Danske Medier bifalder kulturministerens udmelding og tager ham på ordet: Der er brug for akut handling
22.3.2023 09:57:04 CET | Danske Medier | Pressemeddelelse
I flere år har Christiansborg lovet at frigive midler til de lokale ugeaviser rundt om i Danmark i form af den såkaldte ugeavispulje. Behovet for den lovede håndsrækning er meget stort, da usikkerhed på grund af krisetider rammer de lokalemedier, herunder ugeaviserne, særligt hårdt i formaf stigende priser og faldende annonceindtægteroveni i en omfattende digital omstilling.
Ifølge Danske Mediers adm. direktør Mads Brandstrup er lokalmedier helt afgørende demokratisk infrastruktur for borgerne i de mindre byer og landdistrikterne, der både oplyser, skaber debatter og bidrager til sammenhængskraften på tværs af landsdele. Men regional- og lokalmedier er særligt udsatte og følsomme overfor tidens udfordringer og ændringer i forretningsudviklingen. Derfor har brancheorganisationen arbejdet længe på at få politikerne til at frigøre midler til ugeaviserne.
Netop i dag fortæller kulturminister Jakob Engel-Schmidt i et interview med Avisen Danmark, at puljen nu er på vej, og at ugeaviserne derfor kan ånde lettet op. Konkret afsætter regeringen i finansloven for 2023 en pulje til ugeaviserne på 43,1 mio. kr. for at sikre den videre eksistens af lokalmedier i Danmark. Kulturministeren udtaler i Avisen Danmark:
“Det er vigtigt, at der findes lokalmedier i hele Danmark. De er med til at binde Danmark sammen og skabe et fællesskab om de vigtige historier fra dagligdagen i Danmark.”
Det er rigtig godt nyt for lokaljournalistik og nærdemokrati, mener Mads Brandstrup. Han understreger samtidig, at det haster med at få puljen ud og leve:
“Vi er meget glade for, at regeringen har lyttet til branchen og nu udviser reel handling ud fra løfterne. Der har alt for længe været behov for afklaring om den lovede håndsrækning til ugeaviserne,og det kan ikke gå hurtigt nok mednu at få midlerne ud på delokale ugeavisredaktioner. De har ventet i flere år og har akut brug for støtten, der skal styrke oplysning og demokratisk debat udenfor de store byer,” siger den adm. direktør.
“I samme ombæring vil vi igen opfordre regeringen til, at omlægningen af mediestøtten også gennemføres hurtigst muligt, så vi får skabt mere ro og stabilitet om rammerne for at drive private medier i Danmark.”
Information om Danske Medier
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Ny opgørelse: Lokalmedier er til stede i hele landet24.9.2026 13:43:10 CEST | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at Danske Mediers medlemmer tilsammen har en lokal journalistisk tilstedeværelse i 97 ud af 98 kommuner og når knap tre millioner mennesker på månedsbasis. Sammen med tidligere analyser af den danske nyhedsproduktion tegner det et billede af en bred geografisk dækning. Nu handler det om at sikre de strukturelle rammer for, at den kan fortsætte.
Ny analyse fra HBS Economics: Public service fortrænger i høj grad private nyhedsmedier10.9.2026 11:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny analyse fra HBS Economics kommer 9 ud af 10 nye brugere af public service-mediernes digitale nyhedstilbud fra private medier. Samtidig viser en markedssimulation, at det kommercielle onlinenyhedsmarked ville være 73 procent større, hvis de digitale public service-nyhedstilbud ikke var til stede.
Invitation til pressen: Analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HBS Economics præsenterer ny erhvervsøkonomisk analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked.
Googles AI-tjeneste sender ingen trafik videre til danske medier9.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier og DPCMO viser, at mens tiden brugt på AI-tjenester er steget med over 600 procent inden for en kort periode, sender Google AI Mode ingen trafik videre til medierne.
Dagspressens Fond støtter undersøgelse af avisjournalisters ytringsfrihed og uddeler 331.000 kroner26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger støtter Dagspressens Fond blandt andet en række projekter og initiativer, der giver ny viden om den journalistiske praksis i et medielandskab, som er i hastig forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
