Kræftens Bekæmpelse: Nødvendigt at få undersøgt hele kræftområdet
![Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse](/data/images/00864/2aaaf074-88a6-4af8-920a-8e49fd0f7359-w_720.jpg)
Det er nødvendige tiltag, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu sætter i gang for at få genoprettet kræftområdet, mener Kræftens Bekæmpelse. Ministeren vil bl.a. have undersøgt kræftområdet i alle fem regioner, indføre en model til forstærket indberetning og sikre, at patienter altid vejledes om muligheden for at søge erstatning.
Initiativet kommer som reaktion på sagen fra Aarhus Universitetshospital, hvor et stort antal alvorligt syge kræftpatienter fra afdelingen for mave- og tarmkirurgi ikke er blevet opereret inden for den maksimale ventetid.
- Situationen er dybt alvorlig for de berørte kræftpatienter og deres pårørende. Det er afgørende, at der bliver taget hurtigt og markant fat om problemet. Det er vi i Kræftens Bekæmpelse helt enige med ministeren i, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
- Sagen fra AUH er dybt tragisk og uden sidestykke i nyere tid. Udover at alle aspekter af den konkrete sag skal frem i lyset, er det vigtigt hurtigt at få lavet en faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på hele kræftområdet, så vi kan få vished for, om der er andre kræftpatienter, der har ventet for længe. Det tager ministeren nu initiativ til, hvilket er nødvendigt og godt, siger Jesper Fisker.
Han hilser det også velkommen, at der skal indføres en forstærket model for løbende og mere tidstro overvågning af ventetider og indberetning af mulige overskridelser af de maksimale ventetider.
- Det er vigtigt, at den monitorering indeholder data om alle patienter, der venter for længe - uanset årsag og uanset, om de har accepteret ventetiden eller ej. Hvis den ikke indeholder de informationer, får man ikke det fulde og rigtige billede, understreger Jesper Fisker.
Genopretningsplanen, som Sophie Løhde har sat i gang i dag, skal ifølge ministeren være med til at sikre, at Danmark kan fortsætte den positive udvikling på kræftområdet.
- For et par årtier siden var kræft noget, man altid døde af. I dag lever flere end 370.000 mennesker i Danmark med eller efter kræft. De overlever takket være bedre og hurtigere behandling. Den gode udvikling må ikke sættes over styr, og derfor er jeg glad for ministerens hurtige reaktion, om end den sker på et meget trist grundlag, siger Jesper Fisker.
Nøgleord
Kontakter
Lise BondesenPressechefKræftens Bekæmpelse
Tlf:+45 31 32 63 53Liseb@cancer.dkBilleder
![Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse](/data/images/00864/2aaaf074-88a6-4af8-920a-8e49fd0f7359-w_240.jpg)
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: Flere overlever frygtet kræftsygdom3.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbedret kirurgi, mere effektiv kemobehandling og kræftpakker har forbedret overlevelsen efter kræft i bugspytkirtlen, viser nye tal. Det er dog stadig en alvorlig sygdom med dårlig prognose.
Kræftens Bekæmpelse: Danmark bør følge resten af Europa og få flere røgfri strande27.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste danskere ville foretrække en strandtur uden røg og cigaretskod, viser en ny rundspørge.
Forbedret kræftoverlevelse over en 15-årig periode – men et område af Danmark er noget bagud26.6.2024 09:02:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse ser på kræftoverlevelsen på regionalt plan.
Nitrat fra planter bidrager positivt til menneskers sundhed25.6.2024 08:58:52 CEST | Pressemeddelelse
Nitrat fra planter er forbundet med en mindsket risiko for dødelighed, mens nitrat fra andre kilder såsom animalske fødevarer, forarbejdet kød og postevand er forbundet med en højere risiko for dødelighed. Det viser ny forskning.
Kræftens Bekæmpelse opfordrer til politisk mod og handlekraft11.6.2024 13:42:27 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstrukturkommissionen giver Christiansborg en unik mulighed for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, mener landets største patientforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum