Circle K donerer 1 mio. kroner til udsatte børn og unge

Hver gang, der er blevet solgt en BørneKaffe eller en K-Freeze på en Circle K-station, er der blevet indsamlet 5 kr. ind til Børns Vilkår. Desuden har mange kunder valgt at donere ekstra penge oveni. I alt er der blevet indsamlet 900.000 kr., som Circle K nu runder op til 1 mio. kroner. Donationen går til Børns Vilkårs BørneTelefon samt rådgivningstilbuddet HØRT, der er målrettet unge i alderen 15-24 år.
”Unge står over for valg og ændringer i livet, som kan føles tunge at stå alene med – for eksempel valg af uddannelse, at flytte hjemmefra og seksuel debut. HØRT er tænkt som de unges sted, hvor ingen spørgsmål er forbudte, for store eller for små, og vi er glade for, at Circle K og deres kunder har valgt at støtte op om netop dette initiativ,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
BørneKaffe er en del af et samarbejde mellem Børns Vilkår og Circle K, som siden 2019 har indsamlet over fire millioner kroner ind til BørneTelefonen.
”Vi er glade for, at vores kunder bakker op om Børns Vilkår og HØRT. Derudover har medarbejderne i vores butikker over hele landet været involveret i indsamlingen, så vi er stolte over engagementet hos både vores kunder og medarbejdere,” fortæller Kirsten Grumstrup, kommunikationschef hos Circle K.
Støt ”Bag for BørneTelefonen” og hent gratis, økologisk bageboks hos Circle K
BørneKaffe og K-Freeze indsamlingen er slut for denne gang, men du kan stadig støtte Børns Vilkår ved at deltage i dette års ”Bag for BørneTelefonen”, hvor børn og voksne over hele landet bager og sælger kager til fordel for BørneTelefonen og svigtede børn i Danmark. Hver solgte bagværk er med til at sikre, at BørneTelefonen kan holde døgnåben og være der for de børn, som får samlet mod til at række ud efter hjælp.
I år afholdes ”Bag for BørneTelefonen” i oktober måned, og Børns Vilkår giver en gratis, økologisk bageboks med lækre bageingredienser, plakater og inspiration til alle, der tilmelder sig inden den 31. august, så længe lager haves. Bageboksen kan man hente hos Circle K fra slutningen af september.
Tilmelding til ”Bag for BørneTelefonen” kan ske på: https://bornsvilkar.dk/bag-for-boernetelefonen/
Fakta: Om BørneKaffe og K-Freeze-donation
- Hver solgt kop BørneKaffe i Circle K’s butikker har givet 5 kr. til Børns Vilkår: 2,50 kr. fra kunden og 2,50 kr. fra Circle K.
- Kampagneperioden løb fra december 2021 til marts 2022 i alle Circle K’s 225 danske butikker, og der er blevet solgt mere end 100.000 kopper BørneKaffe.
- Hen over sommeren har Circle K’s kunder kunne købe K-Freeze og køle hoved og krop i sommervarmen.
- For hver solgt K-Freeze har Circle K givet 5 kr. til Børns Vilkår.
- BørneKaffe har siden 2019 medført en samlet donation på over fire millioner kroner til BørneTelefonen hos Børns Vilkår.
Fakta: Om HØRT
- HØRT er et nyt rådgivningstilbud til unge i alderen 15-24 år, der oplever udfordringer og har brug for at blive hørt, forstået og accepteret. Med HØRT ønsker Børns Vilkår at sætte unges trivsel på dagsordenen og skabe et trygt rum, hvor unge kan få viden om deres rettigheder, være en del af et fællesskab og få følelsen af, at de ikke er alene.
- Hos HØRT kan unge få professionel rådgivning på en døgnåben chat, gruppechat og på sigt også via memo på telefonen. HØRT har også instagram-profilen @blivhort med videofortællinger fra unge, som har oplevet udfordringer i livet.
- I 2021 handlede mere end hver fjerde samtale på BørneTelefonen med unge i alderen 15-24 år om psykisk mistrivsel – det var særligt samtaler om ensomhed, selvskadende adfærd og selvmordstanker.
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Grumstrup
Communication Manager
Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser
pressedk@circlekeurope.com
+45 29 13 55 51
Billeder
Information om Circle K
Circle K er én de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og alene herhjemme har vi mere end 225 butikker og stationer samt mere end 150 Ingo-stationer.
I alt har vi cirka 2.300 full-service stationer i Europa, og på tværs af landene arbejder mere end 18.500 Circle K-medarbejdere.
Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, De Baltiske Lande, Irland, Canada og Nordamerika.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Prisudvikling gør biobrændstoffet HVO attraktiv i den grønne omstilling af den tunge transport18.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det CO2-reducerende biobrændstof HVO er ikke et nyt fænomen på brændstof-markedet, men den seneste prisudvikling gør det nu langt mere attraktivt i den grønne omstilling i praksis. Med en prisforskel på kun 1,51 kr./literen bliver HVO et reelt grønt alternativ i transportsektoren, lyder det fra Circle K.
Elbilen tager førersædet – flere end nogensinde vil skifte til el4.6.2025 09:57:07 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne vender ryggen til benzin og diesel og drømmer i stigende grad om at sætte strøm til bilen. En ny landsdækkende undersøgelse foretaget af YouGov for Circle K viser, at hver fjerde dansker overvejer at anskaffe sig en elbil i 2025. Det er en markant stigning fra 2023, hvor det kun gjaldt 16 procent.
Circle K og Too Good To Go udvider samarbejdet og fejrer vigtig milepæl26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Circle K har i samarbejde med Too Good To Go sikret, at mere end 350.000 poser med overskudsmad har fået nyt liv blandt danskerne – til glæde for kunderne og miljøet. Det svarer til en besparelse på over 945.000 kg CO2e – eller udledningen fra 164 flyture rundt om jorden. For at reducere madspild globalt udvides succesen nu til flere lande, så det bl.a. dækker Danmark, USA, Canada og senest Holland, Tyskland og Belgien.
Circle K når 500 lynladepunkter i Danmark og opjusterer målsætning10.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For knap fire år siden åbnede Circle K sin første ladeplads ved Slet i Aarhus, og siden er det gået stærkt. For siden december 2020 har Circle K sat turbo på opsætningen af lynladepladser, som netop har rundet nummer 500 ved Nordhøj i Køge.
Efter et års gennemrenovering åbner Circle K´s nye station på Ringstedvej13.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne har gjort deres indtog på vejene, og det har medført nye kundebehov ved de ’klassiske’ tankstationer. Derfor er Circle K’s nye topmoderne station også indrettet efter fremtidens infrastruktur, og efter mere end et års gennemgribende renovering af stationen, kan de mange tusinde bilister, som hver dag kører på strækningen mellem Osted og Roskilde, se frem til genåbningen af den nye station.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum