Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til ledighedstallet for februar 2023
I februar 2023 var der 81.700 ledige. Det er 500 flere end måneden før svarende til en stigning i antallet af ledige på 0,6 procent. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken er dermed nu 2,8 procent.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Ledigheden er omtrent uændret i februar. Men antallet af ledige ligger fortsat på et lavt niveau. Dansk økonomi og det danske arbejdsmarked er robust på trods af økonomisk uro.
- I regeringen har vi fokus på et stærkt arbejdsmarked, hvor arbejdsstyrken har de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Derfor har regeringen blandt andet foreslået, at ledige fortsat skal kunne opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge inden for brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det styrker chancerne for varig og meningsfuld beskæftigelse, da den enkelte får muligheden for at skifte spor og få nye kompetencer.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Forsøg giver a-kasser større ansvar for at hjælpe dagpengemodtagere i job3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
To nye forsøg skal vise, om nye dagpengemodtagere kan have større gavn af, at der enten gives et større ansvar til a-kasserne eller skabes et mere frit valg mellem a-kasserne, kommunerne eller en anden aktør.
Nye grænseværdier skal give færre kræftramte arbejdstagere i EU1.12.2025 14:40:43 CET | Pressemeddelelse
Med det danske EU-formandskab for bordenden er EU kommet et skridt tættere på at indføre lavere grænseværdier på en række kræftfremkaldende stoffer. Det står klart ovenpå dagens rådsmøde i Bruxelles.
120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed26.11.2025 13:46:51 CET | Pressemeddelelse
Med beskæftigelsesreformen får kommuner og a-kasser fremover mere frie rammer til en håndholdt beskæftigelsesindsats. En ny pulje på 120 mio. kroner kan bruges på at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til omstillingen.
EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet11.11.2025 10:27:13 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige. Af dommen fremgår det, at dele af direktivet skal annulleres.
Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet5.11.2025 14:05:33 CET | Pressemeddelelse
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
