Finans Danmark

Finans Danmark: Vigtigt fokus på fornyelse af landdistrikterne i finanslovsforslaget

Del

Regeringen har i dag fremlagt deres forslag til finanslov for 2023. I forslaget afsættes der 100 mio. kr. til Landsbypuljen, der kan søges af 56 kommuner til bl.a. nedrivning af faldefærdige ejendomme. Puljen er med for at skabe områdefornyelse og derigennem gøre det mere attraktivt at bo i landdistrikterne. Men der er også behov for en særlig indsats på at gøre boliger i landdistrikterne mere energieffektive, mener Finans Danmark.

Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. til landsbypuljen i 2023. Det er midler, der kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land, f.eks. til nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger samt til områdefornyelse. Finans Danmark har for nylig sammen med Landdistrikternes Fællesråd i et fælles energiudspil ”Grønnere boliger i landdistrikterne” netop sat fokus på midler til bl.a. nedrivning via Landsbypuljen.

”Der er stadig alt for mange faldefærdige huse i landdistrikterne. De skæmmer landskabet, er ikke bæredygtige og gør det fortsat svært at fastholde og tiltrække nye tilflyttere. Og det sidste er netop en betingelse for vækst og udvikling. Derfor er regeringens fokus på fortsat at afsætte midler til at forskønne og udvikle mindre byer i landdistrikterne positivt,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, og fortsætter:

”Men puljen, der bl.a. kan bruges til nedrivning, kan selvfølgelig ikke stå alene. En af de vigtigste indsatser i landdistrikterne er at få gang i energirenovering, så vi løbende får vedligeholdt bygningerne – og hjulpet den bæredygtige omstilling samtidig. Der et stort grønt potentiale i at bringe de eksisterende bygninger i bedre energimæssig stand og nedbringe deres klimaaftryk. Det gælder især i landdistrikterne, hvor over 40 pct. af boligerne er i energimæssigt dårlig stand, og hvor potentialet for CO2-reduktioner er særligt højt. I landdistrikterne har boligejerne heller ikke altid adgang til grønne energiformer som f.eks. fjernvarme, og derfor er der behov for en ekstra indsats.”

13 konkrete forslag

Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd har i januar måned fremlagt 13 konkrete forslag, der baner vejen for grønnere boliger i landdistrikterne og en grønnere fremtid. Blandt forslagene er indførelsen af et grønt håndværkerfradrag til energibesparende håndværksydelser i landdistrikterne, flere midler til nedrivning af faldefærdige huse og grønne screeninger af huse uden fjernvarme. Ud over at give mere bæredygtige boliger og bidrage til den grønne omstilling, gør det også en forskel i kampen om at gøre Danmark uafhængig af russisk olie og gas.

”De konkrete forslag kan bidrage til at gøre boligerne i landdistrikterne mere energieffektive og baner vejen mod en grønnere fremtid. Men det kræver politisk vilje, så vi håber, at Folketinget er klar til at følge op,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Læs de 13 konkrete forslag

Finans Danmark

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.

www.finansdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Trods tårnhøj inflation og røde markeder: Rekordfå unge investorer stoppede med at investere i kriseåret 20223.5.2024 08:04:51 CEST | Pressemeddelelse

Med tårnhøj inflation og stigende renter var 2022 et økonomisk hårdt år for mange danskere. Alligevel var det rekordfå af de 18-29-årige investorer, som stoppede med at investere i 2022. Samtidig var de unge investorers vedholdenhed med til at sikre, at antallet af voksne investorer voksede til 1.400.000. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark.

Stærke regnskaber i 2023 overstråler flere års udfordringer med indtjeningen i bankerne2.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den danske banksektor opnåede en høj indtjening i 2023, som dog kun bringer den op på niveau med det øvrige danske erhvervsliv i forhold til at levere afkast til ejerne. De flotte regnskaber for 2023 kommer efter en årrække med så lav indtjening, at den har ligget under IMF’s pejlemærke for en sund banksektor. Det er konklusionen i en ny analyse fra Finans Danmark, der også viser, at hvis tabene på udlån havde været på normalt niveau, ville bankernes afkast til ejerne heller ikke i 2023 have nået pejlemærket.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye