Tagdækker fra Odense vinder prestigefuld pris
29.3.2023 15:33:12 CEST | 3byggetilbud.dk | Pressemeddelelse

3byggetilbud.dks elite-kåringer er en særlig hæder af firmaer, der excellerer i deres fag, for der kåres kun én vinder inden for 16 fagkategorier. Udvælgelsen sker på baggrund af de tilbagemeldinger, som håndværkerfirmaet får fra bygherrer, der beder om tilbud på bygge- og renoveringsprojekter. Bygherrerne bedømmer håndværkere ud fra både firmaets responstid og tilfredshed med det udførte arbejde, hvor de giver dem stjerner på en skala fra 1-5.
Specialist med stort S fra Odense S
Inden for fagkategorien Elite-Specialist 2023 er vinderen Michael Sjursen Tagdækning, der er specialist i tagdækning. Firmaet har mere end 25 års erfaring med faget og Michael Sjursen, som selv er anden generation af tagdækkere i familien og i dag er ejer tagdækkerfirmaet, fortæller om opskriften på glade kunder:
”Det handler jo om måden, man er over for sine kunder på. Og måden, man udfører sit arbejde på. Der skal være forventningsafstemt imellem kunden og udførende håndværker. Det at der er forventningsafstemt er faktisk noget af det vigtigste, så kunden rent faktisk ved, hvad der skal laves og hvorfor. På den måde, går man ikke forbi hinanden. God kommunikation, og også information, er derfor vejen frem,” og runder af:
”Hertil handler det også om, at man har nogle fornuftige priser, og det har jeg. Det spiller jo i allerhøjeste grad ind”.
Høj standard fortsætter trods byggebranchen er i nedgang
I 2022 fik 3byggetilbud.dk knap 65.000 forespørgsler fra byggelystne danskere. Det høje antal henvendelser vidner om, at 3byggetilbud.dk ikke mærker til samme nedgang som resten af byggebranchen gør. Det sidste år har nemlig været præget af nedgang i ordrebeholdningen hos mange håndværkervirksomheder som følge af inflation, energikrise og mangel på materialer:
“Selvom vi ikke mærker nedgangen her hos 3byggetilbud.dk, så kan mange af vores tilknyttede virksomheder godt mærke, at der ikke er samme optimisme at spore i byggeriet. Derfor er vi særligt stolte af de her elitehåndværkere, der i et marked i nedgang udmærker sig ved at vinde mange opgaver og samtidig have kundetilfredshed helt i top, ” siger Irena Lif Hafsteinsdottir, Customer Succes Coordinator hos 3byggetilbud.dk.
Skønt byggebranchen er i nedgang, formår portalens 1.800 tilknyttede firmaer fortsat at holde en høj standard. I 2022 lå kunderatingen nemlig rigtig højt hos 3byggetilbud.dk. I gennemsnit er håndværkere fra 3byggetilbud.dk blevet bedømt med 4,6 stjerner på en skala med 1-5 stjerner.
“Kåringerne er både et skulderklap til håndværkerne, og så er det et kvalitetsstempel over for bygherrerne. Derfor har det også været meget svært at finde vinderne, fordi vi har så mange håndværkere med, der leverer høj kundetilfredshed og højt serviceniveau over hele linjen,” fortæller Irena Lif Hafsteinsdottir.
Læs mere om Michael Sjursen Tagdækning: https://www.3byggetilbud.dk/leverandoer/michael-sjursen-tagdaekning/
Nøgleord
Kontakter
Maria CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S
Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk og Energihjem.dk
Michelle NielsenKommunikationskonsulent3byggetilbud.dk
Tlf:53 73 44 79mln@3byggetilbud.dkBilleder
Information om 3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk, Andelsportal.dk og 3byggetilbud Match. 3byggetilbud.dk står også bag Håndværkerindekset, der hvert kvartal giver et indblik data fra tusindvis af indsendte opgaver og viser, hvilke brancher, opgavetyper, priser og geografiske tendenser, der præger markedet lige nu. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 2.200 håndværker-firmaer.
Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Badeværelser bliver markant dyrere: Prisen er steget 43 procent på ét år15.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Håndværkerindekset viser, at badeværelsesrenovering er den håndværkerydelse, der er steget mest i pris det seneste år. Samtidig er maler-, tømrer- og murerarbejde blevet markant dyrere.
Danskerne skifter taget: Antallet af tagentrepriser stiger 45 procent på et år10.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Håndværkerindekset for 2. kvartal 2026 viser, at tagentrepriser steg 45 procent på et år. Samtidig er et nyt tag nu den dyreste håndværkerydelse i indekset med en medianpris på 252.000 kroner
Tagudskiftning er den mest efterspurgte håndværkeropgave på Sjælland9.7.2026 13:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Håndværkerindekset viser, at tagentrepriser for første gang er den største håndværkerkategori i Region Sjælland. Efterspørgslen er steget 90 procent på et år - selv om en tagentreprise typisk koster omkring 252.000 kroner.
Tre gange så mange danskere vil have en varmepumpe, der kan køle, efter hedebølge1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Markedet for sommerkøling med varmepumper er brandvarmt lige nu, viser nye tal fra 3byggetilbud.dk.
Stor efterspørgsel på elektrikere, men på Fyn stikker det helt af19.6.2026 12:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på autoriserede elinstallatører stiger over hele landet. Men på Fyn er udviklingen markant større end alle andre steder - og nu søger 3byggetilbud.dk flere elinstallatører, der tager opgaver på Fyn for at følge med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


