Dansk Ejendomsmæglerforening

Fortsat lange sagsbehandlingstider på byggesager

Del
59 kommuner havde i 2022, trods færre sager, længere ventetid på sagsbehandling af enfamiliehuse sammenlignet med året før. På erhverv havde flere end 30 kommuner længere ventetid på sagsbehandling til trods for færre sager, og 58 kommuner havde generelt længere sagsbehandlingstider.

Til trods for et servicemål på 40 dages ventetid på sagsbehandlingssager for simple konstruktioner samt enfamiliehuse, er der stadig mange kommuner, der halter efter. I mange af tilfældene er det endda på trods af, at kommunerne har fået færre sager.

Henholdsvis 40 og 59 kommuner har fået længere ventetid på sagsbehandlingen til trods for, de har færre sager, når det kommer til henholdsvis simple konstruktioner samt enfamiliehuse.

Det er ikke kun sagsbehandlingstiden for enfamiliehuse og simple konstruktioner, der halter efter servicemålene. Når det kommer til industri- og lagerbygninger, er det hele 54 kommuner, som ikke lever op til servicemålet; for etagebyggeri til brug for erhverv er det 49 kommuner, hvor ventetiden er højere end servicemålets 55 dage, mens det for etagebyggeri til brug som bolig er 63 kommuner, hvor man venter længere, end servicemålet siger.

Lav klima-fasttrack

Hos Dansk Ejendomsmæglerforening er direktør Ole Hækkerup irriteret over de lange ventetider.

”Det er simpelthen ikke godt nok, at danskerne i nogle kommuner skal vente et halvt år eller længere. Vi kan se enkelte kommuner, hvor ventetiden på simple konstruktioner er tæt på eller over 1 år. Det må kunne ændres,” siger han.

Ole Hækkerup mener, at det i sig selv er et problem for den enkelte borger, når det tager lang tid at få sin byggesag behandlet i kommunen. Der er spildtid, og det gør planlægningen for entreprenører og håndværkere besværlig. Og ventetiden koster.

Derfor anbefaler Dansk Ejendomsmæglerforening at man fra politikernes side kigger på et fasttrack-system. Hvis en sag indeholder klimatiltag ud over, hvad der kræves i byggeloven, så skal sagsbehandlingen holdes under 30 dage.

På den måde slår man to fluer med ét smæk. Man får en kortere sagsbehandlingstid; til gengæld bliver bygherre motiveret til at tænke mere klimavenligt. Det vil være effektivt, og det vil gavne klimaet.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Information om Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Ejendomsmæglerforening
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

7025 0999https://www.de.dk/

Dansk Ejendomsmæglerforening er brancheforening for ejendomsmæglere i Danmark. Foreningen blev stiftet i 1912 og har til formål at varetage medlemmers erhvervsmæssige og branchemæssige interesser. Foreningen arbejder for: At medlemmerne på en betryggende og professionel måde yder formidling af fast ejendom

Følg pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye