Circle K og deres kunder donerer mere end 700.000 kr. til udsatte børn og unge

BørneKaffe er en ”you give, we give” kampagne til fordel for Børns Vilkår. Kunderne har givet 2,50 kroner ekstra for kaffe i en særlig BørneKaffe kop (et beløb som Circle K så har fordoblet) og/eller har doneret ved kassen. Kampagnen har i år udløst en donation på mere end 700.000 kr., som i dette fjerde år af samarbejdet går til Børns Vilkårs nye og vigtige rådgivningstilbud HØRT, der er målrettet unge i alderen 15-24 år.
”Unge har andre udfordringer end yngre børn, fordi de står over for valg og overgange i livet, som kan føles tunge at stå alene med – for eksempel valg af uddannelse, flytte hjemmefra og seksuel debut. Mange unge frygter konsekvenserne af at træde eller vælge forkert. HØRT er tænkt som de unges sted, hvor ingen spørgsmål er forbudte, for store eller for små, og vi er glade for, at Circle K og deres kunder har valgt at støtte op om netop dette vigtige initiativ,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
BørneKaffe-kampagnen er en del af et flerårigt samarbejde mellem Circle K og Børns Vilkår, som siden 2019 har indsamlet over fire millioner kroner ind til BørneTelefonen. Kampagnen har tidligere vundet Fundraising-prisen. Tidligere har donationerne gået til at udvide BørneTelefonens åbningstid, så den nu er døgnåben.
”Vi er meget glade og stolte over, at vores kunder bakker op om et så vigtigt formål som Børns Vilkår og HØRT. Vi kan se, mange af vores kunder vælger at lægge ekstra penge som donationer direkte til Børns Vilkår. Derudover har medarbejderne i vores butikker over hele landet været involveret i indsamlingen, så vi er stolte over engagementet hos både vores kunder og medarbejdere,” udtaler Kirsten Grumstrup, som er kommunikationschef for Circle K.
Fakta om BørneKaffe-kampagnen
- Hver solgte kop BørneKaffe i Circle K’s butikker har givet i alt 5 kroner til Børns Vilkår: 2,50 kr. fra kunden og 2,50 kr. fra Circle K.
- Kampagneperioden løb fra december 2021 – marts 2022 i alle Circle K’s 225 danske butikker.
- Der er blevet solgt mere end 100.000 kopper BørneKaffe i kampagneperioden og den samlede donation til Børns Vilkår er på lige over 700.000 kr.
- BørneKaffe har siden 2019 medført en samlet donation på over fire millioner kroner til Børnetelefonen hos Børns Vilkår.
Fakta om initiativet HØRT
- HØRT er et nyt rådgivningstilbud til unge i alderen 15-24 år, der oplever udfordringer og har brug for at blive hørt, forstået og accepteret. Med HØRT ønsker Børns Vilkår at sætte unges trivsel på dagsordenen og skabe et trygt rum, hvor unge kan få viden om deres rettigheder, være en del af et fællesskab og få følelsen af, at de ikke er alene.
- Hos HØRT kan unge få professionel rådgivning på en døgnåben chat, gruppechat og på sigt også via memo på telefonen. HØRT har også instagram-profilen @blivhort med videofortællinger fra unge, som har oplevet udfordringer i livet.
- I 2021 handlede mere end hver fjerde samtale på BørneTelefonen med unge i alderen 15-24 år om psykisk mistrivsel – det var særligt samtaler om ensomhed, selvskadende adfærd og selvmordstanker.
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51
Billeder

Information om Circle K
Circle K er én de førende convenience-, energi- og brændstofleverandører i Danmark. Vi har 225 butikker og stationer samt mere end 150 Ingo-stationer.
I alt har vi cirka 2.300 full-service stationer i Europa, og på tværs af landene arbejder mere end 18.500 Circle K-medarbejdere.
Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, Irland, de baltiske lande og Nordamerika.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K og Too Good To Go udvider samarbejdet og fejrer vigtig milepæl26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Circle K har i samarbejde med Too Good To Go sikret, at mere end 350.000 poser med overskudsmad har fået nyt liv blandt danskerne – til glæde for kunderne og miljøet. Det svarer til en besparelse på over 945.000 kg CO2e – eller udledningen fra 164 flyture rundt om jorden. For at reducere madspild globalt udvides succesen nu til flere lande, så det bl.a. dækker Danmark, USA, Canada og senest Holland, Tyskland og Belgien.
Circle K når 500 lynladepunkter i Danmark og opjusterer målsætning10.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For knap fire år siden åbnede Circle K sin første ladeplads ved Slet i Aarhus, og siden er det gået stærkt. For siden december 2020 har Circle K sat turbo på opsætningen af lynladepladser, som netop har rundet nummer 500 ved Nordhøj i Køge.
Efter et års gennemrenovering åbner Circle K´s nye station på Ringstedvej13.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne har gjort deres indtog på vejene, og det har medført nye kundebehov ved de ’klassiske’ tankstationer. Derfor er Circle K’s nye topmoderne station også indrettet efter fremtidens infrastruktur, og efter mere end et års gennemgribende renovering af stationen, kan de mange tusinde bilister, som hver dag kører på strækningen mellem Osted og Roskilde, se frem til genåbningen af den nye station.
Circle K er klar med de første lynladere til lastbiler23.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får el-lastbiler bedre muligheder for nem og hurtig opladning på farten, når Circle K åbner sine første lynladepladser på hele 400 kW i Padborg, Skanderborg, Randers og Slagelse. Etableringen sker for at imødekomme det voksende antal eldrevne lastbiler på de danske veje, som sker hurtigere end forventet.
Circle K vinder HR-pris for at øge diversitet, inklusion og ligestilling26.9.2024 15:56:14 CEST | Pressemeddelelse
Circle K hædres med HR-Prisen 2024 for sin store indsats for diversitet, inklusion og ligestilling i rekrutteringsprocessen. Med en ny rekrutteringsmetode har Circle K, som en af landets største brændstof- og convenience-kæder, erstattet traditionelle ansøgninger med en onlinetest, som kandidater kan udfylde på en mobil, tablet eller pc på blot 10-15 minutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum