Markant ja fra Finansforbundets medlemmer til ny overenskomst
31.3.2023 14:40:19 CEST | Finansforbundet | Pressemeddelelse
93,3 procent har ved urafstemning stemt ja til den overenskomstaftale, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) forhandlede på plads i starten af marts.
Hele 71,1 procent af de stemmeberettigede medlemmer benyttede sig af muligheden for at afgive deres stemme.
Den høje stemmeprocent glæder Finansforbundets formand Kent Petersen.
”Jeg er meget glad for opbakningen fra medlemmerne til overenskomsten, fordi det jo i sidste ende er for deres skyld, at vi laver den. Resultatet er slutningen på en proces, der starter med input fra medlemmerne og slutter med en overenskomst, og det enormt vigtigt, at der er et engagement og en tilfredshed hos dem, der skal bruge den til hverdag. Det har vi i høj grad mærket fra de tillidsvalgte, vi har mødt efter forhandlingerne, og det ser vi også i afstemningsdeltagelsen hos vores medlemmer” siger han.
6,4 procent stemte nej, og 0,3 procent stemte blankt.
Lønstigninger og bedre barselsforhold
Fredag eftermiddag lukkede urafstemningen, der har været i gang siden den 16. marts.
Dermed træder den nye toårige overenskomst i kraft den 1. april, mens lønnen reguleres pr. 1. juli.
Det betyder blandt andet, at lønnen i overenskomstens løbetid samlet set stiger med 8,2 procent, hvoraf en del er puljemidler til lokale forhandlinger. Derudover forbedres barselsrettighederne for fædre og medmødre, der fremover vil have ret til orlov med fuld løn i 26 uger mod de 16 uger, de tidligere havde ret til.
”Vi indledte forhandlingerne på et svært grundlag med inflation, økonomisk usikkerhed og med et klart krav om lønstigninger fra vores medlemmer. Det blev også hårde forhandlinger, men jeg synes til gengæld, at vi nu står med et rigtigt godt resultat. Både når det kommer til en fornuftig lønudvikling, men også omkring nogle af de andre vigtige elementer i arbejdslivet for vores medlemmer - f.eks. at vi som de første via overenskomsten indfører reel ligestilling, når det kommer til barsel’, siger Kent Petersen.
Nøgleord
Kontakter
Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Links
Information om Finansforbundet
FinansforbundetApplebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Nordea nedlægger 1500 stillinger17.3.2026 12:41:15 CET | Pressemeddelelse
1500 stillinger skal nedlægges som led i omstruktureringer i Nordea. ”Det er en dybt rystende udmelding, som rammer medarbejderne over hele koncernen” siger kredsformand.
Finansforbundet: Danske Bank-afskedigelser er meget svære at forstå26.2.2026 12:23:49 CET | Pressemeddelelse
Danske Bank har valgt at nedlægge 420 stillinger, heraf 230 i Danmark. Det er meget svært at forstå rationalet bag en så omfattende afskedigelsesrunde, mener Finansforbundet.
AL Sydbank afskediger 47 efter fusion25.2.2026 10:06:08 CET | Pressemeddelelse
AL Sydbank gennemfører som følge af fusionen en omstrukturering, hvor 47 medarbejdere afskediges, mens 20 får væsentlige vilkårsændringer i deres ansættelse.
Finansforbundet: Sektoren mangler ikke konkurrence, men bedre rammer for kundeinformation19.2.2026 17:30:46 CET | Pressemeddelelse
Et længe ventet bankudspil fra Erhvervsministeriet skal gøre det bedre og billigere at være bankkunde. Der er allerede nu stærk konkurrence i en effektiv sektor, men bedre rammer for kundeinformation er velkomne, mener Finansforbundet.
Dorrit Brandt træder ind i ATP’s bestyrelse4.2.2026 13:08:02 CET | Pressemeddelelse
Finansforbundets formand Dorrit Brandt er udpeget af beskæftigelsesministeren som nyt bestyrelsesmedlem i ATP
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum