Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune skal have ny boligpolitik

Del
Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo i fremtiden? Det skal en ny boligpolitik for Guldborgsund Kommune være med til at give nogle bud på. Økonomiudvalget besluttede på sit møde mandag at bede de politiske fagudvalg og en lang række aktører om input til boligpolitikken.
Hvordan skal fremtidens boliger se ud? Hvor skal ligge? Og hvad skal de bygges af? Det er nogle af de spørgsmål, som Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune beder om input til forud for en ny boligpolitik. På billedet ses Slotsbryggen i Nykøbing F. Foto: Tage R. Jensen.

Der er gang i boligudviklingen i Guldborgsund Kommune. Der bygges både private og almene boliger flere steder i kommunen, og der er også store boligprojekter på tegnebrættet i de kommende år. Derfor skal kommunen nu have en boligpolitik, som skal sætte en politisk retning for, hvilke boligformer der er behov for i fremtiden, så boligerne også fremadrettet passer til befolkningens ønsker og behov.

Økonomiudvalget besluttede på sit seneste møde at bede en lang række aktører og de politiske fagudvalg om input til den nye boligpolitik. For selvom det ikke er kommunen selv, der bygger boligerne, så er det kommunen, der laver lokalplanerne og giver byggetilladelse til de boligselskaber og ejendomsudviklere, der opfører nye boliger.

”Vi synes, det er vigtigt at sætte en politisk retning for, hvilke boligtyper vi skal have i Guldborgsund, så vi sikrer, at de lokalplaner, vi arbejder med, er de rigtige. Skal vores ældreboliger bygges anderledes i fremtiden? Hvor og hvordan vil familierne bo? Hvad med de unge? Og hvordan sikrer vi bæredygtigt byggeri? Det er den slags spørgsmål, vi gerne vil have en lang række aktører til at tænke over og komme med ideer til,” siger borgmester Simon Hansen.

Udover de politiske fagudvalg vil Økonomiudvalget også gerne have input fra blandt andre de almene boligselskaber, kollegiebestyrelsen, ejendomsmæglere, realkreditinstitutter, Ældrerådet, Guldborgsund Ungeråd, de studerende, Udsatterådet og en række øvrige aktører og interessenter.

”Jeg håber, at vi over de kommende måneder kan få nogle gode drøftelser om fremtidens boliger i Guldborgsund, og at vi politikere får nogle spændende input til den kommende boligpolitik,” siger Simon Hansen.

Det er planen, at den nye boligpolitik skal fremlægges og vedtages af byrådet inden sommerferien.

Kontakter

Billeder

Hvordan skal fremtidens boliger se ud? Hvor skal ligge? Og hvad skal de bygges af? Det er nogle af de spørgsmål, som Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune beder om input til forud for en ny boligpolitik. På billedet ses Slotsbryggen i Nykøbing F. Foto: Tage R. Jensen.
Hvordan skal fremtidens boliger se ud? Hvor skal ligge? Og hvad skal de bygges af? Det er nogle af de spørgsmål, som Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune beder om input til forud for en ny boligpolitik. På billedet ses Slotsbryggen i Nykøbing F. Foto: Tage R. Jensen.
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune satser på international kultur og turisme: Afsætter midler til tre ’Art Barns’ på Lolland og Falster30.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Guldborgsund Kommunes Byråd tager et stort skridt i retning af at gøre Lolland-Falster til en international kunstdestination ved at bevilge 1.050.000 kr. til den nye museumsinstitution Art Barns samt afsætte 19 mio. kr. i budgetforhandlingerne 2025-2028. Art Barns vil bringe verdensstjerner inden for samtidskunsten til Lolland og Falster og give nyt liv til øernes unikke kulturhistoriske bygningsarv med en permanent samling af kunstværker i helt store formater. Med støtten er de første tre projekter i Guldborgsund Kommune på vej til at blive en realitet, og organisationen bag skal have den nødvendige restfinansiering på plads inden årets udgang med hjælp fra staten og fonde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye