Grundvandsbeskyttelse i højsæde: Dette forsyningsselskab er langt med opgaven

Nytter det noget at arbejde med frivillige aftaler med lodsejere, når det gælder beskyttelse af vores rene grundvand? Ja, lyder svaret entydigt fra forsyningsselskabet Fors A/S, der er lykkes med at indgå frivillige aftaler for i alt 57 ud af 91 hektar jord, der er udpeget som boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, hvor der altså ikke må bruges pesticider i dyrkningen, i Holbæk Kommune.
Arbejdet med de frivillige aftaler har den seneste tid vakt en del debat i medier og i offentligheden, fordi mange kommuner ikke nået ret langt med arbejdet. Arbejdet med at beskytte en uvurderlig ressource som grundvand har dog haft meget stor opmærksomhed hos Fors A/S.
- Vi er nået langt og har indgået en række større aftaler, og det er vi i sagens natur meget tilfredse med. Dermed reducerer vi risikoen for spild og forurening med pesticider nær flere af vores drikkevandsboringer. Vi har haft en god dialog med flere lodsejere, og vi arbejder fortsat på at indgå flere aftaler, for vi er meget bevidste om, at vi endnu ikke er i mål med arbejdet med at sikre kommende generationer rent drikkevand, siger vandplanlægger i Fors A/S Martin Olsen.
Lykkes det ikke at indgå frivillige aftaler med de resterende lodsejere, er det op til Fors A/S’ ejerkommuner at udstede et påbud til lodsejeren om, at vedkommende ikke må bruge pesticider på sin jord, der ligger nær drikkevandsboringer. Hos Fors A/S tror vandplanlæggeren dog stadig på, at man kan nå langt ad frivillighedens vej.
- Der har den seneste tid været en del debat om, hvorvidt BNBO-arbejdet fungerer, når der på landsplan er indgået så relativt få aftaler. Vores oplevelse er, at vi sammen med lodsejerne har nedbrudt en række fordomme, hvilket har accelereret antallet af aftaler. Der har været en ketchup-effekt i antallet af aftaler, efter vi fik skabt tillid og gode relationer til lodsejerne, siger Martin Olsen og tilføjer:
- Det korte af det lange er dog, at vi har et stort behov for at der bliver handlet for at beskytte grundvandet. Det er en essentiel ressource, som er under pres, og derfor skal der handling til. Beskyttelse af vores grundvand er et fælles ansvar, som både kræver handling fra beslutningstagere, myndigheder og privatpersoner.
Kontakter
Casper Suk ThorlaciusKommunikationskonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:24829308cst@fors.dkBilleder

Information om Fors A/S
Hos Fors A/S er vi cirka 200 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser. I alt når vi hver dag 200.000 kunder med et eller flere af vores produkter.
Vi er ISO-certificerede for at sikre sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Få indflydelse på 200.000 menneskers hverdag9.9.2025 11:00:23 CEST | Pressemeddelelse
Som bestyrelsesmedlem i Fors er der mulighed for at få indflydelse på knap 200.000 menneskers hverdag og ikke mindst på et forsyningsselskab optaget af grønnere løsninger.
Fors renoverer fjernvarme på Skt. Ols Gade3.9.2025 10:33:36 CEST | Pressemeddelelse
På Skt. Ols Gade i det centrale Roskilde skal Fors den kommende halvanden måneds tid udskifte fjernvarmerør. Gravearbejdet vil påvirke især biltrafikken, der skal benytte alternative ruter forbi strækningen.
Fors pumpede 700 liter regn- og spildevand i sekundet under etablering af ny banetunnel i Roskilde25.8.2025 08:47:59 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Banedanmarks udskiftning af en tunnel tæt på Roskilde Station har Fors lagt nye ledninger til regnvand, spildevand og fjernvarme. Under arbejdet kom der så meget regn, at Fors’ midlertidige overpumpning af regn- og spildevand pumpede 700 liter i sekundet.
Fors renoverer vandledninger på Køgevej og Østre Ringvej i efteråret22.8.2025 12:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Fors skal renovere vandledninger på Køgevej og Østre Ringvej i Roskilde. Arbejdet kommer primært til at foregå om natten for at påvirke trafikken i mindst muligt omfang.
Det sker der med dit sorterede affald1.7.2025 07:59:32 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 blev 74 procent af husholdningsaffaldet i Holbæk Kommune genanvendt. Det er blevet til biogas, nye plastprodukter og metaldåser, klude, flasker, fjernvarme og meget andet. Affaldssortering er med andre ord en både god og nødvendig indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum