Beskadigede cykler får nyt liv i Bilka
31.3.2023 07:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Det sker, at en cykel bliver beskadiget under transporten, får en rids i lakken, et bøjet forhjul eller et hul i sædet. Nogle gange er skaderne så store, at cyklerne ikke kan sælges.
Det vil Bilka nu lave om på og åbner derfor et cykel outlet i Bilka Tilst, hvor en cykelmekaniker gennemtjekker cyklerne, udskifter de beskadigede dele og erstatter dem med nye reservedele. Ved at samle cykler fra hele landet har mekanikeren mulighed for at genbruge reservedele, der ellers ikke fejler noget.
- I Salling Group arbejder vi på mange fronter for at mindske vores klimaaftryk, og et led i vores strategi er at reducere spild. I Bilka sælger vi mange cykler, og det kan ikke undgås, at nogle har fejl og mangler, eller at de bliver beskadiget under transporten. I dag betyder det, at en del ikke kan sælges, men det vil vi nu lave om på. Derfor samler vi cykler med små eller større skønhedsfejl fra hele landet i Bilka Tilst, hvor de upcycles, så de kan komme ud at køre på landets cykelstier, siger Morten Agerholm, chef for Salling Groups cykel-kategori
I Bilka Cykel Outlet vil kunderne møde et stort udvalg af reparerede cykler, udgåede modeller, returcykler, cykler med beskadiget emballage og småfejl. Den lokale cykelmekaniker har tilset og istandsat alle SCO- og PUCH-cyklerne, så de er fuldt funktionsdygtige. Cyklerne sælges med almindelig reklamationsret til nedsatte priser.
- I bund og grund handler det om at gøre det så let som muligt at træffe et lidt grønnere valg i hverdagen – det tror vi på, at Bilka Cykel Outlet kan hjælpe kunderne med. Vi har ansat en kompetent cykelmekaniker, der gennemtjekker og klargør cyklerne, så kunderne får mulighed for at gøre en god handel med god samvittighed, siger Morten Agerholm.
I Bilka håber man, kunderne vil tage godt i mod initiativet. Viser det sig at være en succes, er målet en tilsvarende butik øst for Storebælt, som kan komme cykel- og genbrugsglade kunder på Sjælland til gode.
FAKTA
- Du kan finde et stort udvalg af reparerede cykler, udgåede modeller, returcykler, cykler med beskadiget emballage og småfejl
- De cykler, det ikke er muligt at reparere, bliver genbrugt som reserveredele. På den måde bliver spildet minimeret
- Cyklerne er alle af Salling Groups egne cykelmærker SCO og PUCH
- Åbningstiderne er mandag til fredag 11-16 og lørdag 10-15
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


