Elgiganten øger omsætningen med 400 mio. kr. og sætter ny rekord

Flere kunder – og endnu mere tilfredse kunder. Det er med til at give Elgiganten en vækst på næsten 400 mio. kr. i regnskabsåret 16/17. Det er en vækst på 7 procent.
Det stærke resultat skyldes primært endnu mere tilfredse kunder og øget salg på produktområderne.
"Vi er meget tilfredse med resultatet for regnskabsåret 16/17, hvor vi vokser kraftigt, mens det danske elektronikmarked bakker. Det skyldes i vid udstrækning det langsigtede arbejde, vi har gjort internt med kunden i fokus. Nu begynder vi at høste frugterne i form af et endnu stærkere brand og en kundetilfredshed der aldrig har været højere. Det er et arbejde, vi vil fortsætte, for vi ønsker at være kundernes naturlige førstevalg, når de køber forbrugerelektronik," siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.
For regnskabsåret 2016/2017 når Elgiganten en samlet omsætning på 5,9 milliarder kroner - svarende til en vækst på 7 procent - og et driftsresultat på 93 mio. kroner. Det skal ikke mindst ses i forhold til et dansk elektronikmarked, der samlet set ikke vokser.
Elgigantens onlinebutik havde også endnu et flot år, hvor især konceptet collect@store er populært. Over halvdelen af net-kunderne vælger i dag at bestille på nettet og afhente varen i butik. Et klart bevis på, at kunderne sætter pris på en velfungerende omnichannel-strategi, der sætter kunden i centrum og gør købsoplevelsen enkel og bekvem.
Investeringer i kundeoplevelsen giver pote både i butik og på net
Investeringen i et nyt stort og moderne kundecenter i Ørestad i København med flere hundrede ansatte har været med til at sende kundetilfredsheden til nye højder. Hjælpen har aldrig været tættere på - og det kan ses på kundetilfredsheden.
Et andet område, der er investeret i, er de nye city-butikker, der moderniseres og ombygges, herunder den store flagskibsbutik på Strøget i København, der har fået et helt nyt butiksdesign, som kunderne har taget ekstremt godt imod.
Også den digitale del af forretningen er stærkt på agendaen i tæt samspil med de fysiske varehuse.
"Vi ser en meget stærk sammenhæng mellem øget e-handel og salget ude i varehusene. Flere og flere laver research på nettet inden de køber, eller også bestiller de online og henter i varehuset. Den lette tilgængelighed er meget vigtig for kunderne,” siger Peder Stedal.
”Desuden bliver de produkter og løsninger, vi tilbyder, mere og mere avancerede, hvilket betyder, at mange kunder gerne vil snakke med en sælger, før de køber. Derfor har de fysiske butikker en meget vigtig funktion for kunderne, og derfor investerer vi fortsat kraftigt i dem. Og med ens priser både på net og i butik kan kunderne helt selv vælge, hvad der passer dem bedst,” siger Peder Stedal.
Erhvervsforretning med vækstambitioner
Elgigantens salg til virksomheder, Elgiganten Erhverv, har også haft vokseværk i det forgangne år, og der sættes nu yderligere fart i satsningen, fortæller Peder Stedal.
”Vores erhvervsforretning har haft et flot år med stor vækst, men vores ambitioner rækker langt videre, og jeg kan godt love, at der kommer turbo på erhvervsforretningen i løbet af de næste par måneder. Vi kommer til at lancere flere nye tiltag, der skal gøre det endnu mere attraktivt at være erhvervskunde i Elgiganten,” siger Peder Stedal.
Stor satsning på sortimentet i 2017/2018
Elgiganten starter det nye regnskabsår med en stor investering i produktsortimentet, der stiger fra ca. 7.000 produkter til mere end 20.000 produkter.
"Vi ønsker fortsat at være det klare førstevalg hos kunderne, og så er stor valgfrihed utrolig vigtigt. For eksempel har vi udvidet sortimentet af babyprodukter fra 3 til 83 produkter og kan tilbyde alle Samsungs tv-modeller. Når det kommer til husholdningsartikler dækker vi efterhånden alle behov, helt fra single-husholdninger og til avancerede produkter til café-aktiviteter. Den indsats er gjort mulig med udvidelsen af vores store centrallager, og det er et meget vigtigt skridt til yderligere at forbedre kundetilfredsheden," siger Peder Stedal.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057
Billeder
Information om Elgiganten A/S
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.000 medarbejdere fordelt på 37 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.
Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2016/17 for i alt 5,9 milliarder danske kroner.
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen. Der er i Norden i alt 425 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Indfører streng mærkning10.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 20. juni 2025 indfører EU nye krav til energimærkning af smartphones og tablets. Denne mærkning, som vi allerede kender fra hårde-/hvidevarer, vil nu også omfatte vores mest brugte elektroniske enheder. Det vigtigste: mærkningen skal også vise produktets reparerbarhed og holdbarhed. Det stiller strenge krav til producenterne, som gennem EU’s økodesignforordning nu skal være betydeligt mere gennemsigtige. Mærkningen vil gøre det lettere for kunderne at træffe oplyste valg og sikrer produkter, der er nemmere at reparere og som holder længere. Det gavner både forbrugerne og miljøet.
Elgiganten klar til storslået åbningsfest i Kolding Storcenter den 30. maj19.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 30. maj kl. 07.00 slår Elgiganten dørene op til et brag af en åbning af det nye varehus i Kolding Storcenter. Varehuschef, Thomas Lykke Nielsen og Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, vil klippe den røde snor og byde kunderne velkommen indenfor. Begge bliver flankeret af 80 medarbejdere, som vil stå klar til at byde kunder indenfor til en festlig åbningsweekend.
Elgiganten bliver hovedpartner på Gamebox Festival 202514.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når dørene den 25. til 27. april åbnes til Gamebox Festival i MCH Messecenter Herning, vil det være med Elgiganten som hovedpartner. Den førende elektronikgigant indtager en markant rolle til Danmarks største gamingevent med bl.a. en 500 kvadratmeter stor butik, eksklusive messetilbud, populære giveaways og meet ’n’ greet med kendte spillere.
Elgiganten og LEGO indgår samarbejde9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten udvider sit sortiment ved at indgå et nyt samarbejde med LEGO, der bringer det ikoniske brand ind i kædens varehuse og onlinebutik. Med denne udvidelse bliver det endnu lettere for kunderne at finde deres yndlingsprodukter ét sted – uanset om det gælder elektronik, gaming eller kreativ leg.
Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i Nyborg den 11. april31.3.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten er klar til åbningen af varehus nr. 49 i Nyborg. Det fejres med en åbningsfest fredag d. 11. april kl. 7, hvor Borgmester Kenneth Muhs vil hjælpe med at klippe snoren og byde kunderne indenfor i det nye varehus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum