Stort potentiale for mere miljø- og klimaeffektivt fiskeopdræt
Den nuværende planlov gør det vanskeligt, og i mange tilfælde helt umuligt, dels at modernisere eksisterende dambrug og dels at etablere nye fiskeopdræt på land. Planloven undtager landbrug, skovbrug og fiskeri fra krav om en såkaldt landzonetilladelse, men undtagelsen omfatter ikke fiskeopdræt. Der er således en klar modsætning mellem de politiske ambitioner om at fremme moderne opdrætsanlæg på land og den manglende undtagelse for planloven.
- Danmark er førende på innovative recirkuleringsteknologier (RAS), hvor en stor del af vandet genbruges og renses. Det har bidraget til, at vi har nogle af de mest miljøeffektive fiskeopdræt i verden. Mange opdrættere vil gerne ombygge eller etablere nye anlæg med høj recirkulering, men det er ofte ikke muligt med de nuværende regler, fordi forældede regler står i vejen. Det går bl.a. ud over vækst og arbejdspladser i landdistrikter, men også den grønne omstilling af fødevareproduktionen, hvor fisk fra akvakultur har meget at bidrage med, fortæller René Christensen, direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur.
Moderne fiskeopdræt adskiller sig planmæssigt ikke væsentligt fra anden husdyrproduktion. Derfor mener Dansk Akvakultur, at planloven bør ændres, så fiskeopdræt sidestilles med anden husdyrproduktion, skovbrug og fiskeri i det åbne land. Det vil ikke medføre øget påvirkning af miljø og natur, men derimod muliggøre et mere miljøeffektivt, landbaseret fiskeopdræt. Det skyldes, at både ændringer af et bestående anlæg og etablering af nye anlæg fortsat vil kræve miljøgodkendelse og vurdering efter reglerne om naturbeskyttelse, miljøkonsekvens og vandområdeplaner.
- Fisk er noget af dét, vi skal spise mere af, hvis vi gerne vil gøre noget godt for både sundhed og klima. Vi er dygtige til at opdrætte fisk i Danmark og vi kan gøre det i samklang med miljø og natur. Derfor bør det være lettere at få tilladelse til at ombygge til og udvikle flere miljøeffektive fiskeopdræt på land, understreger René Christensen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger:
René Christensen, direktør Dansk Akvakultur
Mobil: 5250 1118
Mail: rene@danskakvakultur.dk
Links
Information om Dansk Akvakultur Producentorganisation

Vesterbrogade 6D, 2. sal
1620 København V
https://danskakvakultur.dk/
Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk og skaldyr. Med en eksport på ca. 1,5 mia. kr. bidrager vores medlemmer positivt til dansk økonomi og beskæftigelse – primært i landdistrikterne. Vores målsætning er at fremme bæredygtig vækst og produktion af gode og sunde akvakulturprodukter. Det gør vi ved at sikre bedre rammevilkår og synliggøre akvakulturerhvervets værdi for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Bæredygtig opdrættet sandart møder verdensklasse gastronomi25.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 16. maj 2025 bliver Torvet i Nykøbing Falster centrum for gastronomisk præcision og kulinarisk kreativitet, når udtagelseskonkurrencen til Bocuse d’Or 2027 afholdes under Madens Folkemøde.
Danske akvakulturprodukter fri for veterinære lægemiddelrester17.3.2025 12:01:23 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EFSA (European Food Safety Authority) viser, at der ikke er fundet rester af veterinære lægemidler i danske akvakulturprodukter. Dette er et stærkt kvalitetsstempel for den danske akvakulturbranche, som producerer fisk og skaldyr i verdensklasse til både hjemmemarkedet og eksport.
Akvakultur – central rolle i Danmarks klimamål13.2.2025 13:24:50 CET | Pressemeddelelse
Debatten om akvakultur er både relevant og nødvendig for at oplyse forbrugerne om denne sektors potentiale. Akvakultur er en integreret del af den grønne omstilling og står højt på dagsordenen i EU. Desværre er interessen for akvakultur ikke lige så fremtrædende i Danmark, på trods af landets ambitiøse klimamål for 2030.
Dansk Akvakultur reducerer miljøpåvirkningen markant14.1.2025 17:22:08 CET | Pressemeddelelse
Nye oplysninger fra Miljøministeren, Magnus Heunicke, bekræfter, at den danske akvakultursektor har opnået betydelige reduktioner i udledningen af næringsstoffer og organisk materiale. Disse resultater er et direkte resultat af branchens investeringer i innovation, moderne anlæg og avancerede renseforanstaltninger, som alle har til formål at sikre bæredygtig produktion i harmoni med natur og miljø.
Omsættelige kvælstofkvoter er godt for natur og miljø samt dansk økonomi18.12.2024 13:13:24 CET | Pressemeddelelse
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) ser meget positivt på de miljøøkonomiske vismænds forslag om at indføre omsættelige kvælstofkvoter. Forslaget rummer et stort potentiale for at flytte kvælstof og fosfor fra én sektor til en anden, hvilket kan bidrage til en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum