TV 2 Danmark

Rikke Møller Pedersen bliver Tour-vært på TV 2

Del
Rikke Møller Pedersen bliver ny vært på TV 2s dækning af cykelløbet Tour de France Femmes, som køres i den sidste uge i juli. Michael Stærke og Lars Bak kommenterer de otte krævende etaper, som blandt andet bringer rytterne til toppen af det legendariske bjerg Tourmalet.
Rikke Møller Pedersen bliver vært på Tour de France Femmes. (Foto: Flemming Gernyx/TV 2)
Rikke Møller Pedersen bliver vært på Tour de France Femmes. (Foto: Flemming Gernyx/TV 2)

Hun har prøvet at være i centrum ved OL, VM og EM, og nu skal Rikke Møller Pedersen også prøve kræfter som tv-vært på en større sportsbegivenhed, når hun til sommer skal guide danskerne gennem anden udgave af Tour de France Femmes.

- Det er svært at holde hænderne på styret. Jeg er som så mange andre danskere vild med Touren, og jublede som en gal, da Cecilie Uttrup Ludwig vandt 3. etape sidste sommer i den første udgave af Tour de France Femmes. Det er et medrivende etapeløb, som forhåbentlig vil vokse sig større i de kommende år, siger Rikke Møller Pedersen, der til daglig er vært på TV 2s sportsnyhedsudsendelser, og har en fortid som elitesvømmer. 

Otte etaper i det sydlige Frankrig

Tour de France Femmes 2023 består af 956 kilometer fordelt over otte etaper, og køres i umiddelbar forlængelse af mændenes Tour de France fra søndag 23. til søndag 30. juli. 

Cecilie Uttrup Ludwig og de øvrige danske ryttere kan se frem til spændende udfordringer i Tour de France Femmes med start i Massif Central, hvor løbet begynder i byen Clermont-Ferrand og bevæger sig sydpå mod Pyrenæerne.

 Cecilie Uttrup Ludwig forud for starten på Tour de France Femmes 2022. (Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix)

Mål på toppen af Tourmalet

Vejen dertil bliver en blanding af flade og kuperede etaper, inden feltet på 7. etape rammer bjergene med en eksplosiv dronningetape på 90 kilometer. Først skal rytterne over Col d'Aspin, inden de slutter opad legendariske Col du Tourmalet - 17 benhårde kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,3.

8. og sidste etape byder på en 22 kilometer lang enkeltstart i Pau i Pyrenæerne. En disciplin, som ikke var på menuen sidste år. 24 hold stiller til start i Tour de France Femmes 2023, og i år udvides de fra seks til syv ryttere, så der i alt er 168 ryttere med i løbet.

- Tour de France Femmes fuldender juli med cykling i verdensklasse fra de franske landeveje. Danskerne viste stor interesse for premiereudgaven sidste år, og det levede da også op til forventningerne som et begivenhedsrigt løb tilsat en flot dansk etapesejr. Vi håber, at anden udgave af Tour de France Femmes bliver lige så god, siger John Jäger, som er chefredaktør for cykling og håndbold på TV 2.

Dansk etapesejr i premieren

Cecilie Uttrup Ludwig blev bedst placerede dansker i det første Tour de France Femmes nogensinde, da hun sidste sommer kørte sig til en samlet syvendeplads og snuppede en etapesejr undervejs.

Julie Leth sluttede som nummer 81, mens Emma Norsgaard måtte udgå efter et alvorligt styrt på 5. etape. Hollænderen Annemiek van Vleuten vandt klassementet foran landskvinden Demi Vollering, mens polakken Katarzyna Niewiadoma blev sidste kvinde på podiet.

Tour de France Femmes bliver arrangeret af Amaury Sport Organisation (ASO), som også står bag mændenes Tour de France. Da etapeløbet så dagens lys sidste år, var det første gang siden 1989, at der blev afholdt et officielt Tour de France-etapeløb for kvinder. I perioden 2014-2021 afholdt Tour de France-arrangørerne endagsløbet 'La Course' i forskellige udgaver og formater.

Tour de France Femmes 2023 begynder søndag 23. juli og kan opleves på TV 2 og TV 2 PLAY.

Nøgleord

Kontakter

Jacob PanumPR-konsulent

Sport, nyheder og TV 2 NEWS

japa@tv2.dk

Billeder

Rikke Møller Pedersen bliver vært på Tour de France Femmes. (Foto: Flemming Gernyx/TV 2)
Rikke Møller Pedersen bliver vært på Tour de France Femmes. (Foto: Flemming Gernyx/TV 2)
Download

Links

Information om TV 2 Danmark

TV 2 Danmark
TV 2 Danmark
Rugaardsvej 25
5000 Odense

65 91 91 91http://omtv2.tv2.dk/

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store, digitale ambitioner og en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 PLAY, TV2.DK og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark

Danmark sender Herrelandsholdet til EM - liveshow på TV 2 fra Tivoli27.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tusindvis af rød-hvide fodboldfans, EM-sang og præsentation af Herrelandsholdet på Plænen i Tivoli. Det er indholdet i et liveshow med titlen 'Danmark sender Herrelandsholdet til EM', hvor DBU, TV 2 og Tivoli sammen med de danske fans sender trænere og spillere fra Herrelandsholdet godt afsted til EM-slutrunden i Tyskland. Musikken leveres af Pil, og Malte Ebert optræder med sin nye EM-sang. Det finder sted 10. juni med optakt på TV 2 fra klokken 17 og liveshow fra Tivoli fra klokken 20, hvor værterne Camilla Martin og Melvin Kakooza interviewer landsholdsspillere og styrer showet, der også byder på overraskelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye