DI om ny strukturkommission: Nødvendigt med fokus på digitalt og nært sundhedsvæsen

Regeringen har netop præsenteret kommissoriet for den nye strukturkommission, der skal opstille modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.
Dansk Industri (DI) roser kommissoriet og peger på, at det især er vigtigt at sikre et nært sundhedsvæsen af høj kvalitet, hvor patienten kan behandles så tæt på eget hjem som muligt.
- Den nye strukturkommission har en vigtig mission foran sig. Den skal sikre et digitalt, sammenhængende og nært sundhedsvæsen med patienten i centrum. I dag har kommissionen fået et stærkt og solidt kommissorium i ryggen, siger Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef for DI Life Science.
- Vi ser frem til at følge arbejdet, men også til at bidrage med forslag og ideer. Det er nødvendigt, at vi tænker nyt og finder løsninger på de mange strukturelle udfordringer, så vi kan forebygge og behandle mere effektivt i fremtiden.
Kommissionen skal bl.a. se på, hvordan teknologiske løsninger kan bruges mere og bedre i fremtiden. Det vil ifølge DI være til gavn for patienterne, deres pårørende og ikke mindst de hårdt pressede sundhedspersoner på hospitalerne.
- Der er brug for at få sat turbo på de mange digitale løsninger, der allerede findes i dag. Derfor er det helt rigtigt, at kommissionen skal se på, hvordan vi får ensartede incitamenter for sygehuse, praksissektoren og kommunerne til både at indkøbe og anvende de innovative teknologiske løsninger, så de kan komme ud til patienterne, uddyber Peder Søgaard-Pedersen.
Fælles sundhedsdatainfrastruktur kan sikre sammenhæng
Overordnet set er det et ambitiøst kommissorium, og chefen for DI Life Science hæfter sig ved, at sundhedsdata og infrastruktur også er kommet med.
- Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forudsætter én fælles sundhedsdatainfrastruktur, der sikrer bedre adgang til og brug af sundhedsdata. Jo bedre data sundhedspersonalet har, desto hurtigere og mere præcist kan de udrede og behandle patienterne, siger Peder Søgaard-Pedersen.
- Men i dag taler de forskellige systemer ikke sammen, når f.eks. en ældre patient har været indlagt med hoftebrud og den praktiserende læge og fysioterapeuten skal stå for det videre behandlings- og genoptræningsforløb. Derfor er der behov for at finde en model for det.
Den nye strukturkommission skal afrapportere senest i foråret 2024.
Følg os på:
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Dumpekarakter til Rådet – ny lægemiddelpakke kan få fatale konsekvenser for EU's konkurrenceevne4.6.2025 13:13:56 CEST | Pressemeddelelse
Rådet har netop fremlagt et nyt forslag til lægemiddelpakken, som vil forringe EU's konkurrenceevne. Dansk Industri giver Rådets lovforslag dumpekarakter, og opfordrer parterne til at komme tilbage til forhandlingsbordet.
DI om DØR-rapport: Større råderum skal ikke bruges til forbrug27.5.2025 12:01:59 CEST | Pressemeddelelse
Der er stadig stor usikkerhed om økonomien, og det kalder på en stram finanspolitik og investeringer i at opretholde det økonomiske råderum, som erhvervslivet har skabt, lyder det fra Dansk Industri
DI om ny lukkelov: Stor betydning for små butikker og turismen27.5.2025 09:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer ekstra liv i vores feriedestinationer, når turisterne bliver mødt af åbne døre og et levende byliv i helligdagene, lyder det fra Dansk Industris turismechef
DI: Centralt cyberfilter skal værne om Danmarks sikkerhed26.5.2025 11:44:34 CEST | Pressemeddelelse
Cybersikkerheden i Danmark skal op i helt andet gear for at beskytte samfundet mod trusler fra kriminelle og fremmede magter. Derfor opfordrer Dansk Industri i et nyt udspil om cybersikkerhed blandt andet til at indføre et nationalt DNS-filter, der kan beskytte myndigheder, virksomheder og borgere mod skadeligt indhold på internettet.
Erhvervstopmøde i København: Europas konkurrenceevne falder markant23.5.2025 12:10:41 CEST | Pressemeddelelse
Europæiske virksomheder ser sortere på deres konkurrenceevne end nogensinde, viser nye tal fra DI, som fredag blev fremlagt i forbindelse med topmøde i København for topledere fra de europæiske landes erhvervsorganisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum