Ramsløgens giftige fætter kan være livsfarlig
Ramsløgene er begyndt at titte frem i skovbunden, og det lokker mange ud i det fri for at plukke og blande den i pesto, olie og salater.
Men der er god grund til at være opmærksom, når du sanker – for side om side med ramsløgen gror den næsten identiske liljekonval, som kan give alvorlige forgiftninger.
Hvert år får Giftlinjen opkald fra danskere, som er bekymrede for, om de har sat ramsløg eller dens giftige dobbeltgængere til livs. Sidste år havde godt en håndfuld symptomer på forgiftning efter forveksling.
Kend den på blomsten
Risikoen for forveksling er især til stede, før liljekonvallen har sat sine hvide, klokkeformede blomster, som er nemme at skelne fra ramsløgens stjerneformede blomst. Til gengæld kan man nemt komme til at tage fejl af de grønne, aflange blade, som ligner hinanden i det tidlige forår, forklarer Henrik Dammand, kontorchef i Fødevarestyrelsen.
- Ramsløg bruges ofte i store mængder, og det kan være alvorligt, hvis man kommer til at bruge blade fra liljekonval i stedet for ramsløg. Det kan medføre opkast, diarré og påvirke hjerterytmen, og i værst fald være livsfarligt. I andre europæiske lande har vi set eksempler på, at forgiftning med liljekonval har haft dødelig udgang, siger Henrik Dammand.
Heldigvis er løsningen lige ved hånden. Ramsløg har en kraftig, hvidløgsagtig duft, som aktiveres, når du nulrer bladene. Liljekonval derimod afgiver ikke nogen duft.
Derfor lyder rådet fra kontorchef Henrik Dammand:
- Brug dine sanser, når du plukker ramsløg. Særligt inden de sætter blomst, hvor de ligner liljekonval til forveksling.
Udover liljekonval kan ramsløg også forveksles med planten høsttidløs, som også er giftig. Før høsttidløs sætter blomst, kan det være meget svært at skelne den fra ramsløg. Her kan du også tage nulre-tricket i brug, da høsttidløs ikke dufter af hvidløg.
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon på 22 84 48 34.
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Nu kan du få hestepas på mobilen10.4.2024 14:05:30 CEST | Nyhed
Fødevarestyrelsen har gjort det lettere for ryttere at vise hestepas
Viden og vejledning skal bremse voksende problem med norovirus, også kaldet roskildesyge9.4.2024 08:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Selvom norovirus er skyld i en meget væsentlig del af de fødevarebårne sygdomsudbrud, så er der fortsat usikkerhed om håndteringen af risici blandt køkkenchefer og medarbejdere. Det viser en kontrol- og vejledningskampagne, som Fødevarestyrelsen har gennemført i restauranter, køkkener og butikker, der leverer færdiglavet mad.
Er du klar til at blive katteejer?3.4.2024 13:48:00 CEST | Nyhed
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med flere danske organisationer udviklet webportalen ’Klar til kat’ med en række gode råd til katteejere og dig, der overvejer at blive det.
Forskere modtager 1,5 mio. kr. fra Danmarks 3R Center til metoder, der skal begrænse brug af forsøgsdyr14.3.2024 10:35:25 CET | Nyhed
Forskning i brug af kikkertkirurgi, kunstigt væv og AI-overvågning skal medvirke til at reducere brug af forsøgsdyr og lindre forsøgsdyrs smerte.
Fjerkræbesætninger på Sjælland og i Jylland er ramt af fugleinfluenza4.2.2024 15:10:07 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har søndag erklæret udbrud af fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sydvestsjælland samt en besætning med høns i Sønderjylland. Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen indleder søndag det store arbejde med at aflive i alt ca. 62.000 dyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum