Statoil indretter cykelplejepladser på stationer i København
Den ene af de nye cykelplejepladser blev i dag indviet på Statoil stationen på Sydhavns Plads. Der er stort set ingen muligheder for at få udført almindelig pleje af sin cykel i Københavnsområdet. Det råder Statoil nu bod på og indretter cykelplejepladser på fem stationer.

Cyklisterne får nu deres egne servicestationer
Cyklister er i forvejen gode kunder i butikkerne på servicestationerne, men nu vil Statoil forsøge at lokke flere cyklister til med en række nyetablerede cykelplejepladser. Det betyder, at cyklisterne fremover kan vaske og pleje deres cykler i lighed med de muligheder, som bilisterne og deres biler har i dag.
- Som cyklist i Københavnsområdet har man ikke altid ordentlig adgang til at vaske og pleje sin cykel. Da vores servicestationer i forvejen ofte er et samlingspunkt for beboerne i lokalområdet, fandt vi det naturligt at prøve at kombinere disse to ting ved at indrette nogle flotte og funktionelle cykelplejepladser, siger Allan Frederiksen, Marketing Manager i Statoil.
Det er ikke tilfældigt, at dette projekt har sit udspring omkring København, for Københavns Kommune og byens lokaludvalg arbejder målrettet for forbedringer af cykelforholdene i byen. Ann Vikkelsø fra Kgs. Enghave Lokaludvalg er da også begejstret for projektet:
- Vi er rigtig glade for, at Statoil straks gik med på ideen om at indrette cykelplejepladser på servicestationerne, så det på den måde kan blive endnu lettere at være cyklist i København, siger hun.
Gratis service
Cykelplejepladserne er indrettet, så de kan bruges til både almindelige cykler og mountainbikes, og det er gratis at bruge dem.
- Vi har også benyttet lejligheden til at tage det mest almindelige cykeltilbehør som cykellygter, cykelpumper og lappegrej ind i butikssortimentet. Med vores lange åbningstider har cyklisterne nu mulighed for at købe disse ting det meste af døgnet, siger Allan Frederiksen fra Statoil.
Om cykelplejepladserne
På cykelpladserne er der cykelpumpe med kompressor, mulighed for vask (spand og børste) samt ophæng til cykel, så den er i en god arbejdshøjde. Desuden kan man låne en cykelplejekasse i butikken med cykelolie, dækjern, umbraconøgle, osv.
De fem udvalgte stationer med cykelplejepladser er:
- Valby Langgade 119, 2500 Valby
- Sydhavns Plads 10, 2450 København SV
- H.C. Ørstedsvej 25-27, 1879 Frederiksberg C
- Godthåbsvej 144, 2000 Frederiksberg C
- Kongevejen 205, 2830 Virum
For yderligere information kontakt venligst:
Per Brinch, Statoil Fuel & Retail A/S, tlf. 33 42 42 27
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51
Circle K
Statoil er en førende leverandør af olieprodukter og leverer i dag en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug til opvarmning og transport. Selskabet driver over 230 bemandede benzinstationer i Danmark foruden omkring 60 automatanlæg under varemærket 1-2-3.
Statoil i Danmark indgår i Statoil Fuel & Retail koncernen, der har hovedkontor i Oslo og er en førende leverandør af brændstof til transport med over 100 års virke i detailhandelsbranchen.
Statoil Fuel & Retail har et udstrakt netværk af stationer i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland med 2.300 stationer, dels full-service stationer (bemandede stationer med brændstof og butik) og dels ubemandede automatanlæg. Over 17.000 ansatte arbejder på stationerne i Europa, og omkring 2.000 personer er beskæftiget på koncernens og de enkelte landes hovedkontorer og terminaler. Statoil Fuel & Retails øvrige produkter omfatter olie, diesel og fuel til opvarmning og industri, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. I Europa driver Statoil Fuel & Retail 12 olieterminaler, 50 depoter og cirka 400 tankbiler i otte lande; leverer flybrændstof i 85 lufthavne i ti lande og producerer 750 forskellige smøreolieprodukter, der sælges i 20 lande. Se også www.statoilfuelretail.com
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K og Mødrehjælpen etablerer nyt samarbejde: Vil hjælpe flere børn fra udsatte familier med at kunne holde fødselsdag med vennerne20.11.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Danmark lever knap 50.000 børn i fattigdom, og mange af dem har ikke mulighed for at fejre fødselsdag med deres venner. Det vil Circle K og Mødrehjælpen nu gøre noget ved. Som første skridt i et nyt partnerskab sætter de gang i en landsdækkende indsamlingskampagne, der skal sikre, at flere børn får mulighed for at holde en rigtig fødselsdag med kage, gaver og venner omkring sig.
Circle K leverer solidt resultat24.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af et vigende brændstofmarked og markedsudfordringer leverer Circle K et solidt resultat. Resultatet danner grundlag for fortsatte investeringer på over 2 milliarder kroner i grøn omstilling og lynladere til elbiler frem mod 2030. Samtidig vil Circle K styrke butikkernes rolle i det samlede tilbud til danskerne.
Oplev årets el-lastbil hos Circle K11.9.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Transportbranchen står foran en elektrisk omstilling, og interessen for el-lastbiler vokser hurtigt. Som led i en danmarksturné præsenteres Mercedes-Benz eActros 600, kåret til Årets internationale lastbil 2025, ved to eksklusive arrangementer hos Circle K i Horsens og Odense henholdsvis den 17. og 18. september.
Elbilister får adgang til næsten 5.000 ladepladser i hele Danmark1.9.2025 13:38:47 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. september bliver det markant nemmere for elbilister at lade bilen på farten. Circle K og E.ON Drive Infrastructure har netop indgået et samarbejde, der giver Circle Ks kunder adgang til begge selskabers ladepladser med Circle Ks Charge-app.
Elbilister får adgang til Berlingske14.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Circle K gør det endnu mere attraktivt at lade elbilen på farten. Som det første brændstofselskab i Danmark tilbyder Circle K – i samarbejde med Berlingske – adgang til nyheder og kvalitetsindhold til nul kroner, mens bilen lader op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum