Visma e-conomic offentliggør ny CSR-rapport: Vi ønsker at være forbilledet for SMV'erne og vores ansatte
31.3.2023 08:05:00 CEST | e-conomic A/S | Pressemeddelelse

Nu er danskstartede Visma e-conomic, der har over 180.000 erhvervskunder indenfor SMV-segmentet, på banen med sin anden rapport. Visma e-conomic er endnu ikke underlagt krav om rapportering, udover de krav, som fastlægges af årsregnskabsloven, men virksomheden har alligevel valgt at bruge ressourcer på CSR-indsatser:
“Vi ønsker at være forbilledet for SMV’erne - vores kunder. Vi har fået en størrelse der gør, at vi har mulighed for at gøre en forskel og tage ansvar - også overfor vores medarbejdere, hvilket vi ønsker at synliggøre for dem. Arbejdet med rapporten hjælper os med at identificere og forbedre vores bæredygtighedspræstationer, og gør os endnu skarpere i processen så vi kan levere et endnu bedre produkt, når vi fra 2025 bliver pålagt at afrapportere vores ESG-initiativer af EU,” fortæller administrerende direktør for Visma e-conomic Lars Engbork.
Nye krav rammer SMV’erne indirekte
Som lovgivningen ser ud nu, rammes SMV’erne ikke direkte af CSRD-direktivet, men ifølge Lars Engbork skal SMV’erne forberede sig på langt mere kontrol, især hvis de er en del af en værdikæde:
“Allerede fra 2025 skal virksomheder med interesse for offentligheden og over 500 medarbejdere aflægge bæredygtighedsrapportering. De skal med andre ord kunne redegøre for deres værdikæde. Så hvis man er leverandør til en virksomhed i denne klasse, skal man forberede sig på øget kontrol, også selvom man måske bare leverer et lille tandhjul til det store maskineri,” fortæller Lars Engbork.
Lars Engbork og resten af Visma e-conomic håber på, at det øgede fokus på CSR kan være med til at afhjælpe en uoverskuelig bølge af opgaver for SMV’erne:
“Mange SMV’er ved desværre ikke hvad, der venter dem. Om lidt kommer CSRD-lovgivningen til at have en indirekte påvirkning af vores kunder. Det er vigtigt for os, at vi fungerer som det gode eksempel for vores 180.000 erhvervskunder i Danmark, så de måske lader sig inspirere til at gå i vores fodspor,” fortæller Lars Engbork.
Smitter positivt af på medarbejderne
Selvom det kun er Visma e-conomics anden CSR-rapport, mærker Lars Engbork tydeligt, at det strategiske arbejde med CSR smitter positivt af på virksomheden, da det forankres i medarbejderne:
“Siden vi udkom med vores første rapport for et år siden, har jeg oplevet flere tiltag fra medarbejderne, som bidrager positivt til både vores bæredygtighedsprofil og dermed vores virksomhed og i sidste ende kunderne, og det bekræfter mig i, at vi har gang i noget godt,” afslutter Lars Engbork.
Hvad er en CSR rapport?
En CSR-rapport (Corporate Social Responsibility) er en rapport, som en virksomhed udarbejder for at dokumentere og kommunikere deres sociale ansvar og bæredygtighedsindsats. Rapporten indeholder typisk information om virksomhedens præstationer og resultater inden for områder som miljø, samfund, medarbejderforhold og økonomi.
Formålet med en CSR-rapport er at give interessenter som kunder, investorer, NGO'er og offentlige myndigheder en forståelse for virksomhedens bæredygtighedsindsats og forpligtelser i forhold til samfundet og miljøet. Rapporten kan også fungere som et redskab til at identificere områder, hvor virksomheden kan forbedre sin bæredygtighedsindsats.
Nøgleord
Kontakter
Frederik Sorang KjærPR Manager
Tlf:+45 31 34 23 10frederik.kjar2@visma.comBilleder
Links
Information om e-conomic A/S
Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S
e-conomic udnævner Emilie Krogh Hansen til COO29.4.2026 09:54:34 CEST | Pressemeddelelse
e-conomic har styrket sin øverste ledelse med forfremmelsen af Emilie Krogh Hansen til Chief Operating Officer. Udnævnelsen, der formelt trådte i kraft i slutningen af februar, sker som en naturlig konsekvens af virksomhedens vækst og et øget behov for at binde de strategiske prioriteter tættere sammen med den daglige eksekvering på tværs af organisationen.
e-conomic runder skarpt hjørne: Investerer massivt i AI og sikkerhed til SMV’er20.4.2026 12:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Mens kravene til digital sikkerhed og automatisering skærpes, konsoliderer e-conomic sin position som Danmarks foretrukne regnskabsplatform. Med en vækst i overskuddet på 20% og 80.000 nye kunder i ryggen bruger selskabet nu sit momentum til at fremtidssikre de danske SMV’er gennem AI og øget databeskyttelse.
e-conomic trodser lempede EU-krav: Indfører radikalt flybudget for 202615.4.2026 10:53:25 CEST | Pressemeddelelse
Mens de formelle krav til bæredygtighedsrapportering lempes i EU, vælger Danmarks førende regnskabsplatform, e-conomic, at skrue op for ambitionerne. Samtidig med offentliggørelsen af deres femte ESG-rapport introducerer virksomheden et benhårdt budget på antallet af flyrejser for at knække CO2-kurven.
e-conomic indgår partnerskab med ZTL om betaling direkte i regnskabet13.3.2026 10:54:37 CET | Pressemeddelelse
e-conomic indgår et nyt partnerskab med norske ZTL Payment Solution, der gør det muligt for virksomheder at håndtere betalinger direkte fra deres regnskab i e-conomic.
e-conomic lancerer lønløsning direkte i regnskabet15.1.2026 10:00:49 CET | Pressemeddelelse
Med en ny integreret lønløsning kan bogholdere og revisorer nu håndtere både løn, posteringer og bilag direkte i e-conomic. Løsningen eliminerer behovet for systemskift og manuelle overførsler og imødekommer et mangeårigt ønske om mindre dobbeltarbejde og bedre overblik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



