Mette Nielsen folder lyden ud i nyt orkesterværk
I Mette Nielsens værk Bevægelser er titlen tæt forbundet med værkets grundidé. Hun har været interesseret i at arbejde med lyden som et element, publikum bevæger sig igennem, for at tage os helt tæt på lyden. "Hvis vi forestiller os, at tiden er gået i stå, og orkesterets lyd står stille som en skulptur i rummet, er værkets fem satser fem forskellige perspektiver, vi opfanger lyden igennem," fortæller hun.
Værkets bevægelser gennem orkestret er Udad, Til venstre, Indad, Rundt og Indad, så udad. I nogle satser går bevægelsen hurtigt gennem lyden, i andre bevæger vi os langsomt, og musikken spænder fra det helt tonale til det mere støj-prægede.
Hver bevægelse får naturligt sin egen lyd. I satsen Til venstre skabes et glissando fra de dybeste kontrabasser til de lyse violiner, og Mette Nielsen har arbejdet sig ind i de forskellige lag i lydskulpturen, så hver instrumentgruppe har sin egen form for glissando. I satsen Rundt sker lydens bevægelse på et mere abstrakt niveau. "Man vil kunne fornemme, at det er noget, der bevæger sig rundt," fortæller Mette Nielsen og fortsætter: "Jeg bruger eksempelvis kvarttoner i den sats, for der er plads til nogle flere skridt på vejen, når vi skal hele vejen rundt."
Det er kendetegnende for værket, at vi netop kommer hele vejen rundt – i orkestret og i tonerne, for som Mette Nielsen forklarer, sker der flere ting, når man kommer helt tæt på lydene. "Når man tager en lyd og strækker den ud i tid, som jeg gør med idéen om orkesterlyden som en skulptur, så er der jo altid noget inden i den lyd. Det prøver jeg at folde ud, og så kommer der flere nye klangfarver frem."
Mette Nielsens Bevægelser uropføres af Odense Symfoniorkester dirigeret af Pierre Bleuse torsdag den 20. april kl. 19.30 i Odense Koncerthus. På programmet er desuden Mozarts Fløjtekoncert nr. 1 og Carl Nielsens Symfoni nr. 4, Det Uudslukkelige.
Kontakter
Solveig LindeskovPR og markedsføringEdition·S
Tlf:30224004solveig@edition-s.dkLinks
Information om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Bára Gísladóttir og Kirstine Lindemann modtager hæderspris1.4.2025 10:58:09 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 31. marts offentliggjorde Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatet navnene på de seks musikere og komponister, som i 2025 modtager Danmarks største hæderspris på 1.000.000,- kr. Blandt modtagerne er Bára Gísladóttir samt Kirstine Lindemann – ny komponist i kataloget hos Edition·S.
Ejnar Kanding – en pioner i lydens grænseland - fylder 60 den 29. marts21.3.2025 13:43:24 CET | Pressemeddelelse
Med en musikalsk palet, der forener kompleksitet og sart enkelhed, har komponisten Ejnar Kanding skabt en unik stemme inden for samtidens kunstmusik, både nationalt og internationalt. Ejnar Kanding fylder 60 år den 29. marts og kan skue ud over et musikalsk landskab, hvor han har skubbet til grænserne mellem det akustiske og elektroniske, det strukturerede og spontane.
Edition·S udgiver værker af Sandra Boss1.11.2024 11:07:19 CET | Pressemeddelelse
Den danske komponist og lydkunstner Sandra Boss skaber værker, der udspringer fra installation og performance og spænder over en bred vifte af form- og mediemæssige udtryk. I den kommende weekend kan hendes musik opleves på Nordiske Musikdage i Glasgow, og det er med stor fornøjelse, at Edition·S nu kan offentliggøre et nyt samarbejde omkring udgivelsen af hendes værker.
Else Marie Pade 100 år25.10.2024 10:05:59 CEST | Pressemeddelelse
Den danske musikpioner ville være fyldt 100 år den 2. december 2024. Fødselsdagen markeres med en stor hyldestkoncert i DR Koncerthuset, en ny nodeudgivelse samt nye indspilninger af Pades musik.
Edition·S skriver 1800-tallets kvinder ind i musikhistorien10.10.2024 10:24:01 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor bevilling fra Augustinus Fonden har musikforlaget Edition·S nu mulighed for at videreudvikle et ambitiøst og vigtigt udgivelsesprojekt, som skal sikre en række kvindelige komponister en plads i musikhistorien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum