Største reklamekampagne nogensinde!
I forbindelse med det store europæiske brandskifte fra Statoil til Circle K, lancerer selskabet sin største reklamekampagne nogensinde på tværs af Skandinavien. Medarbejderne spiller hovedrollerne i kampagnen og fortæller historien på TV, i trykte medier og på sociale medier.
Stjernerne i kampagnen er stationernes egne ansatte. Tilsammen har mere end 30 stationschefer og stationsansatte fra hele Skandinavien delt deres tanker, bekymringer og begejstringer omkring det nye brand foran kameraet.
Onsdag d. 4. maj åbner Danmarks første Circle K station i Hvidovre. Inden årsskiftet vil alle Statoil stationer i Danmark have skiftet til Circle K facade, og i løbet af 1 år er i alt ca. 1.000 stationer i Skandinavien rebranded.
Kampagnen har 2 budskaber: ”Vi ændrer os, men kun til det bedre” og ”Nyt navn, samme mennesker” og er udarbejdet i tæt samarbejde med reklamebureauet SMFB/Umwelt og mediebureauet Starcom. Kampagnen køres bredt i forskellige medier; TV, radio, sociale medier, outdoor og egne kanaler. Reklamekampagnen skal fortælle vores kunder om det nye brand, og hvad det kommer til at betyde for dem.
- Et brand som Circle K formes først og fremmest af medarbejderne. De er derfor de bedste talspersoner for det nye brand. Det er dem, der møder kunderne hver dag på stationerne. De har forståelse for kundernes skepsis mod ændringer, og de er positive overfor Circle K og tror på udviklingsmulighederne med det nye brand, siger Ann Kirstine Havsteen, Marketing- og Kommunikationsdirektør i Circle K Danmark.
- Lige før jul samlede vi de første stationsmedarbejdere fra Europa og Nordamerika i Tampa, USA og gjorde de indledende øvelser. Uden manuskript eller anden instruktion. Resultatet er derfor netop, at kampagnen fremstår ærlig og personlig, siger Ann Kirstine Havsteen. For de ansatte har det betydet rigtig meget at medvirke i kampagnen. De er stolte og glæder sig til at blive ”kendisser” tilføjer Ann Kirstine Havsteen.
Statoil er et kendt brand i Skandinavien og skiftet til Circle K betyder meget for mange. Kampagnen er vigtig, da den både skal informere om ændringerne og forsikre kunderne om, at de fortsat vil møde de samme mennesker og få den samme service på Circle K stationerne samt kan købe de samme produkter. I Danmark lever Statoil EXTRA f.eks. videre på samme betingelser – blot med et navneskifte til Circle K EXTRA Club, og det samme gør de frisksmurte sandwich, det nybagte brød og frisklavede hotdogs og burgere.
- Vi tager det bedste med os fra Statoil videre til Circle K. Det er essensen i kampagnen, slutter Ann Kirstine Havsteen.
Se en af vores film herunder:
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51
Information om Circle K
Statoil Fuel & Retail betjener ca. en million kunder på stationerne dagligt og har godt 2.300 stationer (full-service stationer og ubemandede anlæg) i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland. Derudover sælges olie, diesel og fuel til opvarmning og industri samt marinebrændstoffer, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. Med omkring 18.500 ansatte i Europa driver koncernen også 12 olieterminaler, cirka 400 tankbiler (via leverandører) og 38 depoter.
De danske aktiviteter består af mere end 215 bemandede servicestationer under varemærket Statoil, godt 145 automatstationer under varemærkerne 1-2-3 og INGO samt direkte salg af olieprodukter til transport, opvarmning andre industrielle formål.
Statoil Fuel & Retail AS et helejet datterselskab af Alimentation Couche-Tard Inc (Couche-Tard). Couche-Tard er en ledende convenience-kæde hjemmehørende i Canada bestående af cirka 8.100 butikker i Nordamerika og Europa, hvoraf circa 5.500 er servicestationer.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Elbilister får adgang til Berlingske14.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Circle K gør det endnu mere attraktivt at lade elbilen på farten. Som det første brændstofselskab i Danmark tilbyder Circle K – i samarbejde med Berlingske – adgang til nyheder og kvalitetsindhold til nul kroner, mens bilen lader op.
Nordjyderne strømmer mod elbiler: Interessen er fordoblet på to år8.7.2025 10:23:27 CEST | Pressemeddelelse
Flere nordjyder end nogensinde har en elbil i kikkerten. En ny landsdækkende undersøgelse, som YouGov har foretaget for Circle K, viser, at 29 procent af nordjyderne overvejer at købe en elbil i 2025. Det er næsten en fordobling siden 2023 – og betydeligt over landsgennemsnittet på 25 procent.
Prisudvikling gør biobrændstoffet HVO attraktiv i den grønne omstilling af den tunge transport18.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det CO2-reducerende biobrændstof HVO er ikke et nyt fænomen på brændstof-markedet, men den seneste prisudvikling gør det nu langt mere attraktivt i den grønne omstilling i praksis. Med en prisforskel på kun 1,51 kr./literen bliver HVO et reelt grønt alternativ i transportsektoren, lyder det fra Circle K.
Elbilen tager førersædet – flere end nogensinde vil skifte til el4.6.2025 09:57:07 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne vender ryggen til benzin og diesel og drømmer i stigende grad om at sætte strøm til bilen. En ny landsdækkende undersøgelse foretaget af YouGov for Circle K viser, at hver fjerde dansker overvejer at anskaffe sig en elbil i 2025. Det er en markant stigning fra 2023, hvor det kun gjaldt 16 procent.
Circle K og Too Good To Go udvider samarbejdet og fejrer vigtig milepæl26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Circle K har i samarbejde med Too Good To Go sikret, at mere end 350.000 poser med overskudsmad har fået nyt liv blandt danskerne – til glæde for kunderne og miljøet. Det svarer til en besparelse på over 945.000 kg CO2e – eller udledningen fra 164 flyture rundt om jorden. For at reducere madspild globalt udvides succesen nu til flere lande, så det bl.a. dækker Danmark, USA, Canada og senest Holland, Tyskland og Belgien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum