If Forsikring

Ny helbredsundersøgelse: Tre ud af fire danskere døjer med stress

Del
74 procent af danskerne oplever ifølge en ny undersøgelse negativ stress, og samtidig er vi det folkefærd i Norden, som i størst omfang oplever arbejdsrelateret stress. Tempoet bør ifølge førende arbejdsmarkedsforsker sænkes, og det vil også ske i fremtiden, spår han.
Tre ud af fire danskere døjer med stress, viser ny nordisk helbredsundersøgelse, udarbejdet af If Forsikring. (Foto: PR)
Tre ud af fire danskere døjer med stress, viser ny nordisk helbredsundersøgelse, udarbejdet af If Forsikring. (Foto: PR)


Har du søvnløse nætter, problemer med hukommelsen og koncentrationen eller mistet energien, kan det tyde på, at du er en af mange danskere, der døjer med stress. En ny nordisk helbredsundersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for If Forsikring, viser, at 74 procent af danskerne oplever negativ stress i forskellig grad. Hos hver tredje har stressperioden varet over et halvt år. Det er ifølge arbejdsmarkedsforsker og tidligere professor i offentlig forvaltning og tidligere direktør for det europæiske forskningsinstitut ETUI i Bruxelles Henning Jørgensen alvorligt, og vi bør sætte tempoet ned.

– Det er en meget høj andel, og det siger noget om et arbejdsmarked og nogle krav, som presser den enkelte. Forventningerne er, at man skal kunne klare det hele, og det kan man ikke. Det meget uheldigt for både den enkelte, for familien og for samfundets produktion, siger Henning Jørgensen, og pointerer:

– Der er for få pauser i hverdagens centrifuge, og for nogle ender det med, at det hele brænder sammen, og det kan tage halve og hele år, når man skal have bygget sig selv op igen. Vi bør snakke om, hvordan vi får tempoet ned.

To ud af tre af dem, der oplever negativ stress angiver dårlig søvn som et direkte symptom, mens både irritation og hukommelsestab angives af 54 procent.

Kombination af privatliv og arbejdsliv
Ser man nærmere på, hvad der udløser stress, angiver 17 procent af danskerne, at det er privatlivet, der gør dem stressede, 28 procent siger, at det er arbejdslivet, mens 47 procent siger, at det er kombinationen mellem arbejdsliv og privatliv. Ifølge undersøgelsen, der baserer sig på svar fra mere end 4000 respondenter i Norden, er Danmark det land i Norden, hvor flest oplever arbejdslivet som den primære årsag til stress. Danskerne er samtidig det folkefærd, der er mindst stressede i privatlivet, når vi sammenligner med vores nordiske naboer. I Finland er tallet 30 procent.

– Negativ stress opstår i forskellig grad i hvert af de nordiske lande, og variationerne kan skyldes kulturelle forskelle og forventninger, men også eksterne faktorer som landets økonomiske situation, følgerne af pandemien, adgang til sundhedspleje og børnepasning. Et positivt element ved arbejdsrelateret stress er, at dét kan vi gøre noget ved. Arbejdspladserne kan øge fokus på medarbejdernes trivsel og styrke forebyggende indsatser. Hvis alt stress skyldtes privatlivet, var det sværere at tilbyde rådgivning og hjælp, siger Kristina Ström Olsson, der er Nordisk sundhedsstrateg hos If Forsikring, og supplerer:

– At føle pres og stress over udfordringer er helt normalt. Hvis vi oplever at have tilstrækkelige ressourcer til at løse de udfordringer, vi står over for, kan kortvarig stress faktisk være positivt, og bidrage til en følelse af at mestre, vokse og udvikle sig. Vedvarende stress har på den anden side negative helbredseffekter og kan i værste fald føre til, at vores system går i stykker, at vi brænder ud. Hvis du er vidende om, hvad der giver dig energi, er det nemmere at prioritere aktiviteter, der lader dig positivt op, udover tilstrækkelig søvn og tid til at restituere.

Fællesskaberne vil atter komme i centrum
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen vurderer, at når så mange danskere lider af stress, så hænger det også sammen med et fokus på individuel succes, som over de seneste mange år kun er taget til.

– Gennem tre årtier har vi dyrket individet og gjort det til altings omdrejningspunkt – vi pisker os selv med, at vi skal være unikke og individuelle succeser, og det skaber en usund præstationskultur. Det ser jeg heldigvis som en tendens, der vil vende, så det bliver fællesskaberne, der kommer i centrum. Vi skal snakke om mennesker og ikke mennesket, og dermed letter vi presset fra den enkelte, siger Henning Jørgensen.

Hovedkonklusioner i helbredsundersøgelsen

  • 74 procent af den danske befolkning oplever negativ stress i varierende grad.
  • Befolkningen i region Hovedstaden er mere ramt end i landets øvrige regioner, svarende til 81 procent. Laveste andel er i region Sjælland med 67 procent.
  • 33 procent af danskerne har været ramt af negativ stress i en længere periode end seks måneder.
  • Det er primært kombinationen af arbejde og familieliv, der udløser negativ stress. Det oplever 47 procent.
  • De typiske følgereaktioner på negativ stress er: Dårlig søvn (68%), irritation (54%) og hukommelsestab (54%), men også koncentrationsproblemer (45%) og angst (30%) opstår hos mange. Der er relativt få (15%), der oplever smerter, som følge af negativ stress.
  • Negativ stress synes i højere grad at opstå blandt kvinder.
  • Alder ser også ud til at være afgørende for negativ stress. Negativ stress opstår i højere grad blandt personer under 45 år, især i den yngste aldersgruppe. Hele 92 % af de adspurgte under 30 år fortæller, at de har været udsat for negativ stress.
Kilde: Befolkningsundersøgelse foretaget af Kantar/Gallup for If Forsikring, den 20.-24. oktober blandt 1005 repræsentative danskere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Tre ud af fire danskere døjer med stress, viser ny nordisk helbredsundersøgelse, udarbejdet af If Forsikring. (Foto: PR)
Tre ud af fire danskere døjer med stress, viser ny nordisk helbredsundersøgelse, udarbejdet af If Forsikring. (Foto: PR)
Download
To ud af tre af dem, der oplever negativ stress angiver dårlig søvn som et direkte symptom, mens både irritation og hukommelsestab angives af 54 procent. (Foto: PR)
To ud af tre af dem, der oplever negativ stress angiver dårlig søvn som et direkte symptom, mens både irritation og hukommelsestab angives af 54 procent. (Foto: PR)
Download
Kristina Ström Olsson, Nordisk sundhedsstrateg hos If Forsikring. (Foto: If/PR)
Kristina Ström Olsson, Nordisk sundhedsstrateg hos If Forsikring. (Foto: If/PR)
Download

Links

Information om If Forsikring

If Forsikring
If Forsikring
Stamholmen 159
2650 Hvidovre

+45 70 12 12 12http://www.if.dk/

If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

Stor milepæl: Nu er Topdanmark en del af If1.7.2025 07:46:35 CEST | Pressemeddelelse

1. juli markerer en vigtig milepæl: Topdanmark er nu officielt en del af If, Nordens største forsikringsselskab. Med integrationen samles to stærke selskaber i én fælles nordisk struktur. Integrationen betyder ikke noget for kunders forsikringer og dækninger – de vil fortsat have de samme gode dækninger og services. Med integrationen bliver If Danmarks næststørste forsikringsselskab med en markedsandel på cirka 21 procent og en ledende position i flere segmenter – for eksempel inden for sundhedsforsikringer til erhvervskunder. ”Det er en stor milepæl, at integrationen af Topdanmark nu er gennemført. Vi står med et stærkere fundament end nogensinde for at hjælpe vores kunder. Vi ønsker at være til stede, når det virkelig gælder, og tilbyde stabile og pålidelige forsikringer, der skaber reel værdi i hverdagen – for privatpersoner, virksomheder og samfundet som helhed,” siger Morten Thorsrud, koncernchef i If. Forsikringskoncernen Sampo gennemførte i september 2024 et købstilbud på Topdan

Her er den vigtigste faktor, når danskerne vælger job – det er ikke lønposen30.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

En attraktiv lønpakke står højt på ønskelisten hos mange danskere, når de er på udkig efter et job. Flere faktorer er dog vigtigere end en høj løn, når danskerne skal pege på, hvad der gør en arbejdsgiver attraktiv, og højdespringeren er fleksibelt arbejde. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport udarbejdet af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. 58 procent af de 1.065 adspurgte danskere peger på fleksibelt arbejde som en faktor, der gør arbejdspladsen attraktiv. Kun 33 procent af de adspurgte danskere peger på ”høj løn”. ”Undersøgelsen understreger, at det ikke længere er nok at tilbyde høj løn og goder til sine ansatte. Som virksomhed skal man også være klar til at tilbyde fleksibilitet, hvis man vil tiltrække de dygtigste kandidater,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg i If. Kan give bagslag Fleksibelt arbejde kan blandt andet indebære, at medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemme eller uden for almindelig arbejdstid. Denne arbejdsform

If og Topdanmark: Det dækker din rejseforsikring ved hedebølge eller skovbrand25.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere sydeuropæiske lande er ramt af en hedebølge, netop som mange danskere gør sig klar til sommerferie. Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvordan er man dækket som forsikringskunde, hvis feriedestinationen rammes af ekstrem varme eller skovbrand? De senere år har særligt Sydeuropa oplevet gentagne hedebølger og naturbrande, og det har fået kunder hos If og Topdanmark til at henvende sig med spørgsmål om rejseforsikringens dækning. "Vi forstår godt, at det kan føles utrygt at rejse til et område ramt af skovbrand. Som udgangspunkt dækker afbestillingsforsikringen ikke i sådanne tilfælde. Men hvis myndigheder fraråder indrejse eller anbefaler evakuering på grund af naturkatastrofe, kan der være mulighed for dækning – forudsat at kunden har de rette dækninger,” siger Lama Chehade, skadeschef i Ifs danske forretning. Hvornår dækker afbestillingsforsikringen? Især forældre med små børn og ældre borgere har henvendt sig med et ønske om at gøre brug af afbestillingsforsikringen på grund af

Mange danskere arbejder, selvom de er syge: Kan bidrage til usund kultur16.6.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse

Hver anden dansker fortsætter med at arbejde, selvom de føler sig syge. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport gennemført blandt 1.065 danskere af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. “Man bør ikke arbejde, når man er syg. Arbejde under sygdom kan både have konsekvenser for den enkelte og arbejdspladsen, og derfor er det et problem, at så mange danskere arbejder trods sygdom,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. 51 procent af de adspurgte danskere svarer i undersøgelsen, at de arbejder, selvom de er syge. 24 procent tilkendegiver, at de møder fysisk op på arbejdspladsen under sygdom, mens 12 procent arbejder hjemmefra. 15 procent svarer, at det varierer, om de møder ind på arbejdspladsen eller arbejder hjemmefra under sygdom. Kun 39 procent vælger at lade arbejdet ligge, når de er syge, mens ti procent ikke svarer på, om de fortsætter med at arbejde under sygdom. "Man risikerer at smitte sine kolleger, hvis man tager på arbejde, når man

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye