Kommunerne hilser melding fra statsministeren velkommen
16.3.2023 14:27:01 CET | KL | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen præsenterede torsdag på Kommunalpolitisk Topmøde nogle af regeringens tanker i forhold til behovet for reformer for at udvikle velfærden. Ifølge hende trues velfærdssamfundet af 5 megatendenser: Den ændrede demografi, voksende bureaukrati og administration, rekrutteringsproblemer, udfordret sammenhængskraft samt det forhold, at den private velstand vokser mere end det offentlige forbrug, hvilket kan føre til, at danskerne ikke får den service i det offentlige, de forventer.
Analysen er, at velfærden, som vi kender det, bliver udhulet, medmindre der gøres noget drastisk. Og statsministeren pegede derfor også på, at der er brug for at gøre op med ideen om, at alle skal sikre den samme form for velfærd.
KL’s formand Martin Damm kvitterer for udmeldingerne fra statsministeren.
”Vi er helt enige med regeringen i analysen af, at der er brug for at gøre noget ekstraordinært, hvis vi også om 10 år skal have et velfærdssamfund, som vi kan være bekendt over for borgerne. For den velfærd, vi kender, er under pres. Råderummet er båndlagt og rekrutteringsudfordringerne tårnhøje. Det kræver, at vi tager fat nu. Og så kræver det også prioriteringer – det er vi nødt til at være ærlige om,” siger KL’s formand Martin Damm.
”I mine ører lyder statsministerens udmelding som en invitation til et samarbejde om, hvordan vi sammen udvikler vores velfærdssamfund. Dén vil vi gerne sige ja tak til. I kommunerne er vi helt klar til at tænke nyt og tage ansvar for vores fælles velfærd,” siger Jacob Bundsgaard, KL’s næstformand.
Vi skal skrue op for den politiske samtale
Statsministerens udmelding indeholder også detaljer om, hvordan de planlagte besparelser på 3 mia. kr. på administration i kommuner og regioner skal findes. Her lægger hun op et ”flerårigt samarbejdsprogram” mellem regeringen, kommuner og regioner. Med det formål at nedbringe udgifterne til administration og friholde den borgernære velfærd gennem færre målsætninger, mere enkel styring og tilsyn samt færre dokumentationskrav.
”De administrative besparelser kommer vi ikke uden videre til at acceptere i en situation, hvor det stigende antal statslige embedsmænd pålægger kommunerne mere og mere overflødigt bureaukrati. Derfor er det også et godt signal fra statsministeren om, at hun er med på, at dét problem skal løses. Vi har brug for gennemtænkte planer, prioriteringer og for at skrue op for den politiske samtale om, hvordan vi rykker den offentlige sektor det rigtige sted hen,” siger Martin Damm.
”Det er vigtigt med en tæt dialog med vores bagland – og så skal befolkningen også tænkes med. For forventningerne til velfærden skal passe til det, vi faktisk kan levere i virkeligheden. Her har vi sammen med regeringen en stor, fælles opgave, som vi håber, at regeringen også er villig til at stemple ind på,” siger Jacob Bundsgaard.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
