Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi bliver tilpasset og omorganiseret
Medarbejderne i Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) er i dag blevet orienteret om, at der med virkning fra 1. april bliver gennemført en større organisationsændring og ressourcemæssig tilpasning.
”Vi har utrolig meget god it, der mangler bedre implementering og tilpasning til lokale arbejdsgange, førend det giver en optimal hjælp ude på afdelingerne. Samtidig skal vi også i vores center bidrage til den samlede prioritering af sundhedsvæsenet. Derfor ændrer vi strategisk fokus og omorganiserer af vores center. Når muligheden for at investere i nyt er begrænset, så er det der, vi lægger vores kræfter,” siger konstitueret direktør for CIMT, Mette Harbo.
Digitalisering fortsat høj prioritet
CIMT’s omorganisering og tilpasning skal ikke ses om udtryk for, at digitalisering ikke længere er en prioritet for Region Hovedstaden og hospitalerne. Tværtimod.
”Vores ambitioner er fortsat høje på digitaliseringsområdet, og CIMT skal i fremtiden sikre et endnu stærkere samarbejde med hospitalerne og få større sammenhæng, effektivt og fleksibelt i rollen som hospitalernes partner. Men vægtningen i det arbejde CIMT udfører, skal fokuseres til færre, men større områder indenfor digitalisering drevet med afsæt i de strategiske prioriteringer vi har, herunder mangel på arbejdskraft på hospitalerne,” siger regionsdirektør Jens Gordon Clausen.
Sundhedsplatformen har nye behov
Det nye strategiske fokus er også et udtryk for, at hospitalerne i mindre grad efterspørger ny udvikling i SP, men mere støtte til den gode ibrugtagning.
”Vi tilpasser organisationen, så hospitalerne får én indgang til CIMT. Sundhedsplatformen er et langt bedre sted nu end de første svære år, og understøtter effektivt det samlede digitale patientforløb. Særligt koblingen til patienter og pårørende med MinSP har flyttet os et helt andet og bedre sted hen med 250.000 aktive patienter i MinSP hver måned,” fortæller Mette Harbo.
Frigiver midler til Region Hovedstadens samlede økonomi
Omorganiseringen og tilpasningen betyder også, at der bliver frigivet midler, som nu kommer retur til Region Hovedstadens samlede budget:
”I CIMT tager vi det fælles regionale ansvar på os. Med omorganiseringen i CIMT, vil der blive frigivet midler, som kan prioriteres til særlige udfordringer i sundhedsvæsnet og langsigtede investeringer i regionen,” siger Mette Harbo.
Færre medarbejdere i CIMT
Den ændrede organisation i CIMT betyder en ressourcemæssig tilpasning på op til 150 medarbejdere, som berører både ledere og medarbejdere.
”Jeg er rigtig ked af det på vegne af de medarbejdere, som de kommende tilpasninger kommer til at berøre. Som ledelse i CIMT vil vi gøre vores for at sikre en så ordentlig proces som muligt, og det ligger mig meget på sinde, at vi gør, hvad vi kan for at omplacere de medarbejdere, som bliver ramt af tilpasningerne. Derfor har vi blandt andet indgået et strategisk partnerskab med Region Sjælland og Københavns Kommune omkring jobmatch muligheder, ligesom der også via Region H match kan afsøges muligheder for omplaceringer indenfor regionen,” siger Mette Harbo.
Mette Harbo kvitterer samtidig for et konstruktivt samarbejde med de faglige organisationer undervejs i processen.
For yderligere oplysninger
- Konstitueret direktør Mette Harbo via Region Hovedstadens pressevagt på tlf. 7020 9588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
Kendte buslinjer begynder at køre om natten i weekenden27.6.2025 10:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 29. juni begynder tre af Region Hovedstadens passagertunge S-buslinjer 200S, 400S og 500S at køre om natten i weekenden. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for borgerne at tage bussen hjem – også om natten.
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
Lindring af døende skal løftes i Nordsjælland17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsklynge Nord har netop besluttet at give 2,2 mio. kroner til et løft af sundhedspersonalets kompetencer i forbindelse med basal palliation. Midlerne gives til kursusforløb for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på tværs af sundhedsvæsnet i Nordsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum