Tønder Kommune

Skoletrætte elever får skoleglæden tilbage

Del
Tønder Kommune kører sammen med EUC for tredje år forsøg med at tilbyde skoletrætte elever en anderledes skolegang i 8. og 9. klasse, hvor de udskifter nogle af de traditionelle boglige fag med praktiske fag. Det er besluttet, at fortsætte ordningen næste skoleår også.

En helt traditionel skoledag er nødvendigvis ikke det rigtige for alle i folkeskolen. Derfor har Tønder Kommune sammen med to andre kommuner kørt forsøg med at tilbyde en anderledes skolegang til elever i 8. og 9. klasse, der havde mistet lysten til at gå i skole. Forsøget går under betegnelsen EUD 8/9.

I forsøget har man udskiftet nogle af de traditionelle fag med håndværksmæssige fag. Det betyder, at fag som kristendom, biologi, historie, samfundsfag, tysk, geografi og idræt er taget ud af skemaet, mens eleverne stadig undervises i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.

Samtidig er der kommet håndværk og værkstedstimer samt praktik på skemaet. Værkstedstimerne foregår for en dels vedkommende på EUC Tønder, ligesom de også har undervisning i Tønder Overbygnings skoles  værksteder. I værkstedstimerne arbejdes der blandt andet med træ og metal.

Udover værkstedstimerne er der indlagt praktik i undervisningstiden, hvor eleverne kommer ud på  forskellige arbejdspladser. I undervisningen er der også særlige forløb med fokus på bestemte emner som for eksempel det praktiske ved at flytte hjemmefra, ligesom der også er indlagt madlavning og fysisk træning i skoleskemaet.

”De her elever har været så trætte af at gå i skole, og flere af dem har haft skolevægring. Her oplever vi, at de vokser. De får selvtillid og selvværd, og deres niveau i de boglige fag får et hak opad”, siger Anette Tindgard Ebert, der er en af de to lærere, der er tilknyttet EUD 8/9.

Også formanden for Børn- og Skoleudvalget, Kim Printz Ringbæk, er begejstret for tilbuddet.

” I Tønder Kommune har vi fokus på at styrke alle elevers kendskab til erhvervsuddannelserne. Med fortsættelse af EUD 8/9 tilgodeses dette ønske og samtidig vil flere elever have væsentlig større muligheder for en succesoplevelse”.

I alt tre kommuner og 101 elever har deltaget i det tre-årige forsøg, der har fået Undervisningsministeriets godkendelse til at fortsætte også i det kommende skoleår.



Kontakter

Information om Tønder Kommune

Tønder Kommune
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder

+45 74 92 92 92https://www.toender.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse

Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.

Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse

Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye