SOM I HIMLEN er årets store musical på Det Kongelige Teater
21.3.2023 15:06:13 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

I november og december hvirvlede musicalen West Side Story over Operaens Store Scene og begejstrede mere end 55.000 publikummer. Nu præsenterer Det Kongelige Teater dette års musicalhit på Det Kongelige Teater, den hjertevarme og underholdende feel good-musical, Som i himlen.
Kæmpesuccesen Som i himlen har vundet publikums hjerter i hele Skandinavien, og nu kan hit-musicalen for første gang opleves i Danmark med et stjernespækket cast i en nyoversat dansk version. Carsten Svendsen kan opleves i hovedrollen som dirigenten Daniel, og blandt de øvrige medvirkende er Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Sicilia Gadborg Høegh og Cecilie Stenspil.
”Jeg kan næsten ikke vente med at få lov til at kaste mig i kødet på den her forestilling. Da jeg hørte musikken og læste manus, så tog det mig 14 dage, før jeg kunne synge den uden at tude. Den her historie handler om os mennesker helt ind i kernen, og om hvad det vil sige at elske – både sig selv men også andre mennesker.” - Carsten Svendsen
Historien er hentet fra Carin og Kay Pollaks berømte og prisbelønnede film, der fortæller, hvordan sang og musik skaber fællesskab mellem vidt forskellige mennesker, som mødes og synger af hjertens lyst.
Handlingen
Den internationalt berømte Daniel Daréus dirigerer i fine koncertsale og operahuse overalt i verden. Trods sin succes er han frustreret, for Daniel er en stor musiker, men tonedøv over for livet og kærligheden. Musikken og berømmelsen giver ham ikke længere samme glæde som førhen, og uden varsel får han pludselig under en koncert en blodprop, der næsten slår ham ihjel. Uden helt at vide hvorfor vender han herefter hjem til sin barndomsby, hvor han modvilligt overtager byens lille kirkekor og dets farverige skare af medlemmer.
Musikken
Komponisten Fredrik Kempe har til Som i himlen skabt iørefaldende musik fuld af populære sange og flotte korsatser, der akkompagneres af Det Kongelige Kapel.
”Det er en fuldstændig magisk forestilling, og musikken er eminent. Den rører så mange følelser i os, og jeg tror, at den kommer til at tale til rigtigt mange mennesker.” – Maria Lucia Heiberg Rosenberg
Som i himlen synges på dansk med danske overtekster til sangene.
I samarbejde med Malmö Opera.
Som i himlen opføres 18/11 – 28/12 2023 Operaen, Store Scene.
Se mere om Som i himlen HER
PRESSEMATERALE:
Pressebilleder kan downloades direkte her fra pressemeddelelsen.
Videoklip fra lanceringen kan downloades her: https://medie.kglteater.dk/Presse/main/thumbnailview/qsr=som%20i%20himlen
eller få den tilsendt ved at skrive til lope@kglteater.dk
FAKTA:
Dirigent: Lars Kvensler
Iscenesættelse og bearbejdelse: Edward af Sillén
Scenografi: Kim Witzel
Kostumedesign: Annsofi Nyberg
Lysdesign: Mikael Kratt
Koreografi: Per Magnus Andersson
Dansk oversættelse: Mads Æbelø
Gabriellas sang: Py Bäckman og Stefan Nilsson
Medvirkende:
Daniel: Carsten Svendsen
Lena: Sicilia Gadborg Høegh
Gabriella: Maria Lucia Heiberg Rosenberg
Inger: Cecilie Stenspil
Holmfrid: Lars Arvad
Tore: Mathias Hartmann Niclasen
Sine: Nicoline Siff Møller
m.fl.
Det Kongelige Kapel
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder






Links
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater opnår det bedste billetsalg i teatrets historie27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Publikum strømmer som aldrig før til Det Kongelige Teaters forestillinger. 545.243 tilskuere til teatrets egne forestillinger på egne scener, og samtidig er det lykkedes at øge antallet af turnéaktiviteter i hele landet.
Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard26.3.2026 10:23:52 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
New Rosenkavalier at the Royal Danish Opera24.3.2026 10:50:26 CET | Press release
The Royal Danish Opera’s Artistic Director, Elisabeth Linton, and Principal Conductor Marie Jacquot join forces to lead a new production of Richard Strauss’ opera Der Rosenkavalier.
'Dansen med Regitze' bliver til teater for første gang23.3.2026 10:19:17 CET | Pressemeddelelse
Maria Rossing og Nicolaj Kopernikus spiller ægteparret Regitze og Karl Aage i en intim forestilling om sorg og kærlighed. Martha Christensens roman Dansen med Regitze bliver for første gang iscenesat af Det Kongelige Teaters husinstruktør Anna Balslev på den intime scene Mellemgulvet i Skuespilhuset med urpremiere 11. april.
Onkel Vanja flytter til nutidens danske landbrugsland17.3.2026 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Nicolas Bro som onkel Vanja i Tjekhovs klassiker, der er flyttet til nutidens danske landbrugsland i Yana Ross' og skuespillernes bearbejdelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
