde.dkAnders WorupKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 42 68 74andw@varde.dkBilleder


Links
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Byråd godkender datacenter og væksthusgartneri7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sektorkoblingsprojekt i Krageris nord for Ølgod kan nu blive en realitet. Projektet er en tocifret milliardinvestering i Varde Kommune.
Tidligere efterskole skal huse nyankomne ukrainere midlertidigt30.9.2026 12:26:56 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune lejer sig ind i elevbygninger på den tidligere efterskole i Skovlund. Bygningerne skal være midlertidigt hjem for nyankomne ukrainere.
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
