Lille overskud på Tønder Festival 2022
![Credit: Ard Jongsma](/data/images/00778/25bb8422-4d81-42b7-b4b5-9a6fa03364a2-w_720.jpg)
Modgangen har været til at mærke de senere år. Det gælder mange dele af kulturlivet, og det gælder bestemt også for Tønder Festival. Først kom COVID-19, alt blev lukket ned, og der blev ingen festival i 2020 og 2021. Dernæst udbrød der krig i Europa, som var medvirkende til massive prisstigninger på energi og alt muligt andet, en festival skal indkøbe for at fungere.
Festivalledelsen havde forudset, at det kunne blive svært at få regnskabet til at gå i plus for festivalen i 2022. Men heldigvis gik det bedre end frygtet. En solbeskinnet og yderst vellykket og velbesøgt Tønder Festival 2022 med en stemning helt i top bragte regnskabet på ret kurs.
Tønder Festival Forenings årsrapport for 2022 viser et overskud på 262.711 kr. Det betyder, at festivalforeningen kan udlodde 174.246 kr. til almennyttige formål, som kommer kultur- og musiklivet i Tønder Kommune til gode (se mere om formål i citat fra Tønder Festival Forenings vedtægter nedenfor). Samtidig viser årsrapporten, at Tønder Festival Forenings egenkapital er på 1.567.803 kr.
Tidligere år har overskud og udlodningsmidler været betydeligt højere. Eksempelvis kunne Tønder Festival Forening i 2020 udlodde 849.749 kr. til almennyttige formål som følge af overskuddet fra festivalen i 2019.
Fra vedtægterne i Tønder Festival Forening: “Tønder Festival Forenings formål er på almennyttigt grundlag at planlægge, udvikle og afholde Tønder Festival under medvirken af såvel professionelle som amatører inden for folkemusikken. Derudover har foreningen til formål at støtte initiativer, der tilgodeser uddannelse i eller udvikling af dansk og international folkemusik, børn og unges uddannelse i musik og kulturelle aktiviteter og arrangementer, fortrinsvis i Tønder Kommune.”
Mette Bossen Linnet, formand for Tønder Festival Forening, siger:
“Trods hårde odds er det lykkedes at få et lille overskud og dermed kunne dele lidt ud til fællesskabet. Det er vi som forening og festival meget glade for, for vi næres netop af fællesskab og frivillighedsånd. Der er stor forskel på, om du har vestenvinden i ryggen eller i ansigtet. Men Tønder Festival og folkemusikkens rødder stikker så dybt, at vi ikke sådan lige kan væltes omkuld. Vi står stærkt, og det gør vi i særdeleshed på grund af vores mange gode frivillige, som knokler, for at vi kan holde en fantastisk festival. Og i en tid, hvor det for foreninger bredt set har været svært at skaffe frivillige, meldte omkring 800 nye sig til at blive en del af vores fællesskab her i Tønder. Rigtig stor tak til alle vores frivillige, medarbejdere, sponsorer og støtter.”
Tønder Festival 2023 – indtil videre:
Sarah Jarosz (USA), Caleb Klauder & Reeb Willms Country Band with special guest vocalist Lukas Graham (USA, DK), David Ramirez (USA), Aoife O’Donovan (USA), Joachim Cooder (USA), Nickel Creek (USA), Allan Olsen (DK), Sierra Ferrell (USA),The Dead South (CAN), The Unthanks (ENG), David Ritschard (SE), Ariel Posen (CAN), Sorten Muld (DK), Frankie Gavin & De Dannan (IRL), Emily Scott Robinson, Alisa Amador & Violet Bell (USA), Lawrence Maxwell (CAN), Jeremy Dutcher (CAN), Buffalo Nichols (USA), Israel Nash (USA), The Local Honeys (USA), Adyn Townes (CAN), Ross Ainslie, Ali Hutton & Owen Sinclair (SCO), The Mary Wallopers (IRL), Lisa O’Neill (IRL), Leftover Salmon (USA), Aysanabee (CAN),Niteworks (SCO), Shane Smith & The Saints (USA), Hackensaw Boys (USA), Mec Lir (SCO), Gnoss (SCO), The Tarantino Twist Show (DK), Bjonko (DK), AySay (DK), William Torp (DK), Baby Did A Bad Thing (DK), FolkBALTICA Ensemblet (DK, D) OG MANGE FLERE
Tønder Festival 24. 25. 26. 27. august 2023
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder
![Credit: Ard Jongsma](/data/images/00778/25bb8422-4d81-42b7-b4b5-9a6fa03364a2-w_240.jpg)
Information om Tønder Festival
Tønder Festival er en unik festival med en klar profil, en stærk identitet og en atmosfære bygget op gennem fem årtier. Festivalen vokser år for år med frivillige, gæster, musikere og lokale, der alle har en ting til fælles: Kærligheden til det, der er gjort med omhu. Det særlige. Det ægte. I 2024 kan Tønder Festival fejre 50 års fødselsdag. Non profit siden 1974.
Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Sidste detaljer på plads i Tønder-programmet3.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om knap to måneder går det løs, og Tønder Festival har tilføjet blandt andet de populære Songwriters Circle-koncerter, syv danske navne under paraplyen Folk Spot 2024, et norsk og et irsk band samt Radio Mars med værterne Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe.
Pædagogstuderende sætter fut i familieuniverset1.7.2024 07:39:49 CEST | Pressemeddelelse
Godt nyt til børnene: Studerende fra pædagoguddannelsen i Tønder står for aktiviteter for børn og forældre i Tønder Festivals Familieunivers, som også får besøg af Hoppeline og Pernille kendt fra DR Minisjang
Europæisk kontor for mindretalsmusik i Tønder19.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival modtager 750.000 kr. fra de såkaldte Udlodningsmidler til at skabe fokus på musik fra mindretalskulturer.
Jubilæumskoncert på Tønder Festival med stjernespækket lineup5.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festivals 50-års jubilæum bliver fejret eftertrykkeligt torsdag aften med en særlig koncert. På scenen vil være blandt andre Jacob Dinesen, Poul Krebs, Jonah Blacksmith, Niels Hausgaard, Rikke Thomsen, Eleanor Shanley og Signe Svendsen.
Tønder Festival fuldender programmet28.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd jer til blandt andre Jim Lauderdale & The Game Changers, The Wood Brothers, Jeffrey Martin og Niels Hausgaard. Og så optræder Guldimund til den traditionsrige skolekoncert under festivalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum