BASALT tester videre og åbner i nye byer
24.3.2023 08:35:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Danskerne har siden oktober 2022 lært Danmarks nyeste og billigste dagligvarekæde at kende. Med BASALT, som dokumenteret i flere pristjek er langt billigere end discount, har kunderne fået et endnu billigere indkøbsalternativ.
Nu, fem måneder efter første butiksåbning, er det tid til at gøre status på konceptet. Selvom danskerne har taget godt imod det nye, billigere indkøbsalternativ, er det tydeligt, at det fortsat kræver tilvænning at handle på en helt ny måde. For med faste lave priser uden tilbud og ingen kølede varer kræver det en ekstra indkøbstur for at fylde kurven helt.
- Selvom BASALT blev til på rekordtid, var vi bevidste om, at konceptet skal testes af i forskellige byer og boligområder, og lokalt ser vi stor forskel på, hvordan vores butikker klarer sig. Vi har oplevet enormt stor nysgerrighed på BASALT på alle adresser og får stadig et væld af forespørgsler på, om vi ikke åbner i flere byer - og det gør vi, siger Henrik Nielsen, kædechef for BASALT.
I løbet af de næste måneder slår BASALT dørene op i fire nye byer. Den første i Fredericia på Vejlevej 18 den 10. maj, mens der snart sættes adresse på de næste tre. BASALT-testen fortsætter året ud, hvor der vil blive truffet en endelig beslutning om BASALT.
- Danskerne søger i historisk omfang mod discount og billigere dagligvarer. BASALT går under discountpriser, og det er rigtig mange blevet glade for i en tid, hvor husholdningsbudgetterne er udfordrede. Vi skal udvikle videre, afprøve nye koncepter i nye områder og fortsat kigge efter interessante adresser, siger Henrik Nielsen.
BASALT adskiller sig markant fra en gængs dagligvarebutik ved et smalt udvalg bestående af de mest basale dagligvarer uden mængderabatter eller tilbud – kun faste lave priser takket være et smallere sortiment, minimalt energiforbrug og lave driftsomkostninger.
Justerer i butiksnettet
Mens Fredericia og tre andre byer kan glæde sig over at have BASALT indenfor bygrænsen, vender Netto tilbage i Brønshøj og Hellerup i de nuværende BASALT-lokaler, mens butikken i Østergade i Silkeborg lukker helt og genåbnes dermed ikke som Netto.
- Vi har fået det optimale ud af at teste BASALT i de tre byer, hvor vi er blevet klogere på kundernes indkøbsmønstre og har kunnet sammenligne på tværs af landsdele. Nu prøver vi Fredericia og tre andre byer, hvor vi blandt andet vil banke prisen endnu længere i bund på en række mærkevarer. Derudover planlægger vi også at hive udvalgte frostvarer ind, siger Henrik Nielsen.
I løbet af efteråret 2022 blev BASALT i uafhængige pristjek af blandt andet BT og Ekstrabladet sammenlignet med Danmarks største discountkæder, og her holdt BASALT sit løfte om at være gennemsnitligt 15 % billigere.
BASALT vil snart have 11 butikker på landsplan, som fordeler sig på følgende adresser:
Eksisterende
Kastrup, Amagerlandevej
Helsingør, Prøvestenscentret
Aarhus, Viby Ringvej
Odense, Bilkabyen
Hjørring, Bispensgade
Glostrup, Hovedvejen
Næstved, Toldbodgade
Nye butikker
Fredericia, Vejlevej åbner i maj.
Tre andre butikker åbner i foråret, adresser offentliggøres senere
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

