Ikke set i 30 år – rekordmange fik fjernvarme i 2022
28.3.2023 09:08:28 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Der kom cirka 58.400 nye fjernvarmeforbrugere sidste år. Det er den største tilgang af nye fjernvarmeforbrugere i 30 år.
Det viser en undersøgelse, Dansk Fjernvarme har lavet blandt sine medlemmer.
- Det er ret vilde tal. De danske boligejere har udvist en overvældende interesse for at skifte deres naturgasfyr ud med grøn fjernvarme. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu kan se, at de danske fjernvarmeselskaber på meget kort tid har tangeret en 30 år gammel rekord i konvertering til fjernvarme og bidraget til udfasningen af naturgas i de danske boliger, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
For et år siden, den 19. april 2022, præsenterede den daværende regering deres ønske om at udfase naturgassen i Danmark og udrulle fjernvarme til danskerne i lyset af afhængigheden af russisk naturgas samt energiprisernes himmelflugt. Siden har fjernvarmeselskaber og engagerede boligejere knoklet for at sætte tempo på udrulning af fjernvarme.
- Beslutningen om forceret udfasning af naturgas og udrulning af fjernvarme blev taget på baggrund af Ruslands invadering af Ukraine og de høje energipriser. Men den akutte situation sidste år skal ikke skygge for det oprindelige formål med udbredelse af fjernvarme. At udfase de fossile brændsler og bidrage til at opnå vores klimamål. Fjernvarme er den klimaeffektive løsning, og momentum for udrulningen skal opretholdes, siger Kim Mortensen.
Tempo sikres gennem nationale værktøjer
I december 2022 blev kommunerne færdige med deres varmeplaner og udsendte fjernvarmebreve til afventende borgere. I 2023 står fjernvarmeselskaberne klar til at udmønte varmeplanerne gennem projektforslag og senere udrulning af fjernvarme. Danmark ser allerede potentialet ved, at den populære fjernvarmepulje på under to måneder blev tømt.
- Det er ikke nu tempoet skal sættes ned på fjernvarmeudrulningen ved at politisk at beslutte, at nu skal udrulningen klare sig selv. Tværtimod er det nu, politikerne skal tage alle virkemidler i brug for at sikre udfasningen af naturgas. Både til gavn for klimaet, uafhængigheden af russisk naturgas og forsyningssikkerheden. Det er i alles interesse, fortæller Kim Mortensen.
Fakta: Nye fjernvarmeforbrugere i 2022
- Op mod 58.400 fik fjernvarme sidste år.
- 43.000 nye fjernvarmekunder har konverteret fra en anden opvarmningskilde. Dette drejer sig primært om konverteringer fra naturgas til fjernvarme men også en lille andel af kunderne konverterede fra oliefyr, varmepumper eller træpiller.
- Dansk Fjernvarme vurderer, at de 43.000 forbrugere i alt potentielt kan have sparet klimaet for cirka 123.000 ton CO2 ved at konvertere til fjernvarme .
- Den danske fjernvarme er i dag baseret på 75 procent vedvarende energi. Varmekilderne i fjernvarmeforsyningen spænder fra overskudsvarme, affaldsenergi, store varmepumper, bæredygtig biomasse og solenergi. I fremtiden vil forsyningen også inkludere varmekilder som geotermi og overskudsvarme fra PtX-anlæg.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Akutpakke: Fornuftigt med prioritering i elnettet29.6.2026 11:20:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er både fornuftigt og rigtigt prioriteret, når klimaministeren med en bred forligskreds sikrer nettilslutning af fjernvarmen i ny politisk aftale. Det er meldingen fra Dansk Fjernvarme, der roser en ansvarlig aftale om prioritering af elnettet.
Flot, grøn håndsrækning til boligejerne19.6.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
Tillykke til regeringen – og vores nye klima- energi- og forsyningsminister3.6.2026 11:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme ønsker det nye ministerhold tillykke, og i særdeleshed til ny klima- energi- og forsyningsminister Samira Nawa, som kommer med et indgående kendskab til energisektoren og ikke mindst til fjernvarmen.
Dansk Fjernvarme: Velkommen til et flot og grønt regeringsgrundlag2.6.2026 16:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har endelig fået en ny regering, der har sat en ny grøn retning. Dansk Fjernvarme glæder sig over de grønne ambitioner, enigheden om at udfase fossil energi og fokus på at håndtere udfordringerne i elnettet
Manglende kapacitet i elnettet kræver politisk handling27.5.2026 15:21:14 CEST | Pressemeddelelse
Knapheden i elnettet er blevet skærpet, og det får Energinet til at indføre en forlænget pause for tilslutninger til transmissionsnettet. Fjernvarmesektoren er en af de største elforbrugende sektorer, og ambitionerne om øget elektrificering afhænger af, at der bliver sat en ny politisk retning for det danske elnet, mener Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


