Stigende renter var ikke nok til at løfte bankernes indtjening i 2022
Med et samlet overskud efter skat på 32,6 mia. kr. i 2022 tjente bankerne lidt mindre end i 2021. Dette er til trods for, at nettorenteindtægterne er steget på baggrund af rentestigningerne, siden Nationalbanken i september fastsatte en positiv styringsrente. En sammenligning viser, at bankernes indtjening i 2022 fortsat ligger betydeligt under indtjeningen i det øvrige erhvervsliv.
Årsregnskaberne for de 15 største danske bank- og realkreditkoncerner viser, at overskuddet efter skat på samlet set 32,6 mia. kr. er på et lidt lavere niveau end i 2021, hvor overskuddet var på 36,1 mia. kr. Overskuddet er korrigeret for den ekstraordinære udgift på 13,8 mia. kr. i Danske Bank relateret til hvidvasksagen.
Der ses nu en tydelig effekt af, at den næsten ti år lange periode med negative renter i Danmark sluttede i september 2022, hvor Nationalbankens styringsrente igen blev positiv. Således er nettorenteindtægterne steget til næsten 60 mia. kr. i 2022 mod 53,3 mia. kr. i 2021. Nettogebyrindtægterne er derimod stort set uændrede i 2022 på 24,4 mia. kr.
”Det er helt forventeligt, at nettorenteindtægterne er steget. Vi kommer til at se, at nettorenteindtægterne vender tilbage til et mere normalt niveau, når rentestigningerne slår igennem. Bankerne har tabt penge på indlån og placering af deres overskudslikviditet i de senere år med de negative renter. Nu sker der en normalisering, hvor der også er en indtjening på indlån. Det vil være en hjælpende hånd til bankernes indtjening, som fortsat ikke er prangende med en samlet egenkapitalforretning omkring de 8 pct.” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Til trods for stigningen i nettorenteindtægterne faldt indtjeningen dog lidt i 2022 i forhold til 2021. Det skyldes, at andre indtægter som bl.a. kursreguleringerne er på et lavere niveau i 2022 på grund af perioder med uro på de finansielle markeder. Desuden stiger sektorens omkostninger til personale og administration fortsat.
Lavere indtjening end det øvrige erhvervsliv
I sammenligning med det øvrige erhvervsliv er banksektorens indtjening fortsat lav. Enkelte af de største danske virksomheder har præsenteret rekordregnskaber for 2022. Det betyder, at gabet mellem bankernes indtjening og de øvrige C25-virksomheders indtjening samlet set igen er blevet større i 2022.
”Et overskud på mere end 30 mia. kr. kan lyde af meget. Men når det sættes i forhold til, at aktionærerne har opbygget en egenkapital på over 400 mia. kr. i bankerne, giver det dem ikke altså noget stort afkast – faktisk tværtimod. Virksomhederne i det øvrige erhvervsliv har leveret betydeligt højere indtjening og afkast end bankerne i de senere år,” siger Ulrik Nødgaard.
Den meget høje indtjening i 2022 for C25-virksomhederne samlet set (ekskl. banker) skyldes bl.a., at enkelte af de største danske virksomheder har haft rekordstore overskud. Det fremgår tydeligt af spredningen på de 15 største danske bank- og realkreditkoncerner og øvrige virksomheder i C25-indekset (se figur 4).
Læs hele nyheden her.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar – revision af statsstøttereglerne for services of general economic interest2.9.2025 10:26:25 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-Kommissionen om revision af statsstøttereglerne for services of general economic interest (SGEI).
Sø- og Handelsrettens afgørelse om negative renter1.9.2025 11:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmarks kommentar til Sø- og Handelsrettens afgørelse om negative renter
Finans Danmark: Regeringens finanslovsforslag fjerner barrierer for finansiering af el-nettet29.8.2025 11:37:14 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark hilser det velkommen, at regeringen i forslaget til Finansloven for 2026 har lagt op til at fjerne uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, der hidtil har skabt udfordringer for realkreditbelåning af udbygningen af det danske el-net.
Høringssvar - vejledning om kreditværdighedsvurdering27.8.2025 14:57:57 CEST | Nyhed
Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har sendt udkast til vejledning om kreditværdighedsvurdering i høring.
Flere end 500 danskere ofre for falske bankbude i 2. kvartal 202525.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Først ringer de til dig, og så tropper de op med historier om, at de kommer fra banken og vil hjælpe dig med at undgå svindel. Men i virkeligheden vil de bare have dine penge. I april, maj og juni har landets banker registreret 519 sager om falske bankbude, der har svindlet uskyldige danskere for i alt 6,9 mio. kroner. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Der er samtidig eksempler på, at de kriminelle ’bankbude’ både er mere udspekulerede – og sågar truende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum