Tre nye tiltag skal sænke Legionella i brugsvandet
Gennem et tværfagligt projektsamarbejde med bl.a. Teknologisk Institut og Statens Serum Institut er udviklet og demonstreret tre konkrete løsningsforslag, som skal medvirke til at nedsætte forekomsten af den dødelige bakterie Legionella i brugsvandet i Danmark.
På trods af det danske drikkevands generelt gode kvalitet ligger Danmark blandt de højeste i Europa, når det drejer sig om forekomsten af legionærsygdom, som skyldes bakterien Legionella. Forekomsten har gennem nogle år været stigende. Nu kommer en tværfaglig arbejdsgruppe med Teknologisk Institut og Statens Serum Institut samt producenterne METRO-THERM A/S og Danish Clean Water med tre konkrete løsningsforslag med henblik på at bringe forekomsten ned.
– Vi kan konstatere, at forekomsten af Legionella i danske varmtvandssystemer er høj, og problemet ikke synes at blive mindre i fremtiden. Det skyldes bl.a. ønsket om at spare energi og reducere klimabelastning, hvilket medfører, at temperaturen i brugsvandsinstallationerne ofte sættes for lavt. Det giver mulighed for vækst af legionellabakterier, som kan spredes til mennesker i form af små vandpartikler (aerosoler) fra fx brusebade. Derfor har det været vigtigt både at se på de temperaturmæssige krav, såvel som alternative løsninger og mulighederne for at kunne fastlægge og forbedre særligt risikofyldte installationer, siger seniorkonsulent og projektleder Kaj Bryder, Teknologisk Institut.
Risikovurderingsværktøj, termisk løsning og biocidløsning
Gennem projektet er udarbejdet seks faglige delrapporter, hvor man dels har udredt den aktuelle situation og mulighederne for at kompensere lave brugsvandstemperaturer, og dels har arbejdet med udvikling og demonstration af tre løsningstiltag, som skal begrænse udbredelsen af Legionella i brugsvandsinstallationer.
Det drejer sig om et risikovurderingsværktøj, som kan medvirke til vurdering og forbedring af tilstanden i aktuelle brugsvandsinstallationer, og en elektrisk booster-enhed, som sikrer temperaturovervågning og optimal indstilling og kontrol af brugsvandsinstallationen. Endelig gælder det anvendelse af en såkaldt biocid-løsning med tilsætning af hypoklorsyre til det varme brugsvand.
Tilsætning af hypoklorsyre
Tilsætning af hypoklorsyre indgår ikke i dag i myndighedernes foreslåede løsninger, men projektgruppen vurderer, at den som et forholdsvist miljøvenligt og effektivt middel mod Legionella, også ved lave brugsvandstemperaturer, kan have en stor effekt.
Hypoklorsyre er en svag syre, som dannes, når en elektrolysegenerator ved elektricitet omdanner salt og vand til en mild, men meget effektiv desinfektionsopløsning. Hypoklorsyre (NEUTHOX®) er godkendt gennem EU's godkendelsesproces, hvor der er lavet effektivitetsstudier samt en lang række beregninger og felttest. Det menneskelige immunsystem anvender selv hypoklorsyre til at bekæmpe infektioner.
Energistyrelsens EUDP-projekt Legionella-sikring og energieffektivisering for installationer og forsyning er gennemført i et tværfagligt samarbejde mellem Teknologisk Institut, Statens Serum Institut, VIA University College, Danish Clean Water, METRO-THERM, Fredericia Fjernvarme, boligselskabet KAB og Projektkontoret/Region Sjælland.
Projektet er udkommet med seks delrapporter, som kan hentes her.
Heraf fremgår dels resultaterne af den gennemførte udredning, dels de tre udviklede og demonstrerede løsningsforslag vedrørende Legionella.
Kontakter
Vedrørende installationsprincipper og tekniske løsninger: seniorkonsulent og projektleder Kaj Bryder, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1220, mail: kbr@teknologisk.dk - vedr. sygdom, epidemiologi og risiko: fagchef Søren Uldum, Statens Serum Institut, telefon 3268 3194, mail: su@ssi.dk
Billeder
Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Kunstig intelligens kan sætte turbo på fødevareindustrien8.11.2024 15:04:26 CET | Pressemeddelelse
AI kan øge effektiviteten i fødevareindustrien, og virksomhederne bør begynde at integrere AI i deres produktion for ikke at blive overhalet af konkurrenterne, var blandt budskaberne ved fødevarekonference.
Fossile kraftværker genoplives i fremtidens grønne energisystem6.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første af sin slags skal et kraftvarmeværk på Bornholm genbruges som central komponent i fremtidens energisystem. Her bringer Teknologisk Institut og partnere forskellige teknologier i spil for at lagre overskydende energi fra sol og vind og frigive den, når behovet opstår.
50 år gamle betonelementer får nyt liv i Gellerup30.10.2024 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugte betonelementer fra Gellerupparken er for første gang i Danmark ved at blive genbrugt i nyt boligbyggeri. Derved mindskes byggeriets miljøaftryk.
Data-drevet diagnostik skal optimere energieffektiviteten i fjernvarmeanlæg18.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal automatisk finde fejl i fjernvarmeinstallationer. Resultatet bliver en mere energieffektiv fjernvarme, som vil kunne mærkes på varmeregningen og CO2-regnskabet.
AI og robotter skal forlænge produkters levetid8.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt EU-projekt skal ved hjælp af kunstig intelligens, AI, og avanceret robotteknologi styrke de cirkulære processer, når det kommer til genfremstilling af produkter. Teknologisk Institut repræsenterer Danmark i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum