Ladeoperatøren Clever sætter strøm til Sydsjælland
28.3.2023 06:00:00 CEST | Clever | Pressemeddelelse

I fremtiden skal det være endnu nemmere at få lynhurtig opladning til din elbil, hvis du bor eller lægger vejen forbi det sydsjællandske. Sådan lyder ambitionen hos ladeoperatøren Clever, der om få måneder går i jorden ved Rønnede og opfører en lynladestation, der får plads til 18 elbiler på samme tid.
Lynladestationen får adresse på Borupvej 3, der ligger ved til- og frakørslen ved motorvejen til Rønnede og Næstved, og allerede inden året er omme, forventer Clever at forsyne travle pendlere med strøm til bilen:
”Vi ved, at mange elbilister har efterspurgt bedre lademuligheder i det sydsjællandske, særligt i nærheden af Næstved, og derfor er vi glade for, at vi snart kan opgradere ladeinfrastrukturen med vores første lynladestation i området. Vi vil bringe opladning bredt ud til hele Danmark, og vores ambitioner for endnu mere opladning på Sydsjælland stopper ikke her. Derfor har vi også flere lokationer under planlægning, som vi glæder os til at løfte sløret for”, fortæller Ajâjâ Wiese Pedersen, som er en del af det hold, der står for at udrulle Clevers lynladestationer.
Lynladestationen på Borupvej kan lade elbilerne med en effekt på op til 300 kW. Det svarer til, at en elbil kan lade fra 0-80 pct. på under 30 minutter, afhængig af bilens evne til at lade.
Mens elbilen får lynhurtig strøm, vil der også være mulighed for at oplade det menneskelige batteri. Lynladestationen bliver nemlig opført i samme prisvindende design som Clevers andre lynladestationer, og det betyder, at alle elementer vil blive bygget i bæredygtige materialer, og at der vil blive plantet træer og buske, som vækker sanserne og har en positiv betydning for biodiversiteten i området.
Flere forskellige ladere skal imødekomme elbilisternes kørselsbehov
I takt med at antallet af elbiler på de danske veje stiger, gør elbilisternes behov for relevant opladning det samme.
Derfor er der brug for flere forskellige typer af opladning, så alle elbilisters ladebehov bliver opfyldt, lyder anbefalingen fra Clever, som over det næste års tid bl.a. skal opsætte 146 hurtig- og normalladere i Næstved Kommune:
”Det er vigtigt, at vi bruger ladeinfrastrukturen så intelligent og smart som muligt, når vi skal have strøm på bilen – både så vi mindsker kødannelse, men også så vi giver elbilens batteri bedre vilkår og hjælper elnettets kapacitet godt på vej. Lynhurtig opladning er især relevant, når du skal ud på en længere tur, mens hurtig- og normalopladning giver rigtig god mening for dig, der kan lade bilen stå lidt længere. Det er en af fordelene ved at køre i elbil – du kan lade på forskellige måder alt efter tid og behov”, fortæller Mathias Langkilde Sukstorf, der er med til at udrulle ladepunkterne i Næstved Kommune fra den 1. april.
Kontakter
Emilie LindersHead of Public RelationsClever
Tlf:+45 30 90 08 99press@clever.dkBilleder

Information om Clever
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet.
Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk med flere end 5000 offentlige ladepunkter, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række hurtigladestandere på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever udruller 1.000 kW-ladere i Danmark3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Clever tager næste skridt i udviklingen af den danske ladeinfrastruktur og begynder nu at etablere 1.000 kW-ladere til personbiler. De nye megawatt-ladere kan levere op til 600 kW til den enkelte bil og er dimensioneret til den næste generation af elbiler, hvor flere allerede nu kan lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever og Eviny i nyt samarbejde: 220 nye ladepunkter til Clever-kunder5.2.2026 09:00:17 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade på Evinys danske ladenetværk med 220 ladepunkter uden ekstra omkostninger. Aftalen styrker især mulighederne for at lynlade med 126 nye lynladepunkter, heraf 28 ved Drejebænken i Odense.
Elbilen overhaler diesel i Danmark28.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark krydser i denne uge en historisk milepæl, når elbilen overhaler diesel i antal.
Nyt samarbejde med Allego giver Clever-kunder flere lademuligheder på farten21.1.2026 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade uden ekstra omkostninger på Allegos danske ladenetværk. Aftalen giver adgang til 237 ladepunkter, heraf 221 lynladepunkter, fordelt på 52 lokationer og styrker mulighederne for opladning på farten langs motorveje og i større byer.
Nu er ny Clever-lynladestation i Høje Taastrup åben14.1.2026 10:10:21 CET | Pressemeddelelse
Elbilister kan fremover lade lynhurtigt på Helgeshøj Allé 17 i Høje Taastrup, hvor Clever netop har åbnet en ny lynladestation med 12 lynudtag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
