Ny centerdirektør: Mennesket er med i alt, jeg foretager mig
12.4.2023 06:50:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Det er en erfaren herre, der har overtaget roret i Andelskassen på Frederikskaj og i Lyngby. 43-årige Tom Dibbern har arbejdet 23 år i bankverdenen, de 17 år som leder. Som leder er Tom drevet af udvikling – både udvikling af den enkelte medarbejder, men også udvikling af organisationen.
”Jeg synes, det er spændende at være med til at skabe noget. Jeg kan godt lide en god udfordring - at sætte skibe i vandet og at være med til, at folk kan lykkes med det, de gør. Samtidig har det altid været vigtigt for mig at have mennesket med i alt, jeg foretager mig.”
Og det er netop dét, der har trukket ham til Andelskassen.
”Andelskassen adskiller sig fra de øvrige banker her på Sjælland. Her er fokus på mennesket bag kunden og vigtigheden af den gode relation. Det viser sig blandt andet ved, at rådgiverne tager på besøg i kundens hjem og holder møde på kundens hjemmebane. Det giver mulighed for at komme tættere på kunden og skaber et godt tillidsbånd. Samtidig er banken på en spændende mission her på Sjælland, som jeg gerne vil være en del af, ” siger Tom.
Tom kommer senest fra en stilling som salgschef på Sjælland, hvor han var med til at starte Jyske Forsikring op. Tidligere har han været filialdirektør i både Bank Nordik og Sydbank i sammenlagt 14 år og har også arbejdet med forretningsudvikling i Bank Nordik, hvor han har undervist bankens rådgivere i Færøerne, Grønland og Danmark.
En god relation bygger på tillid
Med skiftet til Andelskassen får Tom ansvaret for et hold på 12 erhvervs- og privatrådgivere i Andelskassen på Frederikskaj og i Lyngby. Og det glæder han sig til.
”Jeg trives med at snakke med mennesker og at opbygge stærke relationer med både kunder og kolleger. De gode relationer bygger på tillid, og det er vigtigt for mig, at når jeg indgår aftaler med mennesker, så overholder jeg dem. Som økonomisk sparringspartner har vi en vigtig rolle i at rådgive mennesker og i at understøtte dem i deres drømme og mål.”
Privat bor Tom i Fløng nær Roskilde sammen med sin hustru og deres to drenge på 14 og 11 år. Fritiden bruger Tom med sin familie og venner. Han følger med i sine børns fritidsinteresser og finder også tid til at spille fodbold og hockey med en flok godtfolk fra lokalområdet.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

