Nye repræsentanter hos Andel fundet efter intenst forløb

Gennem de seneste år har Andel set en markant stigende interesse for valgene til koncernens repræsentantskab. Det blev gentaget i år, hvor 126 kandidater dystede om andelshavernes gunst. Denne tendens ser bestyrelsesformand Jens Stenbæk som et stort aktiv for Andel:
”Jeg vil gerne sige tak til alle kandidaterne på vegne af Andels bestyrelse og ledelse. Det har været et mere livligt valg, end vi har set tidligere med debatindlæg, aktivitet på sociale medier og uddeling af tusindvis af flyers på gader og stræder. Den store interesse for at blive repræsentantskabsmedlem lover rigtig godt”, siger han.
De 33 nye medlemmer blev peget på af 10.638 andelshavere, der stemte ved valget, hvilket resulterede i en stemmeprocent på 13,2%. Det er en signifikant fremgang i forhold til sidste års valg, hvor stemmeprocenten var 10,1%.
Der er valg hvert fjerde år i de enkelte valgområder, og opbakningen til årets repræsentantskabsvalg ses tydeligt i stemmeprocenten for de tre valgområder:
Område |
Stemmeprocent 2023 |
Stemmeprocent 2019 |
Guldborgsund (14 pladser) |
12,94% |
5,7% |
Holbæk (14 pladser) |
12,65% |
6,0% |
Stevns (5 pladser) |
15,63% |
10,1% |
De i alt 152 medlemmer i Andels repræsentantskab er med til at udstikke retningen for Andel inden for vigtige områder som grøn omstilling og digital ligestilling. Opbakningen til valget glæder formanden.
”At hele 126 kandidater greb muligheden for at stille op, er fantastisk positivt. Det vidner om en udbredt interesse for de vigtige udfordringer, vi står med, ikke mindst klimakrisen og omstillingen af hele vores energisystem. Og de flere end 10.000 andelshavere, som stemte, har nu sat deres aftryk på Andel og de beslutninger, vi kommer til at træffe i fremtiden. Andel er en aktør, der vil gøre en reel forskel for hele Danmark i forhold til den grønne omstilling og i indsatsen for at gøre os fri af fossile energiformer. Valgdeltagelsen vidner om en øget interesse og opbakning til dette arbejde”, siger han.
Øget diversitet i repræsentantskabet
Jens Stenbæk har op til valget igen i år fremhævet, at han gerne ser en større diversitet i repræsentantskabet. Selv om engagementet og dedikationen intet fejler hos de nuværende repræsentanter, så er formanden optaget af at sikre, at repræsentanterne også i så høj grad som muligt afspejler Andels godt 400.000 andelshavere, og at de vigtige debatter om fremtidens retning for Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern tages med udgangspunkt i en stærk faglighed og mange forskellige synspunkter.
”Den gode dialog fordrer forskellige udgangspunkter, og derfor ser jeg diversitet som en stor styrke, vi altid skal stræbe efter. Så det glæder mig ekstra meget at se, at valget giver 22 nye medlemmer med interessante profiler. Det er samtidig også glædeligt, at vi får flere yngre og kvindelige medlemmer, så vi også her øger diversiteten. Med Andels rolle som en central spiller i den grønne omstilling, er det for mig helt afgørende, at vi træffer vores beslutninger på et bredt og lokalt forankret grundlag,” pointerer Andels formand.
De 33 medlemmer af Andels repræsentantskab bydes velkommen på det ordinære repræsentantskabsmøde den 27. april 2023.
Yderligere oplysninger:
Andels presseafdeling på 2170 3101
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Andel
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel ansætter ny distributions- og reguleringsdirektør5.9.2025 10:21:21 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw, nuværende direktør for Energistyrelsen, skal lede udviklingen af elnettet ind i næste fase af den grønne omstilling. Han erstatter Knud Pedersen, der har valgt at gå på pension. Dermed har Andel nu gennemført et generationsskifte i topledelsen.
Andel støtter lokale fællesskaber med pulje på 5 millioner kr.2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningslivet er rygraden i mange lokalsamfund. Nu afsætter energi- og fibernetkoncernen Andel 5 millioner kroner til at styrke andelshavernes mødesteder i Region Sjælland – så frivillige får bedre rammer, flere penge til aktiviteter og samtidig bidrager til den grønne omstilling. Puljen er netop åbnet for ansøgninger.
Ny koncernstruktur ruster Andel til kamp for en grønnere fremtid22.8.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fusionerer Andel Energi, Clever og Watts med mål om at skabe Danmarks største, stærkeste og mest innovative energiselskab. Samtidig styrkes koncernens øverste ledelse med to nye direktører, der skal bidrage til at levere strategiske og finansielle resultater i en tid, hvor den grønne omstilling er udfordret.
Elnet i Næstved får ny ejer25.6.2025 10:06:39 CEST | Pressemeddelelse
Elforbruget stiger, og den grønne omstilling buldrer derudad. Og nu har energi- og fibernetkoncernen Andel og NK-Forsyning – Næstved Kommunes forsyningsselskab – skrevet under på en aftale om, at Andel overtager NKE-Elnet og 18.000 netkunder.
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum