Nu bliver forsøgsordning permanent: Træer og buske skal vandes med kildevand
Blomster og træer i Roskilde Kommune kommer nu i bogstaveligste forstand til at stå endnu grønnere. Fremover skal de nemlig vandes med vand fra Maglekilde i stedet for rent drikkevand fra hanen.
Beslutningen er truffet på baggrund af et forsøg, Roskilde Kommune lavede i 2020, hvor man i løbet af sommeren vandede kommunens grønne områder med vand fra Maglekilde. Fors A/S begynder nu at installere det tankanlæg, der skal gøre forsøget til en permanent ordning.
- Det er væsentligt bidrag til den grønne omstilling, at vi kan bruge vand fra fx underjordiske kilder til at vande blomster og træer med. Rent grundvand er en knap ressource, som vi skal værne om, så også kommende generationer har fri adgang til drikkevand af høj kvalitet. Derfor giver det mening, at vi i samarbejde med Roskilde Kommune nu benytter denne mulighed for at aflaste vores grundvandsressourcer, så blomster og træer så at sige bliver endnu grønnere, siger projektleder fra Fors A/S, Marie Brammer Nejrup.
Fors A/S begynder snarest nedgravningen af to store vandtanke, som kan indeholde tilsammen syv kubikmeter kildevand. Når arbejdet er færdigt, og der er foretaget de nødvendige kvalitetstest, kan Roskilde Kommunes materielgård hente kildevand til vanding af bede og træer.
Foreløbigt er kildevandet forbeholdt kommunens planter, men principielt kan vandet bruges til meget andet end vanding af blomster og træer.
- Det vil kunne bruges til mange andre formål. Det kan være brandsprøjter, spulevogne eller andet. Der er mange muligheder, og jeg er rigtig glad for, at vi sammen med Roskilde Kommune nu har taget dette skridt og genbruger vand fra kilden lokalt, så vi stopper vandspild og mindsker presset på vores drikkevandsressource, siger Marie Brammer Nejrup.
Kontakter
Casper Suk ThorlaciusKommunikationskonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:24829308cst@fors.dkBilleder
Information om Fors A/S
Hos Fors A/S er vi cirka 200 medarbejdere, der leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser. I alt når vi hver dag 200.000 kunder med et eller flere af vores produkter.
Vi er ISO-certificerede for at sikre sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Stor interesse for fjernvarmen i Vindinge4.10.2024 10:17:16 CEST | Pressemeddelelse
Et par hundrede spørgelystne borgere fra Vindinge havde fundet vej til Vindingehallen onsdag aften, hvor Fors inviterede til informationsmøde om de næste etaper af byens fjernvarmeudrulning.
Ny administrerende direktør i Fors24.9.2024 13:04:27 CEST | Pressemeddelelse
Steen Lindhardt er ny administrerende direktør i forsyningsselskabet Fors, der ejes af kommunerne Roskilde, Lejre og Holbæk.
Mere end fire tons genbrug skiftede hænder til Genbrugets Dag i Holbæk18.9.2024 10:13:43 CEST | Pressemeddelelse
Fors stillede op til Genbrugets Dag med massevis af godt genbrug, der frit kunne afhentes. Det viste sig populært, og i alt 4.398 kg tøj, ting og sager forlod Holbæk Genbrugsplads lørdag den 14. september.
Fors ser potentiale for udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarmen i Holbæk13.9.2024 08:47:03 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til et kommende datacenter i Holbæk ved omfartsvejen gør det som nabo til Energibyen oplagt at se på mulige synergier mellem datacentret og den kommende fjernvarme i Holbæk by.
”Hvis alle husker at slå knude på posen, løser vi en stor del af problemet med tekstilaffald”11.9.2024 10:56:55 CEST | Pressemeddelelse
Der er store udfordringer med indsamlingen af tekstilaffald. I Holbæk adresserer forsyningsselskabet Fors problematikken med en kampagne, der ganske enkelt handler om at slå knuder på posen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum