Kongelig Sommerballet gæster Fredensborg Slotshave den 13. juni 2023

Traditionen tro rejser Det Kongelige Teater til sommer ud i landet med nogle af Danmarks bedste kunstnere og byder på gratis scenekunst i det fri. Sidste år kunne kommunens borgere og øvrige gæster nyde en aften med ’Opera i det fri’. I år er det tid til at snøre tåspidsskoene og lade sig betage af hvirvlende balletskørter, når Den Kongelige Ballet indtager scenen ved bredden af Esrum Sø tirsdag den 13. juni kl. 19.00-20.30.
Kongelig Sommerballet er gratis for publikum og ved forestillingen i Fredensborg Slotshave forventer man da også en stor tilstrømning af helt op imod 3.000 glade gæster.
Her kan både de helt garvede balletentusiaster, de små piger og drenge med balletdrømme og alle andre nysgerrige sjæle se frem til en aften med ballet under åben himmel. Der er garanti for at opleve uddrag fra nogle af de allerstørste og mest elskede balletter, mens man nyder sin medbragte madkurv og en magisk aften i kongelige omgivelser.
Arrangementet er støttet af Fredensborg Kommunes Kulturudvalg, og udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen glæder sig over, at den kongelige ballet endnu engang gæster kommunen:
”Det er en stor fornøjelse endnu engang at kunne byde velkommen til Det Kongelige Teater og deres sommerballet. Sidst vi havde fornøjelsen i 2019, blev vi nærmest løbet over ende af glade gæster, der gerne ville opleve sommerballetten. I år har vi plads til endnu flere gæster, og det er jo skønt. Vi i Kulturudvalget glæder os over, at så mange borgere får sig en kunstnerisk oplevelse af høj kvalitet, og at mange vælger at opleve balletten sammen med venner og familie – på tværs af generationer. Det er det kunsten kan – den samler folk, og det vil vi i Kulturudvalget gerne bakke op om.”
Det endelige program for Kongelig Sommerballet offentliggøres den18. maj og kan fra denne dato ses på www.oplevfredensborg.dk. Her kan man også finde information om parkeringsmuligheder og øvrige praktiske oplysninger. Det anbefales, at man tager offentlig transport, går eller cykler til sommerballetten.
Ved spørgsmål om Kongelig Sommerballet kontakt da Center for Kultur og Sundhed på kultur@fredensborg.dk
Praktiske oplysninger:
- Der vil ikke være opsatte stole - medbring selv enten tæppe eller stole
- Der udleveres gratis trykt program ved ankomst
- Kom også og oplev balletdansernes opvarmning på scenen, som starter 1 ½ time før forestillingen
- Forestillingen aflyses først i sidste øjeblik i tilfælde af dårligt vejr.
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Kom til gratis foredrag om modstandskampens kvinder, når vi fejrer Danmarks Befrielse7.4.2025 10:12:02 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget til en hyggelig aften, når vi traditionen tro fejrer Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag med journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, der fortæller om modstandskampens kvinder.
Nyt skræddersyet skoletilbud til skoletrætte elever skal øge trivslen13.3.2025 10:10:24 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolerne i Fredensborg Kommune opretter nu et særligt praksisorienteret tilbud til skoletrætte elever i 8. og 9. klasse. Initiativet er en del af byrådets 2030-plan for bedre trivsel
Den grønne trepart for Øresundskommunerne fik flyvende start12.3.2025 17:59:03 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at realisere Den grønne trepart er en kæmpe opgave, som skal løses meget hurtigt. Fredensborg Kommune har formandskabet og den 27. februar var kommunen vært ved det første møde.
Venskabsbyforum uddeler rejselegat til rejselystne unge i Fredensborg Kommune12.3.2025 14:39:25 CET | Pressemeddelelse
Agnes og Vigdis fra Nivå søgte Venskabsbyforums rejselegat i 2024 og fik en oplevelse for livet, da de rejste til Norge for at finde ro i naturen i kommunens venskabsby Nittedal. Nu kan unge under 25 år igen søge legatet til at rejse ud og besøge én af de 6 venskabsbyer i Norden, Tyskland og England. Ansøgningsfristen er den 21. april 2025
Flere af Trivselskommissionens anbefalinger er indført i Fredensborg Kommune5.3.2025 15:37:56 CET | Pressemeddelelse
I flere år har Fritidsbutikken i Fredensborg Kommune og foreningerne samarbejdet om at hjælpe børn og unge ind i fritids- og foreningslivet samt givet fritidspas til de familier, der ikke har råd til kontingenter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum