Trist konkurs på friplejehjem er nummer 60 på ældreområdet
24.3.2023 06:00:00 CET | FOA | Pressemeddelelse

Fonden Mariehjemmene sendte onsdag en pressemeddelelse ud med meldingen om, at Meta Mariehjemmet er erklæret konkurs. Ifølge virksomheden bor 38 beboere på friplejehjemmet i Gadbjerg i Vejle Kommune.
”Det er dybt tragisk, når virksomheder på velfærdsområdet på denne måde må kaste håndklædet i ringen. Hver gang rammes borgere, pårørende og de ansatte af en kæmpe usikkerhed om fremtiden. Det er ekstra tragisk, når det handler om ældre, som fortjener og behøver en god og stabil tid sidst i livet,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.
Ifølge Erhvervsstyrelsen er der 64 ansatte på Meta Mariehjemmet, som er en del af Fonden Mariehjemmene. Vejle Kommune oplyser, at der er iværksat nødberedskab og har overtaget ansvaret for at sikre de ældre den nødvendige pleje og omsorg.
”Som medarbejder er det enormt utrygt fra den ene dag til den anden at miste sin vante arbejdsgiver og i nogle tilfælde betyder konkurser, at kommunens medarbejdere må tage en ekstra tørn i nødberedskabet oven i et i forvejen presset arbejdsliv,” siger han.
FOA Trekanten er i kontakt med de ansatte på Meta Mariehjemmet og med kurator for at finde den bedst mulige løsning for de ældre og medarbejderne på den utrygge situation.
Meta Mariehjemmet er den anden konkurs blandt friplejehjem på tre år – i 2020 måtte plejehjemmet Munke Mose i Odense opgive at drive plejehjemmet videre.
Konkursen er ifølge konkursindex.dk nummer 60 blandt private leverandører i ældreplejen.
”Heldigvis har vi i de sidste par år oplevet færre konkurser end eksempelvis i 2016-2017, hvor den ene konkurs tog den anden. Men hver gang rammer det de ældre og medarbejderne hårdt. Og for kommunen betyder konkurserne, at de på kort tid skal stille nødberedskab med store udgifter som følge,” siger Thomas Enghausen.
Han håber, at regeringen tager erfaringerne med fra både Meta Mariehjemmet og de foregående 59 konkurser, når de, som bebudet i regeringsgrundlaget, ser en fremtid for sig med flere private velfærdstilbud.
”Hver konkurs på det her område understreger forskellen på at drive velfærdstilbud i det offentlige system, hvor man kan sætte ind og omfordele ressourcerne til at få et kommunalt plejecenter på ret kurs igen, og på det private marked, hvor en aktør er afhængig af at der er et plus på balancen i regnskabet. Det vil måske for politikere og interessenter med markedsbriller på virke som ulige konkurrence, men der er en grund til, at vores velfærdssystem er bygget op om offentlige tilbud med en indbygget stabilitet i hjælpen.”
”Det er vigtigt, at politikerne er klare over, for hvis skyld og til hvilken pris, man vil sikre flere valgmuligheder og dermed flere private aktører på velfærdsområdet. Det er lige så vigtigt, at man skaber rammerne for, at eventuelle konkurser kan håndteres så gnidningsfrit som muligt for de ældre, medarbejderne og kommunerne,” siger Thomas Enghausen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
FOA-formand: Godt forlig i regionerne med reallønsfremgang og mere fleksibilitet2.3.2026 18:10:27 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig for de regionalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib er meget tilfreds med resultatet, der giver reallønsfremgang, en fritvalgsordning og styrkede vilkår for børnefamilier.
FOA-formand: Vi lander et stærkt forlig for de ansatte i kommunerne25.2.2026 18:03:21 CET | Pressemeddelelse
Efter langstrakte forhandlinger er der onsdag indgået forlig for de kommunalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib kalder det et stærkt forlig, og fremhæver blandt andet reallønsfremgang, fritvalg og bedre vilkår for børnefamilier.
FOA: 2035-planen sikrer ikke vores velfærd i fremtiden24.2.2026 11:15:36 CET | Pressemeddelelse
I regeringens 2035-plan følger pengene til velfærden ikke med velstandsudviklingen i samfundet - i modsætning til regeringens hidtidige linje. Det er en fejl, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

