Brintbranchen

Dansk brint kan flyde over grænsen med brintinfrastrukturaftale mellem Danmark og Tyskland

Del
Det er et vigtigt skridt mod udvikling af grøn dansk brintproduktion i storskala, at Danmark og Tyskland nu har indgået principaftale om en brintrørledning, der vil gøre det muligt at eksportere danskproduceret grøn brint til Tyskland. Aftalen er en betydende milepæl for den danske brintindustri, som får adgang til et meget stort aftagermarked i Tyskland og Europa. I kombination med indenlandsk dansk infrastruktur og storskala lagringsfaciliteter er er det en meget vigtig forudsætning for udviklingen af storskala brintproduktion i Danmark, og dermed for et nyt grønt, dansk erhvervseventyr, lyder det fra Brintbranchen, hovedorganisation for brint og Power-to-X i Danmark.

”Dagens aftale er et potentielt meget vigtigt skridt fremad for den danske brintindustri. I Danmark har vi potentialet til at producere meget mere grøn brint, end vi selv kan bruge, og derfor er det et stort skridt i den rigtige vej, at vi nu har en principaftale om at få etableret et brintrør mellem Danmark og Tyskland. Principaftalen kan bane vejen for, at danskproduceret brint finder vejen til både Tyskland med muligvis også flere dele af det europæiske marked,” siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, om dagens udmelding om etablering af brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland.

Her til morgen mødtes den danske klima- energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, og Tysklands økonomi- og klimaminister, vicekansler Robert Habeck, i København for at underskrive principaftalen, som indeholder et løfte om, at landene undersøger den optimale rørføring og derefter går i gang med etableringen af selve røret, så brinten kan flyde mellem landene senest i 2028.

”Vished om at brintinfrastrukturen bliver etableret, er én af de vigtigste forudsætninger for, at danske brint- og Power-to-X-udviklere kan træffe investeringsbeslutninger på deres projekter. Aftalen kommer derfor på det rigtige tidspunkt, for med øget globalt pres på den europæiske konkurrenceevne på brint og Power-to-X, handler det bare om at give branchen de bedste forudsætninger, og det er infrastrukturaftalen i høj grad med til,” siger Brintbranchens direktør.

Selvom dagens aftale er et meget vigtigt skridt på vejen til et stort nyt dansk erhvervsinfrastruktur, er det blot én del af puslespillet, der nu er faldet på plads. Tejs Laustsen Jensen siger:

”Vi skal, udover brintrørledninger til udlandet, også have etableret en national brintinfrastruktur, så vi kan stimulere det danske hjemmemarked, og videreforædling af brint til diverse brændstoffer. Og så er ikke mindst storskalalagring af brint af meget stor betydning. Uden lagringsmulighed giver det ikke mening at producere de store mængder brint, vi skal bruge til at opfylde det forventede eksportbehov og nationale behov. Ikke desto mindre er dagens aftale én af de bedste aftaler for den danske brintindustri længe.” 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Brintbranchen

Brintbranchen
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C, 2. sal
1620 København

+4539202003https://brintbranchen.dk/

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Brintbranchen: Finanslovsforslag efterlader finansieringsbehov for PtX30.8.2024 11:10:12 CEST | Pressemeddelelse

Regeringens forslag til finanslov er tom for nye investeringer til produktion af brint og PtX. Dermed er der med undtagelse af de 500 mio. kr. som regeringen afsætter til bl.a. elektrolyseteknologi gennem den grønne investeringsordning, ikke afsat nogen midler til en af de vigtigste danske indsatser i den grønne omstilling. Danmark risikerer derfor at falde bagud i forhold til resten af Europa, lyder det fra Brintbranchen.

Denne valgperiode skal cementere EU’s grønne dedikation18.7.2024 14:15:31 CEST | Pressemeddelelse

Ursula von der Leyen har nu sikret sig det genvalg, der gør, at hun får endnu en periode som formand for EU-Kommissionen. Selvom der er al grund til at ønske tillykke med posten, er det svære opgaver, hun står overfor. Det handler ikke mindst om den grønne dagsorden, der både skal sikre den europæiske omstilling og skabe en reel energi- og forsyningsmæssig uafhængighed. Derfor skal EU’s klimamålsætninger bekræftes, og der skal sættes turbo på implementeringen af både Green Deal og Net Zero Industry Act (NZIA).

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye