Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi på vej mod en blød landing
Dansk økonomi står med et stærkt udgangspunkt. Der har været kraftig fremgang i den økonomiske aktivitet efter coronapandemien, beskæftigelsen har aldrig været højere end nu, og presset på arbejdsmarkedet er fortsat stort.
Høj inflation og rentestigninger ventes imidlertid at trække fart ud af økonomien i år og næste år. I Økonomisk Redegørelse, marts 2023 skønnes BNP at vokse beskedent med 0,2 pct. i år og tiltage moderat med 1,5 pct. i 2024, i takt med at inflationen falder.
Økonomiminister og fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, siger:
”Dansk økonomi står stærkt trods svære tider med stor usikkerhed. Det skyldes blandt andet årtiers reformer, som er gennemført af ansvarlige regeringer fra begge sider af Folketinget. Reformerne har været med til at sikre, at vi i dag har en sund og robust økonomi, som er godt rustet til at stå imod en periode med svagere vækst. Reformer er også vejen til at styrke Danmark og dansk økonomi i de kommende år, hvor vi har vigtige prioriteter i forhold til Danmarks forsvar, skat, grøn omstilling og velfærd.”
Vurderingen i Økonomisk Redegørelse, marts 2023 er, at en opbremsning af dansk økonomi er undervejs. På arbejdsmarkedet er der flere tegn på, at der er ved at ske en vending. Beskæftigelsen ventes således samlet set at falde med 28.000 personer fra 2022 til 2024.
Udsigten til en periode med svagere vækst sker fra et højt aktivitetsniveau, og selv med den ventede afdæmpning må der regnes med et vist kapacitetspres i økonomien og et forholdsvist stramt arbejdsmarked også i de kommende år.
Der er således ikke udsigt til et stort tilbageslag i dansk økonomi, blandt andet fordi danske virksomheder har vist sig omstillingsparate og konkurrencedygtige trods modvind fra udlandet.
Økonomisk Redegørelse kan findes på Økonomiministeriets hjemmeside: oem.dk
Kontakter
PressehenvendelserFor yderligere information, kontakt pressetelefonen på tlf. 23 61 64 86 (modtager ikke SMS).
oem.dkBilleder

Links
Information om Økonomiministeriet
Følg pressemeddelelser fra Økonomiministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økonomiministeriet
Økonomiminister Stephanie Lose inviterer til pressemøde om Økonomisk Redegørelse27.8.2025 12:00:29 CEST | Presseinvitation
Økonomiminister Stephanie Lose inviterer til pressemøde fredag den 29. august kl. 9. Her vil ministeren præsentere regeringens Økonomiske Redegørelse. Pressemødet vil foregå i Økonomiministeriet, Ved Stranden 8, 1061, København K. Der er adgang for pressen fra kl. 8.30. Tilmelding til pressemødet er nødvendig og skal ske ved mail til laan@oem.dk. Journalister skal kunne fremvise gyldigt pressekort ved ankomst.
Økonomiministeren er i Sydafrika for at deltage i G20-møder for finansministre og centralbankchefer fra verdens største økonomier16.7.2025 15:15:57 CEST | Pressemeddelelse
Stephanie Lose deltager torsdag og fredag i G20 i Sydafrika, hvor hun som formand for EU’s økonomi- og finansministre repræsenterer EU sammen med Kommissionen og ECB. Økonomiministeren skal på G20-møderne drøfte den globale økonomiske situation med de største økonomier i verden. Hun mødes desuden bilateralt med flere vigtige samarbejdslande for Danmark.
Danish Minister for Economic Affairs Stephanie Lose becomes president of the EU’s Economy and Finance Ministers1.7.2025 05:45:00 CEST | Press release
Minister for Economic Affairs Stephanie Lose is now president of the EU’s Economic and Financial Affairs Council (ECOFIN), as Denmark has taken over the EU presidency on 1 July and for the remainder of 2025. The Danish presidency's priorities for the ECOFIN Council are Europe's defence and security as well as Europe's competitiveness.
Stephanie Lose bliver formand for EU-landenes økonomi- og finansministre1.7.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiminister Stephanie Lose bliver formand for EU-landenes økonomi- og finansministre (ECOFIN), når Danmark overtager EU-formandskabet d. 1. juli og resten af 2025. Det danske formandskabs prioriteter for ECOFIN er 'Europas forsvar og sikkerhed' samt 'Europas konkurrenceevne'.
Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi er rustet til at stå imod turbulens i verdensøkonomien20.5.2025 11:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Udsigterne for verdensøkonomien er i udpræget grad påvirket af handelskonflikten mellem USA og resten af verden, som gør det svært at spå om udviklingen i de kommende år. Også herhjemme vil toldforhøjelserne få mærkbare konsekvenser, selvom dansk økonomi står godt. Det er vurderingen i Økonomisk Redegørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum