Forskning af lav kvalitet gør det sværere at udvikle vores dagtilbud

Hvert år udgiver danske forskere en mængde studier, der omhandler danske dagtilbud.

Men et større antal af studierne er videnskabeligt set af så lav kvalitet, at resultaterne er svære at bruge som pejlemærke på, hvordan det rent faktisk står til i dagtilbuddene.

Sådan lyder det fra chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, Hanna Bjørnøy Sommersel, der står bag kortlægningen af skandinavisk forskning i dagtilbud 2018-2020.

Forskning af lav kvalitet gør det svært at blive klogere på børn
Kvaliteten af danske dagtilbudsstudier har ifølge kortlægningen været mindre god i flere år. Af studierne fra 2018 og 2019 blev omkring en tredjedel vurderet til at være af lav kvalitet, og i 2020 var det 50 %.

Den lave kvalitet gør det sværere at bruge forskningen til at komme videre med at udvikle vores dagtilbud, siger Hanna Bjørnøy Sommersel:

”Vi kan ikke nødvendigvis fæste lid til forskningens resultater, hvis den er af lav kvalitet. Det betyder, at vi heller ikke kan bruge konklusioner og opdagelser om børnenes trivsel og udvikling. Og når vi ikke kan det, er vi reelt heller ikke kommet tættere på at løse udfordringer i vores dagtilbud,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel.

Mange studier er kvalitative og deskriptive
I 2018 blev der i Danmark udarbejdet 46 studier inden for dagtilbudsforskning, i 2019 41 – og i 2020 40 studier. I over 70 % af dem var der benyttet kvalitative metoder, og i 87 % af dem var formålet deskriptivt, det vil sige at beskrive virkeligheden, fx hvad pædagogisk personale mener om kvalitet i dagtilbud.

Bunken af kvantitative studier og effektstudier, der viser, hvad der virker eller ikke virker i danske dagtilbud, er derfor ikke stor.

God forskning kræver solid dokumentation
Kvaliteten af studierne i kortlægningen bliver vurderet ud fra deres afrapportering. Hanna Bjørnøy Sommersel forklarer, at det betyder, at et studie i princippet godt kan have mange gode forskningsmæssige kvaliteter, men når væsentlige oplysninger om fx dataindsamling eller analyse ikke er oplyst, kan man ikke kan være sikker på, at resultater eller konklusioner er troværdige.

”Det er virkelig ærgerligt, hvis der faktisk er tale om grundige studier, som peger på væsentlige udfordringer og muligheder i dagtilbud, men som ikke kan tages for pålydende, fordi vi ikke kan se, hvordan de er gennemført,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel.

Derfor peger hun på, at det er afgørende at være opmærksom på hele forskningsprocessen – helt frem til afrapporteringen:

”Sammenlignet med de relativt få kvantitative studier ser vi, at en større andel af de kvalitative studier får mærkatet ”lav kvalitet”. Men sådan behøver det ikke være. Kvalitativ forskning kan også være af høj kvalitet. Vi skal derfor være særligt opmærksomme på at få løftet alle studier, så kvaliteten er tilstrækkelig både i den indledende forskningsproces og i afrapporteringen.”

Ministeriet for Uddannelse og Forskning har oprettet partnerskab for børneforskning for at styrke viden om kvalitet i dagtilbud og betydningsfulde faktorer for børns udvikling.

Fakta om kortlægningen: 
Kvalitetsvurderingerne bygger på kvalitetskriterier udviklet ved University of London (EPPI-center) og er suppleret med yderligere kriterier målrettet kvalitativ forskning. Studierne vurderes overordnet efter gennemsigtighed i forhold til indhold, mål, data samt metoder, reliabilitet og validitet, generaliserbarhed/implikationer for praksis og bias og etiske overvejelser. Et skandinavisk forskerpanel står for vurderingen sammen med Kunnskapssenter for Utdanning ved Universitetet i Stavanger.