Josephine Højbjerg og Birgitte Hjort Sørensen som mor og datter i ny spændingsserie
Under mystiske omstændigheder flytter 17-årige Anna (Josephine Højbjerg) og hendes mor, Eva (Birgitte Hjort Sørensen), pludselig fra jetsettilværelsen i Kina tilbage til Evas lille barndomsby i Danmark. De flytter ind hos Evas bror, Christian, der gæstfrit slår dørene op. Men under overfladen lurer gammelt nag og betændte familieforhold, som får uoverskuelige konsekvenser for Anna og hendes hemmelighedsfulde mor.
- 'Dark Horse' er en stærk og yderst relevant fortælling, som handler om at blive voksen i en kompleks verden, hvor valgene er mange, og vejen ikke altid er snorlige. Historien om den unge, usikre verdensborger og hendes stærke, dominerende mor, rummer ikke blot masser af drama og spænding, men også kærlighed og varme, siger executive producer hos TV 2 Fiktion Ann-Alicia Thunbo Ilskov og fortsætter:
- Jeg håber, at 'Dark Horse' kan være med til at vise de unge, at man ikke for enhver pris skal ændre sig for at passe ind, men tværtimod skal være tro mod sig selv - også selvom man føler sig anderledes.
Ud på dybt vand
Da Anna og Eva flytter tilbage til Danmark, har Anna svært ved at finde sig til rette i den nye tilværelse. Men da hun begynder på det lokale gymnasium, bliver hun med ét draget af en særlig venneflok. I et desperat forsøg på at passe ind og frigøre sig fra sin kontrollerende mor kaster Anna sig ud på dybt vand. Hun bryder ind i sin onkels dyrlægeklinik og stjæler en flaske af bedøvelsesmidlet ketamin - og det bliver første skridt ud af et farligt spor. Kan Anna mon finde sig selv og stå på egne ben, inden hun rammer bunden?
Samtidig kaster Eva sig ud i et nyt arbejdsprojekt og indleder hurtigt et forhold til en yngre investor i byen. Men inderst inde har hun selv svært ved at finde fodfæste efter et flygtigt liv i udlandet og en broget fortid på hjemegnen.
Dygtige, unge talenter
17-årige Anna spilles af Josephine Højbjerg, der i høj grad er kendt for sin rolle som nissepigen Tinka i TV 2s julekalendere. Over for Josephine ses Birgitte Hjort Sørensen, der spiller Annas mor, Eva. Birgitte Hjort Sørensen har en lang karriere inden for dansk og international fiktion. Hun har blandt andet medvirket i 'Borgen', 'Greyzone', 'Marie Krøyer', 'Game of Thrones' og 'Vinyl'.
I øvrige roller ses Mads Rømer ('Fred til lands', 'Shorta') som Evas bror, Christian, mens Christians datter, Olivia, spilles af Nina Rask ('Sex', 'Too Sune'). Derudover medvirker Viktor Hjelmsø ('Drenge'), Youssef Wayne Hvidtfeldt ('Borgen'), Rebekka Trier Kær ('Drenge', 'The Rain'), Bathsheba Oghomi-Hansen og Clint Gyamfi.
Sara Isabella Jønsson ('Hvor kragerne vender' og 'Ustyrlig') er hovedforfatter på 'Dark Horse' sammen med medforfatter Mie Skjoldemose, der produceres af Monolit Film med producerne Pernille Tornøe ('Den store stilhed') og Victor Cunha ('Villa Villekulla'). Karoline Lyngbye ('Superposition') er konceptuerende instruktør, og Katrine Brocks ('Den store stilhed') er episodeinstruktør.
- 'Dark Horse' er en moderne coming-of-age-fortælling skabt af nogle af de dygtigste, unge talenter inden for den danske film- og tv-seriebranche, og vi er umådeligt stolte af at være i produktion med så stærkt et hold både foran og bag kameraet, siger Ann-Alicia Thunbo Ilskov, executive producer for TV 2.
Optagelserne til 'Dark Horse' finder sted fra marts til juni på Sjælland og Falster, og spændingsserien, der forventes i seks afsnit, kan ses på TV 2 Echo i 2024.
Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Billeder
Links
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Danmark jagter historisk VM-guld med Kasper Hvidt i boksen17.12.2024 10:08:11 CET | Pressemeddelelse
Kasper Hvidt får slutrundedebut som ekspertkommentator for TV 2, når de danske OL-guldvindere i herrehåndbold skal forsøge at skrive sig i historiebøgerne ved at vinde VM for fjerde gang i træk. Forud for VM har TV 2 desuden premiere på portrætprogrammet 'Emil Nielsen - min egen vej' om den danske målmands vej til verdenstoppen.
TV 2 markerer kong Frederiks første nytårstale med storslået royal optakt16.12.2024 11:41:07 CET | Pressemeddelelse
Natasja Crone og Abdel Aziz Mahmoud er værter, når TV 2 varmer op til kong Frederiks allerførste nytårstale. TV 2 transmitterer desuden 'Børnenes nytårstale' og 'Statsministerens nytårstale' nytårsdag.
Kontrol-videoer giver alvorligt indblik i dyrevelfærden for danske grise11.12.2024 10:08:37 CET | Pressemeddelelse
På hver tredje af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg i danske konventionelle grisestalde får landmænd sanktioner. Nu giver videoer fra kontrolbesøgene et indblik i, hvilke vilkår danske grise lever under.
Bokseren Sarah Mahfoud sænker paraderne i ny dokumentar11.12.2024 08:58:20 CET | Pressemeddelelse
Bag Sarah Mahfouds imponerende karriere som bokser og vinder af 'Vild med dans' gemmer sig en virkelighed præget af skam og lavt selvværd. Det fortæller hun i sportsdokumentaren 'Sarah Mahfoud - champ eller fiasko?', der har premiere fredag 27. december på TV 2 Play.
'X Factor' 2025 får premiere i julen9.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sæt et stort X i kalenderen fredag 27. december, hvor der er sæsonpremiere på 'X Factor' på TV 2 Play og TV 2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum