Følg med minut for minut: Danske studerende sender satellit i rummet
De sidste to år har studerende fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og IT-Universitetet arbejdet på at gøre den første DISCO-satellit klar til opsendelse - og nu sker det. Lørdag den 15. april kulminerer arbejdet og spændingen, når studentersatellitten bliver skudt op med en Falcon 9-raket fra Vandenberg-rumbasen i USA kl. 8:47 dansk tid.
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet livestreamer, når satellitten starter sin rejse, og inviterer pressen og andre interesserede til at være med. Der vil være unikke livebilleder, og i Aarhus vil der bl.a. være mulighed for at møde studerende og forskere bag projektet. Følg linket herunder for tid, sted og program for arrangementet.
”Vi skriver et nyt kapitel i dansk rumhistorie med opsendelsen. Det er første gang, at studerende fra fire danske universiteter samarbejder om et innovativt, nationalt rumprogram,” siger Christoffer Karoff, der leder projektet og er lektor på Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
Forløber for større klimasatellit
Der er tale om en CubeSat-satellit, der måler 10 x 10 x 10 cm og vejer ca. 1 kg. Ombord er en mikrocomputer, der er udviklet af Google til at kunne lave kunstig intelligens. Den skal nu for første gang ud at flyve i rummet med DISCO-1.
DISCO-1 er en forløber, der skal teste teknologien forud for den efterfølgende klimasatellit DISCO-2, der skal sendes op til næste sommer. DISCO-2 skal gøre os klogere på klimaforandringerne ved at levere flerdimensionelle billeder af, hvordan gletsjere smelter i Grønland.
Uddanner fremtidens talenter til rumsektor
Nikolaj Forskov Eriksen er en af de studerende, der satte satellitten ind i raketten i USA, og han har fået meget ud af projektet:
”DISCO er en oplagt mulighed for at lade sig begejstre over sit fag. Man kan afprøve sine evner på en virkelig opgave med virkelige konsekvenser af ens beslutninger. Samtidig har DISCO været med til at skaffe mig en praktikplads i en virksomhed, hvor jeg allerede havde været i kontakt med nogle ansatte igennem projektet. Og så er det jo bare knaldhyggeligt at dele et projekt med studerende fra forskellige uddannelser og universiteter,” siger Nikolaj Forskov Eriksen, der studerer elektroingeniør på Syddansk Universitet.
På længere sigt håber lektor Christoffer Karoff, at projektet kan være med til at levere kvalificerede kandidater til rumsektoren, der mangler arbejdskraft:
”Den danske rumsektor er stærkt voksende, og om få år vil det bl.a. være tidligere DISCO-studerende, der vil tegne retningen for sektoren,” siger han.
Derudover håber han, at det kan være med til at skabe en spirende interesse for feltet hos gymnasieelever, der bl.a. skal prøve kræfter med at kommunikere med satellitten.
DISCO-1 vil passere Danmark to gange i døgnet og skal efter planen være i kredsløb i ca. tre år.
Satellitprogrammet er finansieret af Industriens Fond, satellitten er produceret i samarbejde med Space Inventor, mens Momentus sammen med SpaceX er ansvarlige for opsendelsen.
OBS: Der kan ske ændringer i tidspunkt og program. Hold dig opdateret på hjemmesiderne nedenfor.
Links
Se programmet for AU: https://geo.au.dk/profil/aktuelt/arrangementer/artikel/artikel/opsendelsesfest-for-disco-1
Se programmet for SDU: https://www.sdu.dk/da/samarbejde/skoler_gymnasier/skoler_gymnasier/tilbud/nat-opsendelsesfest-disco-1
Læs mere om DISCO her: https://discosat.dk/
Nøgleord
Kontakter
Christoffer Karoff, lektor, Aarhus Universitet
Mobil: +4521183926
Mail: karoff@geo.au.dk
Mads Toudal Frandsen, professor, Syddansk Universitet
Mobil: +4551291380
Mail: frandsen@cp3.sdu.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
50 års jubilæum: Ole Caprani fra numerisk analyse til robotter2.5.2024 09:38:26 CEST | Pressemeddelelse
Stort tillykke til lektor Ole Caprani med 50-års jubilæet ved Aarhus Universitet den 1. maj 2024. Dette jubilæum markerer ikke blot en flot karriere, men også et liv viet til at udfolde datalogien til et bredere publikum via hans aktive deltagelse i fx instituttets outreach arbejde, hans LEGO-lab og Dansk robotolympiade.
Erhvervslivet jubler: Aarhus Universitet åbner engelsksprogede it-uddannelser30.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre nye, engelsksprogede bacheloruddannelser i IT skal fra 2025 tiltrække endnu flere studerende fra udlandet til Aarhus. Der er hårdt brug for arbejdskraft med stærke it-kompetencer, så nyheden vækker glæde i erhvervslivet.
Stor millionbevilling går til at udvikle en metode til at spore tuberkulose via spyt26.4.2024 09:42:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra både Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Guinea-Bissau samarbejder med VPCIR Biosciences om udviklingen af en nyskabende metode til at diagnosticere tuberkulose via spyt. Dette banebrydende projekt har modtaget en bevilling på 24,8 mio. kr. fra Innovationsfonden.
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum