FORSKERGENNEMBRUD: Selvopladelig pacemaker vil forbedre livskvaliteten hos tusindvis af patienter

Behandling af uregelmæssig hjerterytme er en realitet for tusindvis af danskere hvert år. Ifølge tal fra Hjerteforeningen har cirka 4.500 af dem et livsnødvendigt behov for at få indopereret en pacemaker, som hjælper til normal rytme.
Pacemakeren kan med et stykke batteridrevet elektronik overtage den elektriske puls i hjertet, hvis hjerterytmen er for langsom. Desværre har batteriet en begrænset levetid, og derfor er patienterne nødt til at gennemgå en operation, hver gang batteriet skal skiftes ud. Nu har forskere på Institut for Energi på Aalborg Universitet i samarbejde med professor Sam Riahi fra Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital udviklet en særlig mini-generator, som kan levere livslang strøm til pacemakeren. Derved undgår brugeren at gennemgå operation for at få udskiftet pacemakerbatterierne.
Betydelige fordele for hjertepatienter
Udviklingen af den nye, selvopladelige pacemaker vil ifølge Sam Riahi, der er klinisk professor og overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, ikke bare være spændende for industrien, men først og fremmest give markante forbedringer hos de mange hjertepatienter, der af afhængige af en pacemaker.
”I dag er det sådan, at batteriboksen til pacemakeren holder i 6 til 7 år og skal skiftes ud, når pacemakeren giver elektronisk besked herom. Men med en strømforsyning, som kan levere strøm på ubegrænset tid, undgår patienten at skulle opereres igen, og derved reduceres risikoen for forskellige komplikationer som fx infektion betydeligt”, siger Sam Riahi.
Et paradigmeskifte på vej
Ifølge Jens Cosedis Nielsen, der er professor i elektrofysiologi og specialist i kardiologi på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, er der ingen tvivl om, at opfindelsen kan være første skridt på vejen til et paradigmeskifte inden for behandling af hjertepatienter.
”Der er ingen tvivl om, at forskerne fra Aalborg Universitet er i gang med et projekt, der på den lange bane kan resultere i et paradigmeskifte, når det kommer til behandling af mange hjertepatienter”, siger han og uddyber:
”Opfindelsen af denne mini-generator, som kan levere strøm uden udløbsdato, har potentiale til at forbedre mange patienters livskvalitet. Den selvopladelige strømforsyning, som også er ledningsfri, kan både reducere de mest almindelige komplikationer som infektioner og infektioner i operationssår, men patienten undgår også at indopererede ledninger river sig løs fra hjertet. Dertil kommer de store økonomiske besparelser, som opfindelsen potentielt vil kunne medføre for sundhedsvæsenet, idet færre komplikationer vil resultere i færre operationer”, lyder det fra Jens Cosedis Nielsen.
Løsningen er bevægelsesenergi
Forskerne har allerede udviklet mange prototyper på den selvopladelige pacemaker, som testes med forskellige metoder. Næste skridt er mere test og videre udvikling af batteridelen i den selvopladelige pacemaker
Ifølge Alireza Rezaniakolaei, som er lektor ved Institut for Energi på Aalborg Universitet og en af forskerne bag udviklingen, har den selvopladelige pacemaker et stort potentiale.
”Det er en ny og banebrydende teknologi, der betyder, at patienten kun skal opereres én gang. Udover at reducere risikoen for infektioner hos patienten betydeligt, så er teknologien også en samfundsøkonomisk gevinst i sundhedssystemet”, siger Alireza Rezaniakolaei.
Han uddyber, at pacemakeren drives ved hjælp af bevægelsesenergi, hver gang hjertemusklen bevæger sig. Bevægelsesenergien sker, fordi der genereres elektriske ladninger på overfladen af en krystal inde i pacemakeren.
”På den måde fungerer krystallen som energimateriale, der genererer strøm til pacemakeren ved hvert hjerteslag, og det er dén energi, pacemakeren bruger for at stabilisere patientens hjerterytme”, forklarer Alireza Rezaniakolaei.
Den selvopladelige pacemaker har brug for mere test og udvikling af teknologien, så batteridelen i pacemakeren bliver endnu bedre. Ifølge forskerne vil pacemakeren være klar til rigtige patienter i løbet af det næste årti.
Fakta
Forskerne bag opfindelsen:
- Alireza Rezaniakolaei, Ph.D. og lektor ved Institut for Energi ved Aalborg Universitet
- Sam Riahi, MD., Ph.D. og Klinisk Professor ved Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
- Benedict Kjærgaard, MD og klinisk professor ved Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og overlæge på Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitets Hospital
- Majid Khazaee, Ph.D. og postdoc ved Institut for Energi ved Aalborg Universitet
- Ali Asghar Enkeshafi, teknologiudvikler og akademisk medarbejder ved Institut for Energi ved Aalborg Universitet
- Lasse Rosendahl, Ph.D., professor og institutleder ved Institut for Energi ved Aalborg Universitet
Sam Riahi:
Ph.D. og klinisk professor i kardiologisk elektrofysiologi ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet og Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Han har siden 2007 været ansat som specialeansvarlig overlæge i kardiologisk speciale, hvor han har etableret og videreudviklet behandling af patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Siden sin studietid har Sam Riahi været forskningsaktiv og har især beskæftiget sig med forskning inden for hjerterytmeforstyrrelser – i særdeleshed atrieflimren. Sam Riahi er desuden engageret i Dansk Cardiologisk Selskab (DCS), hvor han er bestyrelsesmedlem og har stor interesse for hjælpearbejde i mindre velstående lande. Han startede blandt andet et hjælpeprogram i Armenien for at forbedre behandling af hjertepatienter og uddanne lokale læger i elektrofysiologi.
Alireza Rezaniakolaei:
Ph.D. og lektor ved Institut for Energi. Han er leder af forskningsprogrammet ”Low Power Energy Harvesting & i-Solutions” og har mere end 10 års erfaring inden for strømforsyning. Han har blandt andet udgivet mere end 70 artikler i videnskabelige tidsskrifter. Hans forskningsinteresser omfatter blandt andet fluidmekanik, termisk ingeniørarbejde og strømforsyningsteknologi samt integration af disse med vedvarende systemer, aktuatorer og sensorapplikationer.
Forskningsprojektet har indtil videre været drevet af økonomisk støtte fra blandt andet Lundbeckfonden.
Kontakter
Professor Sam Riahi, Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet, Klinisk Institut. Tlf.: 4063 8681 eller mail: sar@dcm.aau.dk.
Lektor Alireza Rezaniakolaei, Aalborg Universitet, Institut for Energi. Tlf.: 9940 9276, mobil: 2137 0284 eller mail: alr@energy.aau.dk.
Presserådgiver ved Aalborg Universitet, Jane Grønning Johansen. Tlf. 9356 2377, mail: janegj@adm.aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Døde bakterier kan redde mange liv9.5.2025 11:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.
Nye tal for integration: Danskerne blander sig mere og mere7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at befolkningen i stigende grad blander sig på tværs af etnisk baggrund.
Danmarks bedste unge hackere tørner sammen til De Danske Cybermesterskaber 20253.5.2025 06:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kamp om titlen som Danmarks bedste hacker under 25 år og en plads på det danske Cyberlandshold ved De Danske Cybermesterskaber d. 3. maj 2025
Ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet30.4.2025 16:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og forskningsleder ved Sygehus Lillebælt, Karina Dahl Steffensen, ansættes som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Hun leder i dag Center for Fælles Beslutningstagning og er også professor ved SDU. Hun tiltræder den 1. august 2025.
Flest kvinder får KOL – men behandlingen bygger på mænd28.4.2025 09:32:23 CEST | Pressemeddelelse
Flere kvinder end mænd bliver ramt af KOL, men alligevel bygger det meste af den viden, vi har om sygdommen, primært på mandlige patienter. Det vil forskere fra Aalborg Universitet nu ændre med et nyt forskningsprojekt, der dykker ned i kønsforskelle i sygdomsforløbet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum