Dansk Solcelleforening får to nye medlemmer og ny næstformand i bestyrelsen
Ved brancheforeningens ordinære generalforsamling har Dansk Solcelleforening fået to nye medlemmer og en ny næstformand i bestyrelsen.

De nye medlemmer er Peter Bjerregaard fra Better Energy A/S og Johan Christensen, BayWa r.e. Solarsystemer ApS.
Bestyrelsesformand i Dansk Solcelleforening Flemming V. Kristensen, indehaver af FKSol, byder begge velkomne som nye bestyrelsesmedlemmer og peger på solcelleteknologiens styrker, og at der ligger en stor opgave i at få banet vej for mere grøn strøm fra solceller og få fjernet benspænd og snubletråde, så de politiske rammevilkår og betingelser for branchen forbedres.
- Dansk Solcelleforenings medlemmer er klar til at installere meget mere solkapacitet, så Danmark kan komme styrket ud af energikrisen og i endnu højere grad bidrage til den grønne omstilling. Solcelleteknologien er billig og hurtig at udbygge, og kan integreres i eksisterende infrastruktur, fordi den er så fleksibel.
Dansk Solcelleforening samler eksperter i branchen fra hele værdikæden, og samarbejder gerne om at øge tempoet i udbygningen af grøn strøm, og understreger samtidig, at det er to stærke profiler, der træder ind i bestyrelsen.
Flemming V. Kristensen fortsætter:
- Der skal lyde en stor tak til afgåede medlem og næstformand i bestyrelsen Rasmus Lildholdt Kjær fra Better Energy A/S og til afgåede 1. suppleant Finn Skov fra BayWa r.e. Solarsystemer ApS, der begge har ydet en stor indsats for foreningen. En indsats, der har båret frugt i form af øget synlighed, en plads i Energinets interessentforum og en flot tilstrømning af nye medlemmer til foreningen det forgangne år.
Ny næstformand i foreningen Peter Bjerregaard siger:
- Vi står overfor en enorm opgave de kommende år, når vi skal indfri vores klimamål. Fossile biler og gasfyr skal erstattes af elbiler og varmepumper, og den grønne elproduktion skal mangedobles. På den måde er grøn omstilling en holdsport. Det handler om at få tingene til at spille sammen, og her har Dansk Solcelleforening og den nye bestyrelse nogle af de bedste forudsætninger for at bidrage til det arbejde.
Efter konstitueringen den 15. marts 2023 ser den samlede bestyrelse for Dansk Solcelleforening således ud:
Flemming V. Kristensen, FKSol ApS - formand
Peter Bjerregaard, Better Energy A/S - næstformand
Niels Sveigaard, Sveigaard-Energy ApS - kasserer
Kim Slavensky, Phønix Tag Energi A/S
Alex Pedersen, Klima-Energi A/S
Jan Vedde, European Energy A/S
Johan Christensen, BayWa r.e. Solarsystemer ApS
Troels Hartung, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Lars Brøndum, Ennogie ApS – 1. suppleant
Yakov Safir, Racell Saphire ApS – 2. suppleant
Kontakter
Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening, mobil 2086 9638
Links
Om Dansk Solcelleforening
Dansk Solcelleforening er en brancheforening, der samler eksperter på området for solceller og beslægtede teknologier. Dansk Solcelleforening repræsenterer solcellebranchen bredt og har medlemmer, der spænder over hele værdikæden fra fabrikanter, rådgivende ingeniører, installatører, VE-udviklere af store anlæg på land til solcellevirksomheder, der installerer solceller på tagflader af industri- og erhvervsvirksomheder, på offentlige bygninger og husstandstage.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Solcellebranchen: fleksibilitet i elnettet kan bidrage til temposkifte i udbygningen af solkraft29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Solcelleforening har trukket nye data fra Energistyrelsen for udbygningen af solkraft for 1. kvartal 2025, og der er grund til at rynke brynene. For selvom der er tale om moderat vækst i udbygningen af solkraft i Danmark, går det alt for langsomt, er konklusionen. Der er behov for et temposkifte, lyder det fra solcellebranchen.
Solcellebranchen: regelmagere skal spille med20.3.2025 16:33:48 CET | Pressemeddelelse
Dansk Solcelleforening har i dag holdt sin ordinære generalforsamling 2025 med flot fremmøde af medlemmer fra hele landet. Generalforsamlingen drøftede vilkårene for udbygning af grøn strøm med solkraft i Danmark og foreningens prioriteter for 2025. Og én ting stod lysende klart: regelmagere skal spille med, så solcellebranchen kan bane vej for mere solkraft, og Danmark og EU kan blive energiuafhængige.
Dansk Solcelleforening: nye tariffer på vej kan ikke være i Danmarks interesse10.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge beregninger fra Dansk Solcelleforening vil en typisk mindre erhvervsdrivende med et solcelleanlæg på 40 kW skulle betale 4.500 kroner årligt i den nyopfundne VE-kapacitetsbetaling til sammenligning med 65 kroner i rådighedsbetaling i dag. Der vil altså være tale om en pludselig og betydelig tarifstigning på næsten 7.000%, såfremt de foreslåede ændringer træder i kraft.
Solcellebranchen: Clean Industrial Deal kan blive et vigtigt skridt mod et grønnere og mere konkurrencedygtigt EU27.2.2025 14:28:45 CET | Pressemeddelelse
Solcellebranchen er begejstret for den nyligt fremlagte Clean Industrial Deal, der har til formål at accelerere den grønne omstilling i industrien og reducere CO2-udledninger. Aftalen kan bidrage til Danmarks indsats for at nå klimamålene og gøre det nemmere for husholdninger at tage del i omstillingen.
Dansk Solcelleforening: grønt håndværkerfradrag for solceller24.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Håndværkerfradraget er genindført som et grønt håndværkerfradrag i 2025. De nye regler betyder, at du som husstand kan få fradrag for arbejdslønnen, når du installerer solceller på hjemmet eller fritidsboligen. De mange danskere, der overvejer at blive selvforsynende med grøn strøm fra eget tag, gives på den måde en håndsrækning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum