Sommerens bragende sol og de høje temperaturer har fået Circle K’s kunder til at tørste efter iskold kaffe og smoothies.

Så det har været en varm fornøjelse at bevæge sig rundt i landet, hvad enten man er i bil, på cykel eller på gåben. Der har været behov for væske og noget at køle sig ned på, når man har været på farten. Det har de i høj grad mærket hos landets mange Circle K butikker denne sommer.
”Vi har oplevet et sandt salgsboom – især salget af iskaffe og smoothies har aldrig været større. Selv om vi selv er helt vilde med dem, så må vi tilskrive den danske sommer en stor del af det salgsboom, vi har oplevet. F.eks. lancerede vi vores nye iskaffe lige op til sommerferien, og den har oversteget vores vildeste forventninger. Hele 50% mere iskaffe er langet over disken set i forhold til, hvad vi havde turdet håbe på, fortæller Ann Kirstine Havsteen, marketing- og kommunikationsdirektør i Circle K.
Mere at vælge imellem til folk på farten
En gang forbandt mange mad fra tankstationer med en tyk lugt af friture, svedne pølser og daggammel kaffe. Sådan er virkeligheden langt fra i dag. Efterspørgslen efter et sundere alternativ vokser støt ligesom en af de nyeste trends med kødløse dage medvirker til, at vegetariske retter bliver efterspurgt af en større gruppe mennesker, som ikke nødvendigvis er heltidsvegetarer, men hvor bevæggrundene i stedet er klima og sundhed.
”Vi har stadig pølser og franske hotdogs, og det bliver vi ved med at have. Vi vil gerne tilbyde vores kunder et varieret udvalg af mad og frem for alt skal råvarerne og kvaliteten være god på alle varer. For nylig har vi indgået et samarbejde med Maaltidet, som vi blandt andet har udviklet en række salater sammen med. I pipelinen har vi f.eks. også en vegetar burger. Den er vi spændt på, hvordan kunderne kommer til at tage imod, da de fleste nok ikke lige forbinder en servicestation og en vegetarburger med hinanden” fortæller Ann Kirstine Havsteen.
Fakta:
- Iskaffe blev lanceret i juni måned og salget ligger 50% over forventning.
- Der er solgt mere end dobbelt så mange smoothies i forhold til sidste år.
- Is (styksalg) er eksploderet og salget er steget med 145% i forhold til sidste år.
- Bilvask. Vejret påvirker i den grad også lysten til at vaske bil. Alene i juli måned blev der vasket 75% mere end i juli måned 2017, som var en våd og kold sommermåned
For yderligere information til pressemeddelelsen kontakt venligst:
Ann Kirstine Havsteen, marketing- og kommunikationsdirektør, Circle K
Tlf: 3342 4088, e-mail: annkirstine.havsteen@circlekeurope.com
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51
Billeder

Information om Circle K
Circle K Danmark er en af landets førende brændstofleverandører med over 100 års virke i detailhandelsbranchen.
I 2016 skiftede Statoil navn til Circle K, og der findes i dag 244 Circle K servicestationer i Danmarkmed tilhørende butik, hvoraf mange har døgnåbent. Circle K er ejet af det canadiske selskab Alimentation Couche-Tard.Circle K's øvrige services omfatter bl.a. fyringsolie og diesel til opvarmning og industri.
Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Nordamerika.
Læs mere om Circle K på www.circlek.dk
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Elbilister får adgang til Berlingske14.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Circle K gør det endnu mere attraktivt at lade elbilen på farten. Som det første brændstofselskab i Danmark tilbyder Circle K – i samarbejde med Berlingske – adgang til nyheder og kvalitetsindhold til nul kroner, mens bilen lader op.
Nordjyderne strømmer mod elbiler: Interessen er fordoblet på to år8.7.2025 10:23:27 CEST | Pressemeddelelse
Flere nordjyder end nogensinde har en elbil i kikkerten. En ny landsdækkende undersøgelse, som YouGov har foretaget for Circle K, viser, at 29 procent af nordjyderne overvejer at købe en elbil i 2025. Det er næsten en fordobling siden 2023 – og betydeligt over landsgennemsnittet på 25 procent.
Prisudvikling gør biobrændstoffet HVO attraktiv i den grønne omstilling af den tunge transport18.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det CO2-reducerende biobrændstof HVO er ikke et nyt fænomen på brændstof-markedet, men den seneste prisudvikling gør det nu langt mere attraktivt i den grønne omstilling i praksis. Med en prisforskel på kun 1,51 kr./literen bliver HVO et reelt grønt alternativ i transportsektoren, lyder det fra Circle K.
Elbilen tager førersædet – flere end nogensinde vil skifte til el4.6.2025 09:57:07 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne vender ryggen til benzin og diesel og drømmer i stigende grad om at sætte strøm til bilen. En ny landsdækkende undersøgelse foretaget af YouGov for Circle K viser, at hver fjerde dansker overvejer at anskaffe sig en elbil i 2025. Det er en markant stigning fra 2023, hvor det kun gjaldt 16 procent.
Circle K og Too Good To Go udvider samarbejdet og fejrer vigtig milepæl26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Circle K har i samarbejde med Too Good To Go sikret, at mere end 350.000 poser med overskudsmad har fået nyt liv blandt danskerne – til glæde for kunderne og miljøet. Det svarer til en besparelse på over 945.000 kg CO2e – eller udledningen fra 164 flyture rundt om jorden. For at reducere madspild globalt udvides succesen nu til flere lande, så det bl.a. dækker Danmark, USA, Canada og senest Holland, Tyskland og Belgien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum