3F

3F’s hovedbestyrelse anbefaler ja til OK23

27.3.2023 13:42:19 CEST | 3F | Pressemeddelelse

Del
3F’s hovedbestyrelse har været samlet for at diskutere resultatet af overenskomstforhandlingerne, hvoraf mere end 98 procent nu er færdige.

Et overvældende flertal i hovedbestyrelsen i 3F anbefaler medlemmerne at stemme ja ved den urafstemning, der sættes i gang onsdag.

Medlemmernes ønske om markante lønstigninger er tydeligt afspejlet i rigtig gode forlig på både normallønsområdet og minimallønsområdet. Normallønsområdet har givet flotte lønstigninger og op mod fire procent yderligere i pension og frit-valg, mens minimallønsområdet har givet omkring fire procent over to år, samt markante mindstelønsforbedringer.

Ifølge DA er 98 procent af lønmodtagerne dækket af forlig, hvor der udover lønstigning er en lang række forbedringer. Tillidsrepræsentanter får bedre indsigt i virksomhedernes økonomi og bedre mulighed for at organisere i arbejdstiden. Der indføres et ekstra lønløft til lærlinge. Der indføres bedre mulighed for efteruddannelse. I byggebranchen indføres som et værn mod social dumping et særligt boligtillæg på 25 kroner i timen til medarbejdere, der ikke bor i Danmark. Forældreorloven forbedres, og fokus på arbejdsmiljø intensiveres.

3F’s hovedbestyrelse finder dette resultatet særdeles tilfredsstillende. Forbundsformand Henning Overgaard siger om OK23:

- Det er et kæmpe arbejde, vores tillidsfolk har udført omkring OK23. Jeg er dybt taknemmelig for det store engagement, der er lagt i at skaffe vores medlemmer gode løn- og arbejdsforhold i de kommende år. Resultatet er fantastisk flot. Det er vi helt enige om i hovedbestyrelsen. Jeg vil derfor varmt anbefale vores medlemmer, at de stemmer ja ved den urafstemning, der nu sættes i gang, siger Henning Overgaard. Han understreger samtidig, at det ikke er en afstemning om store bededag eller andre politiske tiltag.

- Overenskomstforhandlingerne er kernen i demokratiet i en fagforening; medlemmerne har indsendt tusindvis af krav, forhandlingsudvalgene har prioriteret, og forhandlerne har kæmpet i ugevis og månedsvis for at få medlemmernes ønsker gennemført. Nu får medlemmerne mulighed for at vurdere, om de er tilfredse med resultatet, og det er jeg hamrende stolt af, siger Henning Overgaard.

Urafstemningen om OK23 går i gang onsdag og der kan stemmes til og med den 11. april. Resultatet offentliggøres den 12. april.

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse

3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye