Ny Plan- og Agenda 21-strategi i høring
31.3.2023 09:55:53 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Fra den 30. marts til 1. juni 2023 kan borgere være med til at påvirke den overordnede strategi for Furesø. Furesø Byråd har netop sendt den plan, der sætter de overordnede rammer for kommunens udvikling, i høring. Der bliver afholdt et borgermøde den 3. maj.
Furesø skal være mere bæredygtig
Plan- og Agenda 21-strategien er byrådets visioner og ambitioner for Furesø som en grøn kommune. Strategien understøtter kommunens 2030-mål, Klimaplanen og Trafik- og Mobilitetsplanen, fortæller Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudvikling
”Vi skal fortsat være en kommune, der er attraktiv for borgere i alle livets faser, og vi skal skabe et bedre grundlag for grøn mobilitet. Virksomhederne i Furesø skal også have mulighed for at vokse, så de ikke forlader os. Derfor ønsker vi at skabe et nyt moderne erhvervsområde nord for Slangerupvej, der indpasses i naturen og giver nye rekreative muligheder for områdets beboere. Med ”Furesø på Forkant” ønsker vi at invitere til dialog om rammerne for udviklingen i Furesø Kommune – her håber jeg mange har lyst til at byde ind.” siger Bettina Ugelvig.
Borgere har været inddraget tidligt
Furesø Byråd søsatte arbejdet med en ny strategi i april 2022. Her besluttede byrådet, at Planstrategien og Agenda 21-strategien skulle være én samlet strategi.
Over sommeren 2022 har borgere haft mulighed for at komme med input via det digitale værktøj, CitizenLab. Pointerne fra den tidlige borgerinddragelse indgik i de politiske temadrøftelser i udvalgene Plan og Byudvikling og Natur og Klima. I løbet af efteråret har forvaltningen også haft dialog med lokale foreninger som Klimabevægelsen, Lokalsamfundenes Samvirke og Miljørådet.
Furesø skal være grønnere
De politiske visioner i ”Furesø på Forkant” er inddelt i tre overordnede temaer: ”Sammenhængende byplanlægning”, ”Grøn og oplevelsesrig” og ”Klimaneutral og robust”.
”Strategien sætter rammerne for, hvordan vi ønsker at arbejde for at beskytte naturen samtidig med, at furesøborgerne stadig kan benytte vores mange grønne og blå områder. Med Furesø på Forkant bygger vi videre på vores arbejde med at gøre Furesø til en CO2-neutral og klimarobust kommune, der er attraktiv at bo og leve i,” fortæller Lene Munch-Petersen (A), formand for Natur og Klima”.
Afsættet for den kommende kommuneplanrevision
”Furesø på Forkant” er forløberen for den kommende kommuneplan, der skal revideres. Emnerne i ”Furesø på Forkant” og den efterfølgende høring vil sætte rammerne for revisionen af kommuneplanen.
Borgere kan komme med input frem til den 1. juni 2023. Efter skal byrådet tage stilling til, om Plan- og Agenda 21-strategien justeres på baggrund af debatten og høringssvarene.
Kontakter
Bettina Ugelvig (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Flere Furesø-borgere brugte deres stemme ved kommunalvalget4.11.2026 11:37:45 CET | Pressemeddelelse
Valgdeltagelsen steg til 76,7 procent ved kommunalvalget i Furesø i november 2025. Nye tal viser fremgang blandt unge, borgere med lave indkomster og indvandrere.
Furesø fejrer foreningslivet – tolv ildsjæle er nomineret, og Tobias Floor går på scenen2.11.2026 12:42:43 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november skruer vi op for festen! Folkeoplysningsudvalget inviterer hele Furesø til Fejring af Foreningslivet i Syvstjerneskolens festsal i Værløse.
Furesø inviterer til sit første FællesskabsForum29.10.2026 14:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør vi det lettere for flere at finde vej ind i lokale fællesskaber? Det er omdrejningspunktet, når Fællesskabsby Furesø for første gang inviterer borgere, foreninger, fagpersoner, boligområder, erhvervsliv og andre lokale aktører til FællesskabsForum.
Gratis grønt virksomhedsforløb skal styrke lokale virksomheder i Furesø9.10.2026 10:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore lokale virksomheder som ønsker at mindske energiforbruget og få indsigt i ESG-rapportering, kan deltage i to netværksmøder i efteråret 2026. Første møde er den 25. november 2026.
Prisuddeling, musik og fællesspisning: Foreningslivet i Furesø skal fejres8.10.2026 11:44:29 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget hylder Furesøs foreninger, hold, frivillige og ildsjæle ved et festligt arrangement søndag 8. november på Syvstjerneskolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
